Gråt, gråt og endnu mere gråt

Sådan en fredag i starten af november med regntunge skyer i low base på få hundrede fod er surt, men alligevel er det mildt nok til en eftermiddagstur til "Månen" - strandengsområdet på Sydtaasinge. Ankommet ved ledet til Monnet så det ud til at engen var under observation af [PER] men turen til Vårø Knude skulle dog præsteres. Peder Rasmussen havde snuppet udsigten fra fugletårnet. På det første stykke var der totalt dødt, men ved den første priele begyndte der at ske noget - To falke skændtes højlydt over buskområdet med høje pibelyde, så selv jeg kunne høre dem. En Vandrefalk med indhag i svingfjerene jog en en vandrefalk ud af området, der så ud til at være fløjet ind i området fra nord - den blev sendt samme vej ud. På sådan en dag er det totalt håbløst at se detaljer og kameraet var godt af vejen i rygsækken! På vej ud til Vårø Knude var der hele tiden en lille flok Skærpibere foran os, men på et tidspunkt ville de ikke med længere og overfløj os. Lidt senere var der igen en lille flok på tre. Målet var at finde Snespurvene eller Bjerglærker, men det skulle ikke blive denne gang. På vej tilbage jog vi en store flok Engpiber op og to Sanglærker.

Strandhjejle