søndag den 27. december 2015

Hellig ibis fløj fra Langeland til Sverige i julen

Den hellige ibis forlod Langeland den 24. december, hvor Morten Müller ser den ved hovedlandevejen syd for Humble og er imigreret/flygtet til Sverige og lever nu af regnorme ved Ystad. Her blev den opdaget den 25. december.

Se fotos på Artsportalen.se og sammenlign med fotos på Dof-basen.  Når hovedtegningerne sammenlignes er der meget som peger på samme individ.

Foto fra Dofbasen taget af Steen Christensen
Foto fra Dof-basen taget af Steen Christensen den 21. december 2015

Foto af Ystadfuglen fra den 26. december taget af Håkan Johansson
Foto: © Håkan Johansson Vejbystrand
Læse om fuglen på Facebook

I dag den 27. december er den meldt ud her ved Ystad
Herfra er den også meldt den 28. december 2015.




.


fredag den 11. december 2015

Rejsebrev fra den anden side af kloden

Nyt fra den anden side af kloden



Så er det vist på tide, at du får et par ord her fra den anden side af kloden. Beklager jeg ikke har
skrevet før, men dette store bjergrige land har langt fra gode netforbindelser alle vegne.

Her på en supercamperplads for foden af Fox gletcher, håber jeg så ved fruens hjælp det lykkedes.

Foto Anne-Dorte


Naturen hernede er hel ubeskrivelig smuk og lever mere end rigeligt op til vores forventninger.
Efter hver dags ture, siger vi til os selv, at nu kan oplevelserne ikke overgåes af det, vi allerede har
set - men vi tager fejl!

Her er de mest fantastiske tempererede regnskove, fyldt med en mangfoldig flora med især
bregner, der i antal, form og størrelse konstant overrasker. Op til 20 meter høje træbregner og til de
helt små, der både slår rod i skovbunden og i hver en grenkløft. Der kan Randers regnskov godt
pakke sammen.

Foto: Anne-Dorte
Træerne er også et kapitel for sig - rigtig mange findes kun her - her på New Zeeland og det
mest imponerende er uden sammenligning Kauritræet, hvor vi har set de ældste på omkring 2000
år og med en omkreds på 15-16 meter.
Vi har været på hvaltur og set enorme kaskelotter og hundredevis af legesyge delfiner og i samme område pelssæler, som kunne fotograferes på få meters afstand. Vi har set "glow worms" en mærkelig lille skabning, som ved fugtige hulninger ved vandløb laver små slimmede skumbobler, som de på finurlig kemisk vis får til at lyse, så de kan fange nattens insekter.

Fuglelivet her er selvfølgelig et kapitel helt for sig. Man skal lige vende sig til, at siden
englænderne for hen ved 250 år siden koloniserede øerne hernede, har de slæbt et utal at deres
hjemlige fugle med - vel et udtryk for hjemve - og det er noget spøjst at stå i en tæt regnskov og
høre solsorten synge lifligt i trækronerne. Det samme med gråspurv, gulspurv, stillits, sangdrossel
og gråand.

Noget andet som er overraskende er, at fuglene er usædvanlig tillidsfulde. Om det skyldes et mindre
jagttryk ved jeg ikke - men både de hjemlige arter, som vi normalt anser for rimelig sky og et hav af
New Zealands øvrige fugle, kan betragtes på få meters afstand. Selv med mit ringe fotoudstyr og
tilsvarende evner, tro jeg, at jeg har fået rigtig mange gode fuglebilleder i kassen. Jeg tænker dagligt
på, hvor fedt det må være for dig og Bent at komme på fotosafari herned - I ville slæbe et utal af
vidunderlige fotos med hjem.

Der er rigtig mange nye fuglearter, heraf en masse endemiske, og det er ikke mange dage på
vores tur indtil nu, hvor der ikke er kommet nye krydser i bogen.
Hvis du er interesseret, skal jeg nok lave en nøjere beskrivelse af fuglene til din hjemmeside, når
jeg kommer hjem. Men lige nu er det for omfattende.

Men kort alligevel.

