fredag den 8. januar 2016

Du er velkommen til møde hos Fynske Entomologer


http://www.apollobooks.dk/DKbredtaeger.htm



Hej Alle sammen.

Så er det på fredag d. 8. januar kl. 19.30 at vi det første møde i Fynske Entomologer i 2016. Som tidligere nævnt har vi denne gang et foredrag på dagsordenen. Lars Skipper, den ene af forfatterne til den nyligt udkomne bog DANMARKS BREDTÆGER, RANDTÆGER OG ILDTÆGER, vil fortælle om denne spændende insektgruppe. Så kridt skoene og kom og hør om disse insekter, som vi hver sommer ser dagligt, men som de fleste af os ikke ved vanvittigt meget om. Vi håber på stort fremmøde, når nu Lars gider køre hel vejen herned fra Silkeborg. Har du familie, venner eller kolleger, der kunne være interesserede i at høre om bredtæger, så tag dem bare med.

På det rent praktiske plan skal vi også lige snakke om hvad der skal ske på vinterens sidste to møder i februar og marts. På et af dem skal vi have fremvisningsmøde, men hvad skal der ske på det andet?

Der serveres som sædvanligt kaffe og lidt kage og senere kan der købes øl for 5 kr. stykket. Også helt som sædvanligt afholdes mødet på nedenstående adresse.

Vi ses på fredag.

På Fynske Entomologers vegne og med venlig hilsen
Peder

APOLLO BOOKSELLERS
Aamosen 1
Ollerup
DK-5762 Vester Skerninge
Denmark
Phone 0045 6226 3737
Fax 0045 6226 3780
E-mail: info@apollobooks.dk
Website: www.apollobooks.com 


Deltagerne:

Foredragsholderen for bordenden: Lars Skipper
Godt fremmøde




.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar