fredag den 9. december 2022

Stenpikker Knudshoved Færgehavn torsdag den 8. december 2022. Foto: Leif J Kristensen

En sen stenpikker ved Knudshoved Færgehavn fundet og fotograferet d. 8. december af Leif Kristensen.

Foto© Leif Kristensen

Foto© Leif Kristensen

Herfra (Snatur) ligner det en Stenpikker.

En anden mulighed kunne være Isabellastenpikker?

Hvad siger du?

Søren Gjaldbæk fra DOF Fyn er enig.

"Senpikker" ved Knudshoved. Af Søren Gjaldbæk DOF Fyn

.

fredag den 4. november 2022

Råger henter maden på Langeland. Tekst og foto Poul Brugs, Lundeborg

Jeg holdt på P-pladsen på havnen og kikkede over mod Lohals. Langt ude får jeg øje på 3 sorte fugle, lavt over vandet på vej mod Lundeborg. Da de kommer tættere på, ser jeg at fuglene, som alle var Råger, havde en valnød i næbbet. 

Råge med valnød på vej ind til Lundborg fra Langeland. Foto© Poul Brugs Rasmussen

Det er da noget af en tur fuglene her har været på for at hente deres middagsmad på Langeland.

Knap 8 kilometer til Langeland fra Lundeborg

Vi har da nødder nok her på Fyn, især i år, skulle vi da mene!

Råge med valnød på vej ind til Lundborg fra Langeland. Foto© Poul Brugs Rasmussen

 De bedste hilsner og god weekend.

Poul Brugs

.

lørdag den 29. oktober 2022

Viber, agerlandsfugle og landbrugsdrift. Niels Andersen

Hermed min årlige rapport om Viber, agerlandsfugle og landbrugsdrift.

Rapportforsiden 2022. 

Titlen i år er Halvt Vibeforår i landbrugslandet. Det er præcis hvad det er, da jeg opgav mine daglige observationer efter to måneder i stedet for de sædvanlig fire.

Mangel på Viber var hovedårsagen, men også chikanerier fra lodsejerside gjorde, at jeg mistede motivationen.
Derfor er rapporten i år også kun halvt så lang.

Læs om det i rapporten her. 

Jeg modtager selvfølgelig kommentarer.

Med venlig hilsen

Niels Andersen
Svendborg

.

Havørn og bramgås ved Bøjden Nor. Tekst og foto: Erik Thomsen

 I dag angreb en Havørn en Bramgås i Bøjden.

Havørn Bøjden Nor. Foto© Erik Thomsen

Havørn Bøjden Nor. Foto© Erik Thomsen

Havørn Bøjden Nor. Foto© Erik Thomsen

Havørnen opgav.

Bramgås Bøjden Nor. Foto© Erik Thomsen

Gåsen overlevede, men har det ikke godt.

Bramgås Bøjden Nor. Foto© Erik Thomsen

Tekst og foto: Erik Thomsen

.

tirsdag den 25. oktober 2022

Rødhalset gås ved Stjovl havn, Tåsinge fundet af Lars Kirk.

Sammen med 500 Bramgæs og 1 Blisgås fandt Lars Kirk en Rødhalset gås i eftermiddags på vej hjem fra arbejde på det sydlige Tåsinge nord for Stjovl havn.

Rødhalset gås sammen med bramgæs ved Stjovl. Foto© Lars Kirk

Rødhalset gås sammen med bramgæs ved Stjovl. Foto© Lars Kirk

Rødhalset gås sammen med bramgæs ved Stjovl. Foto© Lars Kirk

Rødhalset gås sammen med bramgæs ved Stjovl. Foto© Lars Kirk

Flokken blev skræmt op af Havørn, men landede kort efter 200 m nord for markering. 

Rødhalset gås sammen med bramgæs ved Stjovl. Foto© Lars Kirk

Markering

Mon ikke den kan genfindes de næste dage i området?

.

fredag den 14. oktober 2022

Gulhovedet sanger, Agger. Foto Leif Sørensen

En serie af billeder fra Agger af Gulhovedet sanger. Alle fotos taget af Leif  Sørensen.

Gulhovedet sanger, Agger. Foto© Leif Sørensen

Gulhovedet sanger, Agger. Foto© Leif Sørensen

Gulhovedet sanger, Agger. Foto© Leif Sørensen

Gulhovedet sanger, Agger. Foto© Leif Sørensen

Gulhovedet sanger, Agger. Foto© Leif Sørensen

Tak for fotos til Leif Sørensen

.

onsdag den 28. september 2022

Ung rovterne tanker op i slutningen af august ved Vejlen på Tåsinge på vej til Vestafrika

 Ung rovterne som er kommet til verden i den finske skærgård over 1000 kilometer fra Vejlen på Tåsinge blev set den 29. august 2022 og fotograferet med gul plastring med sort skrift YV, VLK.

