Bagenkop havn
Jeg tog til Bagenkop havn og brugte 5 timer i havnen. Der var frem for alt godt gang i fuglene. Jeg havde ikke mindre end 8 Kaspiske måger fordelt således 1:3v, 1:2v og 6:1v. Alle var gengangere, dog var det meget længe siden jeg har set den 2v, som er den, jeg kalder den "store", som jeg tidligere har haft både i Spodsbjerg Havn og Bagenkop Havn som 1v i vinteren 2011/2012.Leucistisk sølvmåge. Foto: © Henrik Knudsen |
En anden sjov genganger var denne leucistiske Sølvmåge, som også har en sjov historik. Jeg har haft den en gang tidligere i Bagenkop havn, hvor jeg fotograferede den den 29. dec 2010 og så snød den jo Esben Eriksen og jeg sidste år i jan el feb 2012 oppe på Hov Nordstrand, hvor vi for en kort bemærkning nåede at melde den som Hvidvinget Måge (skammer mig stadigvæk ;-) ). Det er sjovt som man kan følge de samme måger år efter år.
I dag aflæste jeg en Sølvmåge med rød plastik ring med hvid skrift HX98, jeg syntes den mindede om en Kaspisk, men endte alligevel med at kalde den en Sølvmåge. Jeg snakkede med Jacob Sterup om denne fugl, han havde også set den fugl nogle dage tidligere og haft samme tanker som mig, men endte også med at kalde den en Sølvmåge.
Kaspisk måge HX98 © Henrik Knudsen |
Men her til aften har jeg modtaget oplysninger samt foto af den som 1v/2k og kan her nemt se det er en Kaspisk. Den er ringmærket 06.02.2012 i Eckernförde Havn i Schleswig- Holstein Tyskland. Fuglen er nu blevet ældre 2v/3k og har en mere svær dragt at kende den i (synes jeg ihvertfald ) .
Nå men jeg nåede så op på 9 Kaspiske Måger i dag og det er ny dagsrekord for mig i Bagenkop Havn.
Bh Henrik Knudsen
Henrik Knudsen tirsdag d. 22. januar 2013 dokumenterer en måge! |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar