onsdag den 23. september 2020

Er der steder på Øhavsstien, hvor den er ufarbar?

Er der steder på Øhavsstien hvor den er ufarbar så henvend dig til Erik Ehmsen 30243378.

Erik vil bringe det videre til Svendborg Kommune ved et kommende møde. 







.

mandag den 21. september 2020

Tre døde havørne fundet på det nordøstlige Taasinge.

I dag fandt Henning Steen Hansen tre døde havørne i en skov på det nordøstlige Taasinge ikke langt fra stedet, hvor der tidligere er fundet en død havørn DOF-FYN, FAA og  TV2FYN og endnu før i foråret d. 23. maj en død glente

Tre døde havørne inden for få meter!

De tre havørne lå med få meters afstand fra hinanden. To unge fugle og en gammel fugl. 

Havørnene blev efterfølgende indsamlet af politiet til nærmere undersøgelse for at finde dødsårsagen. 

Fuglene blev indsamlet.

Tv2Fyn om fundet

DOF-FYN skriver om fundet på deres hjemmeside.

DOF.dk skriver på deres nyhedsside om den dødfundne havørn fundet onsdag d.16. september 2020.



.

søndag den 20. september 2020

Knopsvanepar adopterer en grågås, Lundemosen (Holmdrup Mose). Tekst og foto: Lars Kirk

Lars Kirk skriver:

Hej igen Erhardt. 

Jeg så forresten et knopsvanepar sammen med en grågås i dag.

Grågås sammen med Knopsvaner, Lundemosen (Holmdrup Mose). Foto: Lars Kirk

I foråret 2019 var der på samme lokalitet et knopsvanepar med fire unger og en adopteret gæsling. Mon det er samme fugle? 

Knopsvaneparret fra 2019 med adopteret grågåsunge. Foto: Lars Kirk


Billedet med de små unger er fra foråret 2019. 

Vh. Lars

Det er nok meget sandsynligt den samme gås, der blevet præget på knopsvane og opfatter knopsvane, som sin art..
Hos gæs præges de nyudklækkede unger på det første individ, som de ser. Det vil næsten altid være modergåsen. Prægningen gør, at ungen opfatter modergåsen som sin artsfælle. 

Det er ikke ualmindeligt, at gæs lægger æg andre hunners rede (redeparasitisme) og det kan undertiden ske, at en hun lægger æg i en anden arts rede. Der kan selvfølgelig også have mennesker involveret! Hos gæssene præges ungerne på det individ de først ser, når de bliver udklækket.

Gæsling fra et sådan æg vil derfor blive præget på sine forsterforældre og vil sidenhen forsøge at danne par med et individ fra forsterforældrearten. 

Blishøne, Grågås og Knopsvane, Lundemosen (Holmdrup Mose). Foto: Lars Kirk



.




onsdag den 9. september 2020

Gode fugleoplevelser på Tåsinge uge 37.

Taasinge midtuge oplevelser fra Søby-Monnet og Vejlen i uge 37. 

Lars Kirk var forbi Søby Monnet og fandet 6 canadagæs og flere hundrede grågæs

Canadagæs og grågæs, Søby Monnet Foto: Lars Kirk

Ved Vejlen blev isfuglen og de to stationære Sølvhejrer fotograferet.

Dobbeltbekkasin Vejlen, Taasinge Foto Lars Kirk

Isfugl Vejlen, Taasinge Foto Lars Kirk

Løvsanger Vejlen, Taasinge Foto Lars Kirk

Sølvhejre Vejlen, Taasinge Foto Lars Kirk

Isfugl Vejlen, Taasinge Foto Lars Kirk

Isfuglen har været flittig ved Vejlen, hvor der er læ for vestenvinden bag vejdiget. Det giver et blankt vandspejl, så isfuglen kan styrtdykke efter fisk. 

Poul Vestergaard Rasmussen fik endelig chancen til fotos tættere på "Så lykkedes det endelig at få lidt ok fotos af isfuglen i Vejlen"

Isfugl Vejlen Taasinge Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

Isfugl Vejlen Taasinge Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

Isfugl Vejlen Taasinge Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

Isfugl Vejlen Taasinge Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

Isfugl Vejlen Taasinge Foto: Poul Vestergaard Rasmussen


For nogle dage siden var isfuglen også med på fotoet af de stationære Sølvhejrer.