Havfuglene er mangfoldige og med mere end 30 petrelarter, er de svære at artebestemme. Nogle
sikre sete er det blevet til og flere arter albatrosser er også sikre.
Vadefuglene er også bredt repræsenteret - og sjovt at se helt sorte strandskader og talrige
stylteløbere.
Den sjoveste var måske Wrybill - en lille præstekravelignende sag med et næb der
drejer til siden.
Småfuglene er måske ikke så talrige, men udemærker sig ved de flotteste farver. Især
Myna, en lille stærestor fugl i skønne farver som ses i hver en grøftekant på nordøen og så Tui'en
en beostær stor, syngende krabat på størrelse med en solsort, med et par sjove hvide kugler hængende
under næbbet.
Vi har se rørhøns dobbelt så store som vores, og en engsnarrelignende krabat Veka'en på godt et kilo. Sulekolonier på 20000 fugle, som kunne nydes på få meters afstand og verdens eneste koloni af den lokale hvide hejre, som kun findes i 140 individer - og kræver 20 min sejlads i jetbåd op af en flod.

Nå du må ha resten til gode og der er meget - nåh ja papegøjerne ikke at forglemme og
forhåbentlig pingviner og med held en kiwi senere på turen.

Mange hilsner Anne- Dorte og Poul



tirsdag den 8. december 2015

Hellig ibis lever livet farligt! Tråd på Facebook omkring Hellig ibis.

Hellig ibis den 8. december 2015. Foto © Bent Staugaard Midtfyns Naturfoto 


Esben Eriksen skriver den 7. december på Facebook "Langelands fugle":

"Den hellige" er måske ikke så hellig endda.

Mens diskussionen går på, fuglens oprindelse, hvor det er nærliggende at tro, at det kan dreje sig om en 1k fugl fra den franske bestand, så er der en bagside af medaljen. I perioden 1975-1980 blev 20 fugle importeret fra Kenya og sat ud i en Zoologisk Have i Bretagne i det vestlige Frankrig. her kunne de frit flyve omkring, og bestanden blev suppleret med yderligere 10 fugle i 1987. Herfra bredte fuglene sig til en bestand på 1100 par i det vestlige Frankrig og en samlet population på 2.500-3.000 (optalt i 2005).
Frankrig havde fået en ny invasiv art, der desværre viste sig at være altædende og æder både æg og unger af kolonirugende fugle med mere, hvilket er gået hårdt ud over blandet ternerne i området. I 2008 indledte Frankrig en målrettet indsats for at få arten udryddet.
Jeg er da nysgerrig efter, at høre Knud Neergaard Flensted fra DOF, som er medlem i denne gruppe:

"Er der en europæisk linje for, hvordan denne art skal håndteres?".

"Er Danmark forpligtet på at bidrage til bekæmpelsen af denne art og dermed få kræet skudt - eller som minimum indfanget?"

-Amerikansk Skarvand og Nilgås bekæmper man jo indædt.
Man kan læse mere i denne artikel fra Birding World i 2006 (før man begyndte bortskydningen - her omtales den iøvrigt som meget tillidsfuld).

www.birdingworld.co.uk


Hellig ibis den 8. december 2015, Humble Kohavevej. Foto © Bent Staugaard Midtfyns Naturfoto

Knud Neergaard Flensted svarer:
Ja, Danmark er EU-juridisk forpligtet til at hjælpe med udryddelsen af Hellig Ibis, der er en invasiv art i Europa, men arten er endnu fredet i Danmark, fordi de danske regler ikke er tilpasset den nye EU-forordning:

http://naturstyrelsen.dk/.../eu-vedtager-doedsliste-over.../

Alle 37 ifølge EU:

http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/invasive-arter/invasive-arter-i-eu/

Jeg tror i øvrigt, at det er helt overvejende sandsynligt, at fuglen på Langeland stammer fra den gennem en årrække selvreproducerende bestand i Frankrig og at der dermed er tale om en 'krydsbar' C-forekomst.

Hellig ibis den 8. december 2015 Humble. Foto © Bent Staugaard Midtfyns Naturfoto

Esben Eriksen:
Tak for hurtigt svar. Hvad gør man i sådanne situationer, dispenserer man fra fredningen til juraen er på plads?

Knud Neergaard Flensted:

 Ja, eller også bliver den ikke skudt før vildtskadebekendtgørelsen er revideret.

Hellig ibis den 8. december 2015. Humble, Kohavevej Foto © Bent Staugaard Midtfyns Naturfoto




mandag den 7. december 2015

Hellig ibis har skiftet status på Dof-Basen den 7. december 2015.