Rovterne fotograferet af Poul Vestergård Rasmussen den 29. august 2022

Den har fået ring på af en finsk ringmærker (et godt gæt ;-)) den 2. juli 2022, som ikke flyvefærdig unge.

Den er kommet ud af ægget øst for Helsinki.

Ynglelokaliteten øst for Helsinki

I dette område.

Yngleområdet

Rovternen kommer forbi Danmark på vej til Vestafrika. 

Den danske bestand er stigende Læs mere her.

Rovterne fotograferet af Poul Vestergård Rasmussen den 29. august 2022

Genmeldingen:

Tak til Poul Vestergård Rasmussen for at dele informationen.

.

mandag den 19. september 2022

Husrødstjert på besøg i Ny Gesinge. Foto og tekst Poul V. Rasmussen

En art der er blevet mere almindelig i Danmark. Tidligere var de udbredt i bjergområdet i Sydeuropa, hvor de ynglede i klippeområder.
Nu har de fundet de nordlige himmelstrøg brugbare og yngler på havneområder og høje bygninger i byerne.
Kender man stemmen kan man for eksempel høre den fra hustagene på torvet i Svendborg om sommeren.

Husrødstjert Ny Gesinge. Foto© Poul Vestergård Rasmussen

Husrødstjert Ny Gesinge. Foto© Poul Vestergård Rasmussen

Husrødstjert Ny Gesinge. Foto© Poul Vestergård Rasmussen

Husrødstjert Ny Gesinge. Foto© Poul Vestergård Rasmussen

.

tirsdag den 6. september 2022

Vejlen, Tåsinge er nyt havørnecentrum?

Mange har lagt vejen forbi Vejlen  på Tåsinge for at se samlingen af havørne. Normalt foregår det ved Brændegård Sø; men lige nu er de unge havørnes hotspot Vejlen.

Poul Vestergård Rasmussen oplyste om samlingen og var forbi mandag den 6. september.

Havørn. Foto© Poul Vestergård Rasmussen

Havørn. Foto© Poul Vestergård Rasmussen

Havørn. Foto© Poul Vestergård Rasmussen

Havørn. Foto© Poul Vestergård Rasmussen

Havørn. Foto© Poul Vestergård Rasmussen

Ikke kun havørnene kan finde bytte i forbindelse med den lave vandstand. Fiskehejre og Sølvhejre er der også.

Fiskehejrer og Sølvhejrer Vejlen Tåsinge. Foto© Poul Vestergård Rasmussen

Bent Staugaard Nielsen lagde også vejen forbi og fotograferede havørnene.

En ung havørn fik sig en overraskelse efter at have fanget en appetitvækker.

Havørn. Foto© Bent Staugaard Nielsen Midtfyns-Naturfoto.dk

Tak til fotograferne

.

lørdag den 3. september 2022

15 havørne på det nordvestlige Tåsinge. Poul V. Rasmussen

 Vi var faktisk på vej i Brugsen, da jeg nede over Vejlen ser nogle store fugle i luften. 

Havørn Vejlen Tåsinge d. 3. september 2022. Foto© Poul V. Rasmussen

Kikkerten afslørede det forventede - det var havørne og ikke mindre en 5 i alt.

Hmmm… Brugsen måtte vente lidt og med kameraet drog jeg til dæmningen. 

Der var et leben derinde af nervøse ænder og gæs, så ingen tvivl om der var havørne her.
Ganske rigtigt sad der flere ørne inde på øerne, en del fløj rundt og skræmte ænder, mens endnu en lille flok sejlede rundt i luften over Vornæs skov.
Helt vildt! Det blev til 12 havørne.

Havørne Vejlen Tåsinge d. 3. september 2022. Foto© Poul V. Rasmussen

Efter Brugsen måtte jeg dog lige forbi igen.

Allerede ved Strammelse på vej mod Vejlen, havde jeg en ung havørn flyvende direkte på vej mod øst og inden jeg nåede Vornæs skov, var der 5 ørne i luften over skoven. 

Havørne Vejlen Tåsinge d. 3. september 2022. Foto© Poul V. Rasmussen

Da jeg nåede dæmningen, var der 7 havørne i luften over Vornæs skov, 6 sad på øerne og sten længst oppe mod fugletårnet - og netop da kommer endnu en havørn glidende ind fra syd.

Det vil sige 14 HAVØRNE i Vejlen + den ved Strammelse.

Desværre var de ikke ret fotogene, men 15 Havørne er ganske sikkert rekord for øen……. Så vildt!

Poul Vestergård Rasmussen, Tåsinge Natur.