søndag den 27. december 2015

Hellig ibis fløj fra Langeland til Sverige i julen

Den hellige ibis forlod Langeland den 24. december, hvor Morten Müller ser den ved hovedlandevejen syd for Humble og er imigreret/flygtet til Sverige og lever nu af regnorme ved Ystad. Her blev den opdaget den 25. december.

Se fotos på Artsportalen.se og sammenlign med fotos på Dof-basen.  Når hovedtegningerne sammenlignes er der meget som peger på samme individ.

Foto fra Dofbasen taget af Steen Christensen
Foto fra Dof-basen taget af Steen Christensen den 21. december 2015

Foto af Ystadfuglen fra den 26. december taget af Håkan Johansson
Foto: © Håkan Johansson Vejbystrand
Læse om fuglen på Facebook

I dag den 27. december er den meldt ud her ved Ystad
Herfra er den også meldt den 28. december 2015.




.


fredag den 11. december 2015

Rejsebrev fra den anden side af kloden

Nyt fra den anden side af kloden



Så er det vist på tide, at du får et par ord her fra den anden side af kloden. Beklager jeg ikke har
skrevet før, men dette store bjergrige land har langt fra gode netforbindelser alle vegne.

Her på en supercamperplads for foden af Fox gletcher, håber jeg så ved fruens hjælp det lykkedes.

Foto Anne-Dorte


Naturen hernede er hel ubeskrivelig smuk og lever mere end rigeligt op til vores forventninger.
Efter hver dags ture, siger vi til os selv, at nu kan oplevelserne ikke overgåes af det, vi allerede har
set - men vi tager fejl!

Her er de mest fantastiske tempererede regnskove, fyldt med en mangfoldig flora med især
bregner, der i antal, form og størrelse konstant overrasker. Op til 20 meter høje træbregner og til de
helt små, der både slår rod i skovbunden og i hver en grenkløft. Der kan Randers regnskov godt
pakke sammen.

Foto: Anne-Dorte
Træerne er også et kapitel for sig - rigtig mange findes kun her - her på New Zeeland og det
mest imponerende er uden sammenligning Kauritræet, hvor vi har set de ældste på omkring 2000
år og med en omkreds på 15-16 meter.
Vi har været på hvaltur og set enorme kaskelotter og hundredevis af legesyge delfiner og i samme område pelssæler, som kunne fotograferes på få meters afstand. Vi har set "glow worms" en mærkelig lille skabning, som ved fugtige hulninger ved vandløb laver små slimmede skumbobler, som de på finurlig kemisk vis får til at lyse, så de kan fange nattens insekter.

Fuglelivet her er selvfølgelig et kapitel helt for sig. Man skal lige vende sig til, at siden
englænderne for hen ved 250 år siden koloniserede øerne hernede, har de slæbt et utal at deres
hjemlige fugle med - vel et udtryk for hjemve - og det er noget spøjst at stå i en tæt regnskov og
høre solsorten synge lifligt i trækronerne. Det samme med gråspurv, gulspurv, stillits, sangdrossel
og gråand.

Noget andet som er overraskende er, at fuglene er usædvanlig tillidsfulde. Om det skyldes et mindre
jagttryk ved jeg ikke - men både de hjemlige arter, som vi normalt anser for rimelig sky og et hav af
New Zealands øvrige fugle, kan betragtes på få meters afstand. Selv med mit ringe fotoudstyr og
tilsvarende evner, tro jeg, at jeg har fået rigtig mange gode fuglebilleder i kassen. Jeg tænker dagligt
på, hvor fedt det må være for dig og Bent at komme på fotosafari herned - I ville slæbe et utal af
vidunderlige fotos med hjem.

Der er rigtig mange nye fuglearter, heraf en masse endemiske, og det er ikke mange dage på
vores tur indtil nu, hvor der ikke er kommet nye krydser i bogen.
Hvis du er interesseret, skal jeg nok lave en nøjere beskrivelse af fuglene til din hjemmeside, når
jeg kommer hjem. Men lige nu er det for omfattende.

Men kort alligevel.