Hellig ibis er skiftet fra rød farve på Dof-basen til kategori E med klammer mandag den 7. december 2015. Det vil sige at DoF-basen betragter den Hellige ibis som en undsluppen fangenskabsfugl.



Diskussion om de forskellige kategorier på Netfugl



.

tirsdag den 1. december 2015

Hellig ibis på Langeland november og december 2015

Kan Hellig ibis krydses?

Den hellig ibis er en stor fugl på omkring 70 centimeter. Dens vingefjer er helt hvide med sorte spidser på de hvide vingefjer. Dens skaldede hoved og hals, dens krumme næb og ben er sorte. Det eksemplar, vi har på Langeland, er en ungfugl fra i år og den kan være kommet fra en zoologisk have,  en fuglepark eller komme fra Tyskland, Frankrig eller Italien.
Fuglen på Langeland er ikke mærket og flyver udmærket og virker som en vild fugl med normal flugtafstand.

Hellig ibis 1K, Hennetved den 1. december 2015.

Hellig ibis yngler normalt syd for ækvator i Afrika; men er hentet til zoologiske haver i Europa. I Frankrig havde man fugle frit flyvende i fugleparker og i 1980'erne etablerede fuglene sig i bugten Morbihan med ekspansion til Loire-Atlantique og Charente -Maritime.
En vildtlevende bestand på flere tusind har siden slutningen af 1980'erne etableret sig i det sydlige Bretagne i Frankrig.

Den hellig ibis levede i oldtiden i Egypten, hvor den blev æret som en hellig fugl. Den hellige ibis er uddød i Egypten. I naturen er der kolonier i det sydlige Afrika, Madagaskar og en lille bestand i det sydlige Irak.

Bestandene i Spanien, Frankrig og Italien - Tysklands bestand er ikke med på kortet

At den hellige ibis er her i Europa er resultatet bortfløjne fugle fra fangenskab i Frankrig. I halvfjerdserne i forrige århundrede var der mange ynglende hellige ibises i zoologiske haver/fugleparker/private fuglehold og man lod fugle flyver frit omkring. Ofte undslap eksemplarer, som skabte nye og levedygtige kolonier i Spanien, Italien og Frankrig.
Hellig ibis er desuden fundet ynglende i Holland og det sydlig Tyskland. Bestanden i Holland gjorde fra 2001 yngleforsøg, som havde succes i 2003. I 2007 var der 12 reder, fordelt på tre steder i Holland. Fuglene var for det meste fra fugleparker. Siden 2010 er der ikke rapporteret flere ynglepar i Holland.
I yngletiden flyver enkelt fugle eller par rundt. Ifølge ringaflæsning kommer de fra det vestlige Frankrig.
I sommeren 2013 konstaterede man, at et hellig ibis par havde ynglet med succes i Tyskland. Tyskland havde således en ny ynglefugl i Bayern.

Læs mere: Ikke velkommen: den hellige Ibis. Af Roland Knauer

Bestandene i Holland

Ibis i Europa efter den Hollandske rapport

Hellig ibis er næsten altædende og stiller ikke mange krav til sin kost.

Fødesøgende Hellig ibis

Langelandsfuglen havde således heller ikke problemer med af finde føde på den oversvømmede mark med vinterbyg. Den slugte flere gange fundne byttedyr (regneorme).

Om du vil krydse denne fugl, som vildtlevende bliver nu op til dig selv at bestemme ;-)



Hellig ibis i Europa

Rapport fra Holland

.I FAA den 5. december 2015



mandag den 30. november 2015

Nyt fra Nakkebølle inddæmning 30. nov. 2015.

Erik Thomsen har her til eftermiddag besøgt Nakkebølle Inddæmning for at fotografere de nye øer i inddæmningen. Billederne er taget fra Østergyden vest for søen i dag ved 16-tiden. Efter at orkanen Gorm er passeret, kan det konstateres, at øerne har kunnet holde til vindpresset på 20 s/m.

Nærmeste vindmåling


Erik Thomsen skriver:

Oversigtsbillede af begge øer i Nakkebølle Fjord.          Foto © : Erik Thomsen
Foruden den store Ø, som er løsrevet og er drevet ud midt I Nakkebøllefjord, var der en mindre ø uden bevoksning, der drev længere ind i søen.

Den største af øerne.       Foto © : Erik Thomsen
De mindste to øer.          Foto © : Erik Thomsen

Hvad navn skal øerne have....  Store Ø  og Lille Ø?

Hvad fredningsfolkene ikke kunne finde ud af og bygge øer til fuglene, – det kan naturen selv.

Hilsen ET


Læs også: Arnes Ø - Hvor kom den fra?

                 Nakkebølle Inddæmning har fået en ny Ø
.

søndag den 29. november 2015

Hellig ibis Rudkøbing Vejle den 29. november 2015

Tommy Post Jensen finder og fotograferer en hellig ibis ved Rudkøbing Vejle søndag den 29. november 2015 og lægger fotos i en lukket gruppe på Facebook. Det ser Anders O. W. Nielsen og indtaster obsen søndag aften på Dof-basen.


Tommy Post Jensen skriver at fuglen fløj fra området kl 11:30.

Foto ©: Tommy Post Jensen
Hellig ibis er en meget almindelig fugl i zoo eller fugleparker og er sandsynligvis en undsluppen fangensskabsfugl.
Den yngler og opholder sig normalt i Afrika. Den er indført i Frankrig i 1976 og yngler også i Italien. Den er sidst set i 2007 i DK

Hellig ibis i Dof-basen

FugleogNatur.dk

Gedser Fuglestation

Læs mere om bestandene i Europa

  -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Mandag den 30. november 2015

Den Hellig ibis er fortsat ved Vejlen indtil kl 10.

Anders, Heidi og jeg besøgte Vejlen ved 13-tiden; men genfandt ikke ibisen.


.




lørdag den 28. november 2015

Arne's Ø - Hvor kom den fra?

Arne Bruun fandt en ny ø torsdag den 26. november og det må derfor være en selvfølge at opkalde øen efter finderen: "Arnes Ø"

Det hører til sjældenhederne at finde nye landområder i Danmark; men i torsdag var det tilfældet. Arne Bruun var forbi Nakkebølle Inddæmning og opdagede der en ny ø med Birke- og Elletræer midt i søen.
Arne sende Snatur en besked: Nakkebølleinddæmningen har fået en ny ø

I dag lørdag den 28. november var jeg forbi området for med egen øjne at se fænomenet.
Nakkebølle Inddæmningen har været drænet i mange år. Den blev drænet i 1937 og næsten tørlagt.

Læs selv mere hos Kjeld Hansen's: Det tabte land

Inddæmningen i 1992.
 I 2003 blev en ferskvandssø etableret.

Ferskvandsøen i 2014
Hurtigt blev søen fyldt med vand og i dag ser området sådan ud.

Søen i 2013
I den første periode var der to øer i søen; men som luftfotoet viser fra 2013, er de næsten ikke synlige.

Derfor må der være sket noget under en periode med kraftig vind medio november 2015. En del af bredden med store træer et eller andet sted i området må have revet sig løs og er blevet fanget af den sydlige ø.

Øen set fra NØ, Strandvejen Vester Åby
Øen set fra Øhavsstien
Øen set fra Øhavsstien

Øen set fra Øhavsstien

Jeg kunne ikke i dag se, hvor stykket med træer er kommet fra. Det kunne være spændende at vide.

Har du et bud, så kom gerne med dit besyv.

Hans Villum Christensen har svaret på Faacebook:

Jeg var ved Nakkebølle i eftermiddag og så også øen.

Øen har revet sig løs i det NV-lige hjørne før den store sø. Foto ©: H.V. Christensen.
Også i det NØ-lige hjørne ved de udgåede træer er der kommet en mindre ø.

Og et billede af den mindre ø. Foto ©: H.V. Christensen.




.

.

mandag den 9. november 2015

Bartramsklire, Værneengene mandag den 9. november 2015

Søndag den 8. november finder Birthe Lindholm Pedersen om eftermiddagen en Bartramsklire på Værnengene og fotograferer den. I starten er Birthe i tvivl om hvilken fugl, det drejer sig om og får hjælp til bestemmelsen af Klaus Malling Olsen. Klaus Malling er til gengæld ikke spor i tvivl, da han ser foto af fuglen. Bertramsklire - ikke set i Danmark siden et eksemplar blev skudt på Tim Enge i 1920.

Bartramsklire Foto © Birthe Lindholm Pedersen
Birthe skriver på Netfugl:

"Grundet den store interesse for bartramkliren tillader jeg mig at sende flere vinkler på fuglen. Lysvinklen var ikke den bedste, og et skylag skærmede i perioder. Bartramkliren fouragerede på marken langs grusvejen på Værnengene. Dens tynde, lange hals, lille hoved og store øjne fangede min mands (Erling Lund Olesen) og min opmærksomhed. Først tænkte vi brushane, men nu længere vi kiggede, jo mere blev vi tvivlende. Vi måtte ty til Fugle i Felten, så da vi kom hjem, ringede jeg til Klaus Malling for at høre, om det var helt til grin at byde på en Bartramsklire. Da jeg havde sendt et par billeder, fik jeg øjeblikkelig besked på, at vi ikke var til grin. Fantastisk. Jeg vil understrege, at vi ikke så bartramskliren i flugt. Jeg gik ikke ud af bilen, da vi ikke ønskede at skræmme den. Kliren fouragerede videre, da vi kørte. Håber den stadig er på Engene til jer der vil forsøge at se den den 9. nov"

Bartramsklire Foto @ Birthe Lindholm Pedersen
Birthe Lindholm Pedersen tog en fridag fra sit arbejde og vi mødte hende ved Bartramskliren.
Tre fynboer m.m. sammen med finderen Birte Lindholm Pedersen
Kurt Kaack Hansen, Eske Morthensen, Niels Bomholt og jeg fandt hurtigt ud af søndag aften, at vi måtte til Værnengene mandag morgen; selvom vi havde forskellige aftaler mandag morgen!

Vi ankom til Værnengene mandag morgen lige før at Bartramskliren blev genfundet på samme sted, som Birthe Lindholm Pedersen havde fotograferet fuglen i går, søndag.

Værnenengene ved solopgang
Fuglen blev fundet på engen og flyttede sig tættere på grusvejen. Opholdstedet mandag morgen...

Ca 75 ornitologer var på plads den første morgen





Flere fotos af Bartramskliren på Netfugl

TV-midtvest med video

Finderberetning på Club300




,



tirsdag den 3. november 2015

Foredrag og billeder fra Chukotka i Sibirien d. 18. nov. kl 20:00 - Husby Forsamlingshus

Onsdag den 18. november er der foredrag og billeder fra Chukotka i Sibirien kl. 20:00 i Husby Forsamlingshus af Mads Syndergaard.

Mads Syndergaard skrev:

I juni måned var jeg i Chukotka (NØ Sibirien) sammen med Jens Gregersen. Det overordnede formål med rejsen var at følge bestanden af Skeryler på en bestemt lokalitet i nærheden af Anadyr (se Googlemap), men jeg var lige så meget med, fordi det er en fantastisk fugledestination i alle mulige henseender.

Skeryle Foto © Mads Syndergaard
Jeg er meget interesseret i fuglefoto (http://photoblog.syndergaard.dk) og havde selvfølgelig alt udstyret med...

D. 18. november kl. 20:00 holder jeg foredrag og viser billeder fra turen i Husby Forsamlingshus. Men det er sjovest at bruge tid på at lave et godt "produkt" hvis der kommer nogen og ser og hører med...

Jens Gregersen kommer også, mest som tilskuer, men også for at vise 2. udgaven af bogen "Arktisk Sommer" frem - den udkommer på onsdag d. 4. november. Der vil være mulighed for at købe signerede eksemplarer.

Venlig hilsen, Mads Syndergaard

Find vej til  Husby Forsamlingshus.
Mads Syndergaards blog http://photoblog.syndergaard.dk
Pris: 50,- kroner

Ps.: Vil du være sikker på, at der er kage og kaffe nok i forsamlinghuset denne aften, er det en god ide at give Mads Syndergaard et praj. Tilmelding senest d. 17/11 til mads@syndergaard.dk

Se opslagDof-Fyn

.




onsdag den 28. oktober 2015

Nakkebølle Inddæmning tirsdag den 27. oktober 2015. Susanne og Finn Skov

Susanne og Finn Skov besøgte Nakkebølle Inddæmning tirsdag den 27. oktober og har sendt billeder af deres oplevelser og I skal ikke snydes for de flotte fotos.

