tirsdag den 26. august 2014

"Gul sol" i GULstav Mose

Gul vipstjert laver "Gul sol" i Gulstav Mose i august/september måned lige efter solnedgang.


Lørdag den 23. august i forbindelse med Club300's PGW havde jeg mulighed for at opleve det, som jeg ofte havde læst på DOF-basen fra Ella Mikkelsen "Nattesæde" og Ella fortalte, at det bedste tidspunkt for denne dag var kl 19:50. Derfor måtte jeg forlade den kulenariske aftensmad for at se indflyvningen ved Gulstav Mose. Præcist som Ella havde sagt, vrimlede det med gule vipstjerter i luften over mosen. Vipstjerterne laver ikke formationsflyvninger som stære, men flyver mere spredt over mosen. De gør mange forsøg på at sætte sig, men hver gang en ny flok kommer til mosen udefra, flyver hele flokken op igen for at tage nogle runder over mosen for derefter igen at sætte sig kortvarigt. Sådan kan det fortsætte i over en halv time! (Helt sikker er jeg ikke, for jeg skulle jo tilbage til maden ;-) )

Gule vipstjertet til fælles overnatning i Gulstav Mose lørdag den 23. august 2014.
Når gul vipstjert har fået flyvefærdige unger samles de i mindre løst opbyggede flokke. Om dagen er de i mindre flokke og samles som stære og svaler om natten på en fælles soveplads. Gulstav Mose er en sådan fælles soveplads, hvor op til 2000 gule vipstjert kan overnatte i fællesskab.

Gule vipstjertet til fælles overnatning i Gulstav Mose lørdag den 23. august 2014.
Gule vipstjertet til fælles overnatning i Gulstav Mose lørdag den 23. august 2014.


Dette har Ella Mikkelsen i de senere år indberettet på DOF-basen fra Keldsnor Fuglestation og kigger man i DOF-basen er der indtastning fra tilbage til 1995!
Gule vipstjertet til fælles overnatning i Gulstav Mose lørdag den 23. august 2014.
Gule vipstjertet til fælles overnatning i Gulstav Mose lørdag den 23. august 2014.


Gul vipstjert i DOF-basen fra Gulstav Mose

Gul vipstjert DOF

Gul vipstjert FugleogNatur







Ingen kommentarer:

Send en kommentar