Isfugl og Sølvhejre, Vejlen Taasinge Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

Isfugl og Sølvhejre, Vejlen Taasinge Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

Sølvhejre, Vejlen Taasinge Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

Sølvhejre, Vejlen Taasinge Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

I samme omgang fik Poul gode fotos af Dobbeltbekkasinen, som kan være svær at komme tæt nok på for at få gode fotos.

Dobbeltbekkasin, Vejlen Taasinge Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

Dobbeltbekkasin, Vejlen Taasinge Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

Dobbeltbekkasin, Vejlen Taasinge Foto: Poul Vestergaard Rasmussen


Mange tak for fotos fra Lars Kirk og Poul V Rasmussen.


.


lørdag den 5. september 2020

Mon det er danske skestorke, som er nået til Nordvesttyskland?

Erik Thomsen har besøgt Schlüttsiel syd for  Dagebøl lige syd for grænsen lørdag den 5. september 2020.

Skestork,  Schlüttsiel  flok på ca. 300 stk. Foto © Erik Thomsen d. 5/9-2020.

Dagens højvandsbilled af Skestork der er gået på land bag diget i Schlüttsiel.   En flok på ca. 300 fugle.

Alle ænder og vadefugle var bag diget.

Hilsen Erik Thomsen ( ET )




.

mandag den 31. august 2020

Vejlen Taasinge august 2020. Tekst og foto: Erik Thomsen

Vejlen Tåsinge, - tagrør er afskåret, antagelig selvtægt fra bondemandens side af. 

Køer er sat ud i området. 

Vejlen, Taasinge Foto: Erik Thomsen


Isfuglen
har ingen steder at sidde,  når den skal fiske i Vejlen.

Skægmejsen har ingen steder at fouragere og opholde sig i rørskoven.

Vandriksen har ingen steder at gemme sig…..


Hvem kan tillade sig at fælde hele rørskoven på denne tid af året.


Venlig hilsen

Erik Thomsen


Poul Vestergaard Rasmussen kommenterer Eriks indlæg:


Det er svært at styre sin vrede, når man læser Erik Thomsens seneste indlæg om forholdene i

Vejlen på Tåsinge.


Jeg har forståelse for, at uvidende folk, der cykler forbi Vejlen og ser maskiner slå rørskoven inde i

Vejlen, måske tænker, jamen ødelægger de dog ikke naturen. Men en erfaren ornitolog, som dig

Erik, burde vide bedre og undersøge forholdene, inden du sender sådanne ting ud.


For det første. Der er ingen landmand, der har begået selvtægt. Alt hvad der sker i Vejlen er efter

anbefaling og opfordring fra Naturstyrelsen, og den unge landmand Henrik Møller, som forpagter

området af Naturstyrelsen, gør alt i et samarbejde med dem. Henrik gør en kæmpe indsats for

naturen ved at have en stor bestand af Herefordkvæg, som udfører naturpleje, bl.a. i Vejlen men

også på en masse øer i Øhavet. En indsats jeg tvivler på du, eller ret mange andre, ville yde til den

ringe indtægt og risiko, der er forbundet med et sådant foretagende.

Jeg er lige så forundret over, at du med din ornitologiske erfaring ikke ved, at de våde enge er en

betydelig mere artsrig biotop end for eksempel rørskoven, og at det er af den grund, man vælger

at reetablere dele af Vejlen som sådan.

Havde du så lettet måsen og var gået ned i den anden ende af Vejlen, ville du se, at der omkring

fugletårnet stadig er store områder med rørskov, som i høj grad tilgodeser de arter, som du

nævner. Altså for eksempel skægmejse, rørhøg og vandrikse.

Naturpleje handler først og fremmest om naturens ve og vel, og ikke om du kan stå på få meters

afstand og fotografere isfugl. Men selv med de nye tiltag har du, og vil du fremadrettet få en

endnu større mulighed for både at studere men også fotografere disse fugle i Vejlen.

Så ærgerligt og uklogt at komme med sådanne ytringer inden man har sat sig ind i de faktiske

forhold.

Lad os lære lidt af det og tænke før man taler.


