KALD – DET’ KÆRLIGHED 2. Lars Tom-Petersen

NU MED TAL OG KOMMENTARER

Optælling af rastende sangere skete d. 4.-11.8. i en række krat på Ærø. Ud over optælling var der primært fokus på at registrere sangernes kald.

Placeringen af de undersøgte lokaliteter fremgår af  kort. De udvalgte krat var dels placeret inden for nogle af øens ”store” lokaliteter, dels i landbrugslandet – nogenlunde lige fordelt.

Her vil artsfordelingen blive beskrevet. Jeg vil tilføje kommentarer med udkig til det øvrige land.

I alt 196 sangere blev sikkert bestemt. Der er tale om et minimumstal, da der en del steder var mange fugle samlet på et ret lille areal. For at undgå dobbeltregistreringer er det laveste sikre antal valgt for hver art. Der var de sidste dage en vis gennemstrømning af sangere. Den ca. 1½ km lange smalle Drejskov, der går i Ø-V-lig retning langs sydkysten ved Gråsten Nor, fungerer således som ledelinje for det synlige dagtræk af især småfugle. Her var der de sidste dage en livlig bevægelse af småfugle mod vest, og især antallet af løv- og gærdesangere er formodentlig sat for lavt.

Det samlede antal er ikke enormt, men alligevel nok til nogle kommentarer til de enkelte arter kan retfærdiggøres. Kendskab til mange af de almindelige småfugles fordeling har vi primært fra ynglefugletællinger og ringmærkning. Mere systematiske tællinger uden for yngletiden i det danske landskab er meget få.

Sangernes fordeling på arter fremgår af tabel. 

Her er også de samlede ringmærkningstal ult. juli- med. aug. fra tre fuglestationer (Gedser, Gulstav og Fanø) indført. Tallene på Ærø afspejler formodentlig en større andel af lokale ynglefugle, end det er tilfældet ved fuglestationerne.

Andre fugle blev selvfølgelig set. De mest interessante småfugle fra Ærø-dagene skal kort nævnes: Stenpikker 10, bynkefugl 12, rødstjert 7, husrødstjert 1, grå fluesnapper 10, rødrygget Tornskade 4, halemejse 3 (sjælden ynglefugl på Ærø) og korttået træløber 3 (meget fåtalligt på Ærø).

Som det fremgår blev der ikke, som håbet, fundet sjældenheder. Det er også meget forlangt med et materiale på 3-400 fugle (inkl. de ubestemte). Fra ringmærkning ved vi, at der oftest skal flere tusinde fugle i nettet, før der produceres et hit. I perioden 20.7. – 14.8. blev der ringmærket næsten dagligt på tre fuglestationer i Danmark: Gedser, Gulstav (Langeland) og Sønderho (Fanø). Deres tal indtastet i DOF-basen viser, at der i alt er ringmærket 2736 fugle i perioden. Det har produceret en SU-art, vandsanger på Fanø, og yderligere et sub-hit, høgesanger på Langeland.

Gættefugl Foto: Lars Tom-Petersen
Svar på gættefugl: Tornsanger, juv. Bemærk den svage rødtoning af svingfjerene og lyse ben

Kommentarer til nogle af arterne på Ærø:

Gærdesanger: 

Antallet 47 er overraskende højt. Som nævnt i første opslag udgjorde gærdesanger mindst 95 % af de sylvia-kaldende sangere, som kunne bestemmes sikkert, når de blev set. En gennemgang af tallene fra de tre fuglestationer i juli-august 2018 viser, at gærdesanger har været den talrigest ringmærkede sanger i ovennævnte periode – med i alt 491. Fordelingen på de tre stationer er dog noget forskellig, idet især Gedser har haft meget store tal for arten (i alt 341). Jeg har ikke undersøgt tal fra tidligere år, men noget kunne tyde på, at gærdesanger har haft et godt yngleår i 2018.

Munk: 

6 munke et meget lavt tal. Gærdesanger og munk er som ynglefugle på Ærø nogenlunde lige almindelige (men ikke blandt de mest talrige sangere på øen). Også på fuglestationerne ringmærkes der ret få munke i perioden – i alt 61. Her spiller det dog ind, at munkens træk ikke er indledt endnu. Skjuler munkene sig mere end andre sangere, når yngletiden er afsluttet? Noget vi også kender fra andre almindelige spurvefugle som solsort og bogfinke: Efter endt yngleaktivitet bliver de mere eller mindre ”væk” i en periode ult. juli-august, indtil deres trækaktivitet starter i september.

Havesanger: 

Blot 3 af denne art er meget lavt. Arten er almindelig ynglefugl på øen. Havesanger er nok den af de her nævnte arter, der lever mest skjult.

Gulbug: 

Antallet 15 er relativt lavt i betragtning af, at arten er en af de tre talrigeste sangere på øen (sammen med torn- og gransanger). Gulbug trækker meget tidligt sydpå, og en del gulbuge har nok allerede forladt Ærø i begyndelsen af august.

Løvsanger: 

Kun ganske få blev registreret de første 5 dage, og hovedparten af de 21 blev fundet efter d. 8.8. Det svarer ganske godt til artens forekomst på Ærø, hvor den er en fåtallig ynglefugl, som kun yngler regelmæssigt på nogle få lokaliteter. Til gengæld er den, som i resten af landet, en talrig trækgæst.

Gransanger og tornsanger: 

Det er ikke overraskende, at de sammen med gærdesanger er de mest talrigt registrerede. De to arter er ud over, at de er almindelige ynglefugle, også de lettest registrerbare. De er både meget stemmeaktive og ret let bestemmelige på kaldet, og samtidig forholdsvis villige til at vise sig frem i selv det tætteste krat. Tornsanger er på fuglestationerne den næst-talrigeste blandt de ringmærkede arter (418), mens der er meget få gransangere (28!). Gransangerens træk er endnu ikke gået i gang pr. august

Gættefugl Foto: Lars Tom-Petersen
Svar på gættefugl: Gærdesanger. Her er ikke meget at gå efter, men man aner dog en gråtonet isse, en mere bruntonet hale en gråtonet vingespids skjult bag bladene. Fuglen blev set bedre i kikkert :)

At finde og bestemme rastende sangere (og andre småfugle) kan være en underholdende og tidskrævende aktivitet. 

Observationsforholdene er ofte vanskelige Sangerne lever skjult, og de er ofte kun synligt fremme i få sekunder, inden de igen smutter ind i krattet. Mange af dem ligner hinanden, og i august optræder hver art i flere forskellige dragter. 

Gættefugl Foto: Lars Tom-Petersen
Svar på gættefugl: Rødrygget tornskade, hun/ungfugl. Bemærk den rødlige ryg og den gråtonede nakke

Vedhæftet nogle få fotos fra pr. august 2018, som illustrerer dette. Mere skal ikke afsløres lige nu – der er tale om to sangere og en ikke-sanger. 

Man er velkommen til at gætte – navnene vil blive afsløret senere.

Ovenstående tekst er copy/paste fra Facebook.

Følgende kommentarer fra samme Facebookgruppe:

Torben Johannesen: Tak, meget imponerende arbejde du har gennemført. Dejlig viden at have.

Kristoffer Hansen: God flid. Find en høgesanger, lundsanger, vandsanger eller noget endnu bedre.

Lars Tom-Petersen har svaret:

Som det fremgår var det en del af det tredelte sensommerprojekt: 1) Registrere kald, 2) Optælle, 3) Finde hits. Sjældenheder hænger ikke på træerne, så var de nemlig ikke hits - hvilket jeg iøvrigt også har redegjort for i opslaget. Heldigvis var projektet indrettet, så succesen var sikker. To ud af tre mål kom i hus, og jeg har lært endnu mere om sangernes kald, end jeg kunne i forvejen. En proces, der aldrig ender. Derudover er jeg godt tilfreds med at finde lokale sjældenheder, hvilket jeg tillader mig at kalde korttået træløber - efter at arten har levet en ujævn tilværelse på Ærø, siden jeg som den første fandt den på øen for ca. 15 år siden. Det er en af de sjove ting ved at birde på mindre, fjerne øer. Almindelige fugle bliver til hits. Jeg mangler på Ærø stadig spætmejse, topmejse, sumpmejse og natugle for at nævne de mest almindelige. Til gengæld har jeg leveret en lang række nye arter for øen gennem årene - de seneste er vist blåhals, biæder, hvidbrynet løvsanger, lille fluesnapper, mellemflagspætte, grønspætte og lille skrigeørn. I år lykkedes det mig for første gang i 50 år at se husskade i Ærøskøbing (hvor sommerhuset vel at mærke ligger) - det var en stor dag :)

Nu er "senere kommet" den 24. august 2018:

Tiden er kommet: Afsløring af de tre fotomodeller, som er tornsanger, gærdesanger og rødrygget tornskade. Se yderligere kommentarer ved fotos.