Mandag den 2. december 2013.
Dagens kalenderfoto af Skovskaden er fotograferet i Svanninge Bakker den 3. januar 2013.
Folk, der ser en skovskade første gang tæt på, tænker, at det dog er fantastisk med så flot og eksotisk en fugl i den danske natur. De senere år er den blevet mere almindelig og har bredt sig til egne af Danmark, hvor den ikke tidligere fandtes. Skovskaden blev jagtfredet i 1994. Det har medført en øget tillidsfuldhed, så flere danskere lægger mærke til den. Men vagtsom, det er skovskaden nu alligevel, og de fleste kender dens hæse hvæs af en advarsel i skoven. fortæller Jan Skriver i "Skoven".
Kurt Serve har i Fyns Amts Avis lørdag d. 26. oktober 2013 i rubrikken "Lørdagens fugl - Skovskade" skrevet:
Jeg er på vej ind gennem en stor, gammel løvskov. Her er ganske stille bortset fra en spættes dunken i et træ i nærheden. Men så lyder der en grim, skrattende, hvæsende stemme. Den er svær at gengive, men du kan høre den på vedhæftede Her...
I en beskrivelse af skovskaden fra omkring år 1700 kaldes den en ”Knarre, fordi den stemme kan lyde som et lærred, der rives itu i hurtige ryk”. Og så kommer den fl aksende imellem træerne. Det er sjældent, jeg ser den, og mange vil nok ikke kende den. Jeg kunne godt finde på at kalde den ”Skovens spøgelsesfugl”.
Ser du fuglen, så er den let at kende på sine rødbrune farver, sorte skægstribe, hvide overgump og blå vingeplet. Selv om vi sjældent ser den, er den almindelig i hele Danmark. Den hører til i skovene, og helst i løvskovene. Reden er stor og skålformet. Bygget af grene, som hannen og hunnen henter. Det er hunnen, der ruger, som ved de fleste fugle, men hannen sørger for føde til hende imens. Skovskadens vigtigste føde er ubetinget: Agern, bognødder og hasselnødder. Men ellers spiser den orme, insekter, fugleunger og mindre pattedyr.
Den er mester i at hamstre agern og nødder. Hvis man kunne være heldig, ville man se skovskaden flyve frem og tilbage og gemme dem i et depot. Der anlægges mange depoter i huller eller under mos. Depoterne kan godt ligge langt væk. Og det forunderlige er, at den kan huske de fleste af dem - også når det hele er dækket af sne.
Ved invasion fra Skandinavien ses de især i oktober, november og først på vinteren. Invasioner opstår når frøsætningen nordpå er mangelfuld. Når der er mangel på føde vil især unge Skovskader udvandre og kan på træksteder som fx Dovns Klint ses i små flokke på en halv snes stykker. Siden omkring 90'erne har den danske bestand af skovskader været på ca 50.000 ynglepar og de er standfugle.
Læs mere om Skovskaden hos DOF på Skovskade (Garrulus glandarius)
Dagens kalenderfoto af Skovskaden er fotograferet i Svanninge Bakker den 3. januar 2013.
 |
| Skovskade |
Kurt Serve har i Fyns Amts Avis lørdag d. 26. oktober 2013 i rubrikken "Lørdagens fugl - Skovskade" skrevet:
Jeg er på vej ind gennem en stor, gammel løvskov. Her er ganske stille bortset fra en spættes dunken i et træ i nærheden. Men så lyder der en grim, skrattende, hvæsende stemme. Den er svær at gengive, men du kan høre den på vedhæftede Her...
I en beskrivelse af skovskaden fra omkring år 1700 kaldes den en ”Knarre, fordi den stemme kan lyde som et lærred, der rives itu i hurtige ryk”. Og så kommer den fl aksende imellem træerne. Det er sjældent, jeg ser den, og mange vil nok ikke kende den. Jeg kunne godt finde på at kalde den ”Skovens spøgelsesfugl”.
Ser du fuglen, så er den let at kende på sine rødbrune farver, sorte skægstribe, hvide overgump og blå vingeplet. Selv om vi sjældent ser den, er den almindelig i hele Danmark. Den hører til i skovene, og helst i løvskovene. Reden er stor og skålformet. Bygget af grene, som hannen og hunnen henter. Det er hunnen, der ruger, som ved de fleste fugle, men hannen sørger for føde til hende imens. Skovskadens vigtigste føde er ubetinget: Agern, bognødder og hasselnødder. Men ellers spiser den orme, insekter, fugleunger og mindre pattedyr.
Den er mester i at hamstre agern og nødder. Hvis man kunne være heldig, ville man se skovskaden flyve frem og tilbage og gemme dem i et depot. Der anlægges mange depoter i huller eller under mos. Depoterne kan godt ligge langt væk. Og det forunderlige er, at den kan huske de fleste af dem - også når det hele er dækket af sne.
Ved invasion fra Skandinavien ses de især i oktober, november og først på vinteren. Invasioner opstår når frøsætningen nordpå er mangelfuld. Når der er mangel på føde vil især unge Skovskader udvandre og kan på træksteder som fx Dovns Klint ses i små flokke på en halv snes stykker. Siden omkring 90'erne har den danske bestand af skovskader været på ca 50.000 ynglepar og de er standfugle.
Læs mere om Skovskaden hos DOF på Skovskade (Garrulus glandarius)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar