tirsdag den 26. februar 2013

Mågedag på Bagenkop havn


Snatur-bloggen har d. 25. februar modtaget denne beretning fra Henrik Knudsen:

Hej 

Tror jeg har haft min bedste "mågedag" i Bagenkop havn i dag. Dagen bød på ikke mindre end 12 Kaspiske måger, hvoraf 5 var helt nye, bla. 2 adulte, hvilket er de første gamle. Det passer fint ind i mønstret fra de andre vintre, hvor de adulte fugle påbegynder tilbagetrækket mod ynglepladserne.
Samlet har jeg siden 1. januar haft 24 forskellige Kaspiske måger, så Bagenkop havn må være et af de bedste steder til den art. 
I øvrigt tror du/I ikke de kunne være ny rekord med 12 fugle på en dag for Langeland/Fyn?

Middelhavsmåge AD © Henrik Knudsen 

 Derudover havde jeg en ad Middelhavssølvmåge rast kortvarigt. Den var lidt mindre end den jeg så i Klise Nor for et lille stykke tid siden.

Sildemåge AD (nr 2 fra venstre med mørk ryg). © Henrik Knudsen
 God overraskelse var også en ad Sildemåge, nok den første jeg har haft i havnen i feb/vinterhalvåret i de 3 år, hvor jeg har dyrket havnen intensivt.

Bh Knudsen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar