mandag den 9. marts 2015

Sønderjylland i uge 10, 2015 af Poul Brugs Rasmussen

Jeg sender dig lige en ekstra hilsen fra det Sønderjyske.

Vi havde som så ofte før, domicil på Ballum slusekro, hvor vi føler os hjemme her ude midt i marsken og Guds frie natur. Det ender med at fruen vil med en anden gang, da kroens værelser er blevet renoveret -  alle har nu eget bad og toilet – og det er da bare dejligt. Selv amatørornitologer skal have et bad engang imellem.
Vi besøgte flere kendte fuglelokaliteter i de 3 dage vi var i området. Dog var det valgte tidspunkt nok ikke optimalt med hensyn til at obs. især vadefugle. Mange arter var endnu ikke på plads i området. Der er stadig mange 1000 Bramgæs, der raster og FU i marsken,. Jeg føler dog, at der er lige knapt så mange som for få år tilbage, eller også er de spredt over et større område. De mange Bramgæs, som opleves her i øjeblikket (Tåsinge – Siø) ses selvfølgelig ikke i marskområdet.

Her får du lige hvad vi så på vores vej:



Ballum sluse: Vibe 250 OF, alm. Ryle200 FU, Hjejle 100 FU, Bramgæs 100 FU + 2000 OF, Gravand 200 FU, Kærhøg 2 FU, Stær 100 FU, Sanglærke 8 FU SY, Musvåge 4 R FU, Ræv 1 FU.






Ved Højer sluse så vi mange Bramgæs, 30 Storspover og nok omkring 100 Hjejler, 75 Viber OF, Rådyr 5 FU.

Traner 
Toftelund Trane 6 OF,

Sølsted mose: Var desværre umulig at besøg, da man her var i gang med et større naturgenopretnings projekt. Der var mange gravemaskiner mm. overalt på veje og i mosen.

Kongens mose: et stort spændene moseområde, hvor vi bl.a. hørte Traner trompetere og hvor vi så 4 Traner FU, en enkelt Stor tornskade blev også set.


Draved skov er jo helt speciel og enestående. At spætter, mejser og andre huleboere holder til her er forståelig, bedre livsbetingelser finder de næppe andre steder. Vi snakkede med flere fuglekikkere i området, men ingen have set nogen spætter den dag vi var der. En enkelt Stor flagspætte så vi dog, og så hørte vi en Misteldrossel (var der en ornitolog som sagde det var), altså den fugle vi hørte. Sangen kunne godt minde om Sangdrossel, de er vel også nært beslægtede.


Margrethe og Ny Frederikskog er altid spænde områder at besøg, og her er altid mange fugle at beskue.
Vi så bl.a. mange 1000 Bramgæs, 50 Blisgæs, 100 Grågæs, 100 Gravænder,  Vibe 100 OF, Stær 50 OF, Bjerglærke 11 FU, Gråand  20 FU. Alm. ryle + Hjejler R OF 5000 + ( en kæmpe flok).



Marsken og områderne deromkring er altid et besøg værd, og vi vender helt sikkert tilbage en anden god gang.
De venligste hilsen
Poul Brugs i Lundeborg



Ingen kommentarer:

Send en kommentar