Læs også indlæg på DOF FYN lørdag d. 5. september 2020: 

Vejlen, Tåsinge - igen. Søren Gjaldbæk DOF-FYN


.

mandag den 24. august 2020

Vadefugle ved Vejlen, Taasinge august 2020

Vejlen på det nordvestlige Taasinge har store mudderflader efter den uheldige vandstandssænkning i foråret og sensommerens tørke. Begge dele giver gode fødemuligheder for vadefugle.

Hvidklire Vejlen Taasinge Foto: Lars Kirk
Dobbeltbekkasin Vejlen, Taasinge Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

Vadefuglene har glæder af den lave vandstand; men andre fugle på træk kan også finde føde ved Vejlen.

Rødrygget tornskade på træk fanger guldsmede i rørskoven.


Rødrygget tornskade Vejlen, Taasinge Foto: Poul Vestergaard Rasmussen


Rødrygget tornskade Vejlen, Taasinge Foto: Poul Vestergaard Rasmussen


Mange tak for fotos til begge fotografer.


.

onsdag den 19. august 2020

Drama i "have-dammen". Poul Vestergaard Rasmussen

Det er ikke mange dage siden min kone Anne-Dorte læse op fra noget litteratur om grønne frøer. Noget jeg bed mærke i var at de skrev at grønne frøer bl.a. spiste fugle. Hmmm ... den var da lidt langt ude.

Da jeg så kommer hjem i dag og snupper en kop kaffe ser jeg en stor grøn frø længst væk i havedammen. Den er enorm og jeg finder kikkerten frem, i den overbevisning at der sidder endnu en frø bagved. Men overraskelsen er stor da det går op for mig at den faktisk sidder med en fugl i gabet. Vild oplevelse - så taler bøgerne alligevel sandhed😀👍

Grøn frø Foto: Poul Vestergaard Rasmussen


Grøn frø Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

Men som du kan se måtte jeg sande de skrevne ord. Fed oplevelse. Kan desværre ikke identificere fuglen.

Næppe har oplevelsen fra i går, med en fugleædende grøn frø lagt sig, før der igen er røre i dammen.

Grøn frø Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

Grøn frø Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

Igen sidder vi og nyder eftermiddagskaffen da en flot stor guldsmed svæver elegant hen over dammen. I håbet om den vil sætte sig på et blad rejser jeg mig for at hente kameraet. I samme øjeblik nærmest råber fruen; “der tog en frø squ guldsmeden!” 

Grøn frø Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

Grøn frø Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

Godt forfulgt af større artsfæller springer frøen i vandet hvor den fordøjer sit bytte. Frøen er ret lille, så man sidder næster og forventer at den store guldsmed stikker hovedet ud i frøens bagdel. I dag blev byttet artsbestemt - det VAR en Blå Mosaikguldsmed.



.

søndag den 16. august 2020

En solskinshistorie - korttået træløber på matriklen. Poul Vestergaard Rasmussen

For nogle dage siden havde jeg for første gang korttået træløber i haven. 

Korttået træløber fra torsdag den 13. august 2020. Foto Poul Vestergaard Rasmussen

Det lille vimre kræ så jeg kun kortvarigt, men i dag var den mere fotogen. 

Korttået træløber. Foto Poul Vestergaard Rasmussen

Korttået træløber. Foto Poul Vestergaard Rasmussen




Korttået træløber. Foto Poul Vestergaard Rasmussen

Korttået træløber. Foto Poul Vestergaard Rasmussen

Korttået træløber. Foto Poul Vestergaard Rasmussen

Korttået træløber. Foto Poul Vestergaard Rasmussen

Adskillige gange satte den sig for foden af vores gamle birketræ 

I længere tid med udslåede vinger for at fange solens stråler. 

Korttået træløber. Foto Poul Vestergaard Rasmussen

Rigtig dejlig oplevelse og endelig kunne man fange den med kameraet👍😀


Tekst og foto: Poul Vestergaard Rasmussen


.

fredag den 14. august 2020

Trækket er i gang ved Gulstav. Foto Lars Kirk

 Så småt er trækket gået i gang over den sydlige spids af Langeland og Lars Kirk dokumenterede det med 

Gulstav: 

Hvepsevåge Foto Lars Kirk

Hvepsevåge 1 S, 

Rørhøg 4 S, 

Spurvehøg Foto: Lars Kirk

Spurvehøg 4 S

Rød Glente 5 S, 

Musvåge Foto Lars Kirk

Musvåge 11 S, 

Tårnfalk 1 S, 

Lærkefalk 1 FU, 

Grø frø Lars Kirk

Grøn frø 1 R, den sidste dog ikke på træk ;-)



.






.

onsdag den 12. august 2020

Fugleværnsfonden (Tryggelev og Nørreballe Nor) august 2020.

I dagene fra onsdag den 12. til og med lørdag den 15. august i tidsrummet kl. 08 til 15 vil man kunne opleve, at FVF Frivillige Arbejdsgruppe Sydlangeland udfører noget arbejde på engen rundt om den nordlige ende af Nørreballe Nor.

I 2018 skar arbejdsgruppen engbrandbægerne samlede dem på en presenning og trak dem ud til P-pladsen. Foto: Børge Langkilde Rasmussen

Arbejdsgruppen har fået til opgave at skårlægge de mange engbrandbægere, rive dem sammen og transportere dem væk fra området. Det skal gerne ske lige nu, af hensyn til at de ikke når at gå i frø, så de blot kommer igen.

Det er selvsagt et stort projekt at udføre udelukkende ved manuelt arbejde. Foto: Børge Langkilde Rasmussen

Publikum vil se, at også efter at arbejdsgruppen har været over et areal, at så bliver enkelte planter stående. Det er af hensyn til et bestemt insekt og dens larve, der udelukkende lever i og af engbrandbægeren. Insektet hedder "Blodplet" og er sort med røde pletter. Larven er advarselsfarvet, en køn larve i sort og gul.

Larve af Blodplet Foto: Snatur.dk

Enkeltstående planter græsser kvæget uden om, men står engbrandbægerne for tæt, bevæger kvæget sig ikke ind mellem planterne. Og så længe planterne står opret, så kender kvæget tilsyneladende planten så godt, at de ikke rører den.

Nogle gange virker det helt uoverskueligt. I 2019 blev der gjort forsøg med at stikke 1-års planterne, men man har blot kunnet konstatere, at i år er der lige så mange engbrandbægere som sidste år.  Foto: Børge Langkilde Rasmussen


Faren opstår, når man har nedlagt engbrandbægeren og den er tørret ind, og måske endda samlet ind i en høballe, så kan kvæget ikke undgå den på samme måde, og kvæget risikerer en forgiftning, måske så slem at de dør af den.

Men arbejdsgruppen fortsætter ufortrødent, for vi kan ikke blot lade stå til. I 2019 forsøgte arbejdsgruppen også at slå de største af felterne med en brakpudser, men det giver for stor risiko for, at kvæget kommer til at spise noget af det. Engbrandbæger er en giftig plante, og er især risikofyldt for heste at spise. Hvis de frivillige får noget af plantens saft på huden, risikerer man at få store væskefyldte vabler, i lighed som ved berøring af bjørneklo.  Foto: Børge Langkilde Rasmussen


Det er et langt og sejt træk, der skal til. Arbejdsgruppen har de sidste par år afprøvet forskellige metoder, men uden det større held. Så nu afprøver vi en anden metode. Vi beklager den forstyrrelse, det må give, men arbejdsgruppen bestræber sig på, at det gerne skulle være overstået på de anførte dage.

I 2019 blev der skårlagt og bortkørt 3 store trailerfulde, svarende til ca. 12 m3 engbrandbæger.  Foto: Børge Langkilde Rasmussen

Der er plads til flere hjælpere, så har du lyst at give en hånd med, så skal du være velkommen til at møde op. 

Alt det afskårne blev kørt til genbrugspladsen, hvor det indgår i kompostering med andet haveaffald. Den høje varmeudvikling under komposteringen skulle medvirke til, at alle frø / kerne bliver så varme, at al videre spiring og vækst ikke længere skulle være mulig.V

Du kan evt. aftale eller høre nærmere ved at ringe til arbejdsgruppens kontaktperson på 22 21 60 20.

Tekst og foto: Børge Langkilde Rasmussen

Se mere på Facebook