Susanne Skov skriver:

I dag var vi ved Nakkebølle inddæmningen. Her fangede fotografen disse 6 sølvhejre, som senere slog sig ned ved kanten af “søen” 

Sølvhejrer © Finn Skov

Sølvhejrer © Finn Skov
Sørme om ikke havørnen næsten samtidigt kom bragende forbi i lav højde.

Vandrefalk © Finn Skov
Dertil var vi så meget heldige, at vandrefalken fløj rundt i området, og satte sig parat til fotografering :-)

Vandrefalk © Finn Skov

Venlig hilsen fra Susanne.



¨

Mandag og tirsdag d. 26. og 27. Rød glente soveplads SV for Vantinge.

Bent Staugaard og Gunnar Jørgensen har besøgt Rød glente sovepladsen ved Vantinge.

Bent har sendt fotos fra de røde glenters indflyvning til sovepladsen fra mandag, hvor henholdsvis 11 og 13 glenter kom ind til overnating.

Rød glente Foto © Bent Staugaard 

Rød glente Foto © Bent Staugaard 

Rød glente Foto © Bent Staugaard 



Røde glenter i Dof-basen fra skoven sv fot Vantinge

Besøg også Bents side: Midtfyns Naturfoto



¨

søndag den 25. oktober 2015

Lørdag den 24. oktober 2015 - skov SV for Vantinge

Erik Thomsen har besøgt dette efterårs overnatningsplads for røde glenter og har sendt tre fotos fra lørdag den 24. oktober.

Erik skriver:

"Rød glente fra Vantinge lørdag sidst på dagen fra kl. 16.30 til 17.30  største antal i luften på en gang var 18 fugle, så antallet er sikkert større.
Venlig hilsen 
ET"

Rød glente © Erik Thomsen


Rød glente © Erik Thomsen


Rød glente © Erik Thomsen



fredag den 23. oktober 2015

Rød glente overnatter dette efterår ved Vantinge.

Fredag den 23. oktober 2015. Røde glenter sover ved Vantinge af Tommy Dalnæs

Her til aften var vi 3 mand/kone høj på stedet og talte ca. 18-20 individer.

Rød glente © Tommy Dalnæs
De flyver ind fra forskellig kanter. Alle i dag kom fra NV og SV og NØ.
Nogle kom fra SV og "poppede" op bag løvskoven, som ligger SV for vejen Præstebro.
Nogle skiftede plads i området omkring skoven og 2 af glenterne sad i et træ mod NØ nær ved vejen og kunne iagttages fint.

Vejen, hvorfra man ser bedst, hedder Præstebro mellem hus nr. 4 og nr. 8 og ligger mellem Vantinge og Nybølle, øst, sydøst for Sallinge by - fra SØ kør evt. ad Assensvej og til højre ad Sallingevej og til højre ad Præstebro. Fra nord og vest via Vantinge og Sallinge ad de mange små veje.

Rød glente © Tommy Dalnæs
Lige før solen gik ned trak i hundredvis af forskellige måger indover skoven + vi så 3-4 musvåger og hørte 1-2 ravne galpe bag skoven. Ligeledes sås mange spurvefugle som fouragerede i hegnene tæt ved.
Rød glente © Tommy Dalnæs
Rød glente © Tommy Dalnæs

Jeg vedlægger lige 4 fotos fra turen - Det ene viser en af dem, der sad i træet tæt ved - den var i færd med at pudse og ordne fjerene.

Venlig hilsen

Tommy Dalnæs

Hjemmesider: www.dalnaes.dk + www.dalnaes-2.dk

På Facebook har Per Rasmussen lavet dette kort med teksten:

Ny overnatningsplads for Rød Glente

Sidste års tilløbsstykke med glenteovernatningen ved Lindholm, ser umiddelbart ikke ud til at kunne gentages. Der er tilsyneladende kun det lokale ynglepar ved skoven.

Til gengæld har vi nu fundet en mindre plads ved Vantinge samt en stor med mindst 17 fugle i en mindre skov sydvest for Vantinge.
Man kan bedst og mest ugeneret se fuglene ved at holde i vejsiden på Præstebro mellem nr. 4 og 8 ( se kort ). Per Rasmussen



Se det samme på Google Maps:

https://www.google.com/maps/d/edit?mid=zqUmmr-vFVjk.kt3iqMnZnJlQ&usp=sharing