Havfuglene er mangfoldige og med mere end 30 petrelarter, er de svære at artebestemme. Nogle
sikre sete er det blevet til og flere arter albatrosser er også sikre.
Vadefuglene er også bredt repræsenteret - og sjovt at se helt sorte strandskader og talrige
stylteløbere.
Den sjoveste var måske Wrybill - en lille præstekravelignende sag med et næb der
drejer til siden.
Småfuglene er måske ikke så talrige, men udemærker sig ved de flotteste farver. Især
Myna, en lille stærestor fugl i skønne farver som ses i hver en grøftekant på nordøen og så Tui'en
en beostær stor, syngende krabat på størrelse med en solsort, med et par sjove hvide kugler hængende
under næbbet.
Vi har se rørhøns dobbelt så store som vores, og en engsnarrelignende krabat Veka'en på godt et kilo. Sulekolonier på 20000 fugle, som kunne nydes på få meters afstand og verdens eneste koloni af den lokale hvide hejre, som kun findes i 140 individer - og kræver 20 min sejlads i jetbåd op af en flod.

Nå du må ha resten til gode og der er meget - nåh ja papegøjerne ikke at forglemme og
forhåbentlig pingviner og med held en kiwi senere på turen.

Mange hilsner Anne- Dorte og Poul



tirsdag den 8. december 2015

Hellig ibis lever livet farligt! Tråd på Facebook omkring Hellig ibis.

Hellig ibis den 8. december 2015. Foto © Bent Staugaard Midtfyns Naturfoto 


Esben Eriksen skriver den 7. december på Facebook "Langelands fugle":

"Den hellige" er måske ikke så hellig endda.

Mens diskussionen går på, fuglens oprindelse, hvor det er nærliggende at tro, at det kan dreje sig om en 1k fugl fra den franske bestand, så er der en bagside af medaljen. I perioden 1975-1980 blev 20 fugle importeret fra Kenya og sat ud i en Zoologisk Have i Bretagne i det vestlige Frankrig. her kunne de frit flyve omkring, og bestanden blev suppleret med yderligere 10 fugle i 1987. Herfra bredte fuglene sig til en bestand på 1100 par i det vestlige Frankrig og en samlet population på 2.500-3.000 (optalt i 2005).
Frankrig havde fået en ny invasiv art, der desværre viste sig at være altædende og æder både æg og unger af kolonirugende fugle med mere, hvilket er gået hårdt ud over blandet ternerne i området. I 2008 indledte Frankrig en målrettet indsats for at få arten udryddet.
Jeg er da nysgerrig efter, at høre Knud Neergaard Flensted fra DOF, som er medlem i denne gruppe:

"Er der en europæisk linje for, hvordan denne art skal håndteres?".

"Er Danmark forpligtet på at bidrage til bekæmpelsen af denne art og dermed få kræet skudt - eller som minimum indfanget?"

-Amerikansk Skarvand og Nilgås bekæmper man jo indædt.
Man kan læse mere i denne artikel fra Birding World i 2006 (før man begyndte bortskydningen - her omtales den iøvrigt som meget tillidsfuld).

www.birdingworld.co.uk


Hellig ibis den 8. december 2015, Humble Kohavevej. Foto © Bent Staugaard Midtfyns Naturfoto

Knud Neergaard Flensted svarer:
Ja, Danmark er EU-juridisk forpligtet til at hjælpe med udryddelsen af Hellig Ibis, der er en invasiv art i Europa, men arten er endnu fredet i Danmark, fordi de danske regler ikke er tilpasset den nye EU-forordning:

http://naturstyrelsen.dk/.../eu-vedtager-doedsliste-over.../

Alle 37 ifølge EU:

http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/invasive-arter/invasive-arter-i-eu/

Jeg tror i øvrigt, at det er helt overvejende sandsynligt, at fuglen på Langeland stammer fra den gennem en årrække selvreproducerende bestand i Frankrig og at der dermed er tale om en 'krydsbar' C-forekomst.

