onsdag den 12. januar 2022

Grønspætte på Fyn. Af Erik Ehmsen

Grønspætte Han Kogtved Svendborg den 12. januar 2022.

I 1980 da jeg flyttede til Fyn var der rundt omkring på øen grønspætter.
I løbet af få år forsvandt de nærmest fra øen, med ganske få meldinger fra Middelfart området. 
Der blev også set enkelte nordøst for Svendborg uden at blive lagt ind i dof-basen.

Grønspætte på Fyn i Dofbasen fra 1900- 1980.

I det Vestjyske og sikkert andre steder i Jylland fluktuerer bestanden gennem tid.
Jeg har hørt en del forklaringer på disse svingninger!
Jeg tror dog selv på, at grønspætten spiser sig ud af et område for efter en del år at kunne vende tilbage, fordi myrerne så igen har etableret boer af en størrelse, som kan danne fødegrundlag for en bestand med yngel af grønspætter.

Grønspætte på Fyn i Dofbasen fra 1981- 2022.

Jeg tror, at Fyn nu igen er ved at blive forladt af grønspætter! 

Jeg synes, det kunne være spændende, hvis andre havde teorier omkring disse svingninger!

Endnu bedre ville det være,  hvis nogen kunne finde en metode til at undersøge disse svingninger.

Mojn Erik Ehmsen



.

1 kommentar:

  1. Synes også jeg oplever væsentligt færre grønspætter på Thurø de seneste 3 - 4 måneder end normalt. Men en sammenligning af fjerde kvartal 2020 med fjerde kvartal 2021 for hele Fyn siger dog 103 obs i 20 mod 90 i 21. Ikke så markant et fald. Jeg har lidt svært ved teorien med at de skulle spise op. I hvert fald hvad angår engmyrer. Vi har nær 300 tuer på egen grund og på Thurø er der flere 1000. Og de tømmer jo ikke boet når de borer tungen ned. Men spændende at følge. Vil sgu være ked at at skulle undvære den overfede fugl.

    SvarSlet