Hellig ibis den 8. december 2015 Humble. Foto © Bent Staugaard Midtfyns Naturfoto

Esben Eriksen:
Tak for hurtigt svar. Hvad gør man i sådanne situationer, dispenserer man fra fredningen til juraen er på plads?

Knud Neergaard Flensted:

 Ja, eller også bliver den ikke skudt før vildtskadebekendtgørelsen er revideret.

Hellig ibis den 8. december 2015. Humble, Kohavevej Foto © Bent Staugaard Midtfyns Naturfoto




mandag den 7. december 2015

Hellig ibis har skiftet status på Dof-Basen den 7. december 2015.

Hellig ibis er skiftet fra rød farve på Dof-basen til kategori E med klammer mandag den 7. december 2015. Det vil sige at DoF-basen betragter den Hellige ibis som en undsluppen fangenskabsfugl.



Diskussion om de forskellige kategorier på Netfugl



.

tirsdag den 1. december 2015

Hellig ibis på Langeland november og december 2015

Kan Hellig ibis krydses?

Den hellig ibis er en stor fugl på omkring 70 centimeter. Dens vingefjer er helt hvide med sorte spidser på de hvide vingefjer. Dens skaldede hoved og hals, dens krumme næb og ben er sorte. Det eksemplar, vi har på Langeland, er en ungfugl fra i år og den kan være kommet fra en zoologisk have,  en fuglepark eller komme fra Tyskland, Frankrig eller Italien.
Fuglen på Langeland er ikke mærket og flyver udmærket og virker som en vild fugl med normal flugtafstand.

Hellig ibis 1K, Hennetved den 1. december 2015.

Hellig ibis yngler normalt syd for ækvator i Afrika; men er hentet til zoologiske haver i Europa. I Frankrig havde man fugle frit flyvende i fugleparker og i 1980'erne etablerede fuglene sig i bugten Morbihan med ekspansion til Loire-Atlantique og Charente -Maritime.
En vildtlevende bestand på flere tusind har siden slutningen af 1980'erne etableret sig i det sydlige Bretagne i Frankrig.

Den hellig ibis levede i oldtiden i Egypten, hvor den blev æret som en hellig fugl. Den hellige ibis er uddød i Egypten. I naturen er der kolonier i det sydlige Afrika, Madagaskar og en lille bestand i det sydlige Irak.

Bestandene i Spanien, Frankrig og Italien - Tysklands bestand er ikke med på kortet

At den hellige ibis er her i Europa er resultatet bortfløjne fugle fra fangenskab i Frankrig. I halvfjerdserne i forrige århundrede var der mange ynglende hellige ibises i zoologiske haver/fugleparker/private fuglehold og man lod fugle flyver frit omkring. Ofte undslap eksemplarer, som skabte nye og levedygtige kolonier i Spanien, Italien og Frankrig.
Hellig ibis er desuden fundet ynglende i Holland og det sydlig Tyskland. Bestanden i Holland gjorde fra 2001 yngleforsøg, som havde succes i 2003. I 2007 var der 12 reder, fordelt på tre steder i Holland. Fuglene var for det meste fra fugleparker. Siden 2010 er der ikke rapporteret flere ynglepar i Holland.
I yngletiden flyver enkelt fugle eller par rundt. Ifølge ringaflæsning kommer de fra det vestlige Frankrig.
I sommeren 2013 konstaterede man, at et hellig ibis par havde ynglet med succes i Tyskland. Tyskland havde således en ny ynglefugl i Bayern.

Læs mere: Ikke velkommen: den hellige Ibis. Af Roland Knauer

Bestandene i Holland

Ibis i Europa efter den Hollandske rapport

Hellig ibis er næsten altædende og stiller ikke mange krav til sin kost.

Fødesøgende Hellig ibis

Langelandsfuglen havde således heller ikke problemer med af finde føde på den oversvømmede mark med vinterbyg. Den slugte flere gange fundne byttedyr (regneorme).

Om du vil krydse denne fugl, som vildtlevende bliver nu op til dig selv at bestemme ;-)



Hellig ibis i Europa

Rapport fra Holland

.I FAA den 5. december 2015