fredag den 25. august 2017

Langeland som trækrute!

På Facebook under "Langelands fugle" kører denne tråd:

Esben Eriksen‎ til Langelands fugle åbnede tråden med:



Langeland har altid været elendig til at samle de sjældne ørne op, der trækker ud fra Falsterbo. Så elendig at jeg faktisk er blevet lidt træt af det. 10-15 Små Skrigeørne, en Steppeørn, 2 Kongeørne og en Stor Skrigeørn - det er hvad det er blevet til gennem tiderne - sidstnævnte blev endda ikke set, men den var udstyret med sender, og man kunne siden se, at "Tönn" som den hed var fløjet over øen. Langeland er og bliver en ørnemæssig "Tönn kop te". Vi taler 50 års obs!!
Hvad skete der med alle de andre ørne??
"Jamen, de flyver da til Hyllekrog, det ved en hver og videre til Femern!" Nogle gør, men langt fra alle - der bliver forbavsende mange Kongeørne, Kejserørne, Slangeørne, Dværgørne, Store Skrigeørne, Små Skrigeørne og Steppeørne væk fra Stevns til Hyllekrog.
De trækker typisk ind på Stevns i svage nordvestlige eller nordlige vinde og i krystalklart vejr. Har man siddet i en flyver og kigget ned på hele herligheden - så melder en tanke sig: "Hvad skulle afholde sådan en stor frisk ørn fra blot at pløje sig henover himmelen på tværs af det hele?"
Det er en omvej på 60-70 km for en ørn der skal fra Skandinavien til det europæiske kontinent, om man så må sige.
Bonusinfo for vandsky ørne: "Tager du omvejen, så er der aldrig mere end 5 km til land (5 min), hvis du bliver lidt træt eller "skidtmads".
Turen fra Falsterbo til Stevns er svær at undgå, men fra Hyllekrog til Femern?? Hvorfor mere vand end højst nødvendig og med NV eller N vind, så er det da sjovere at flyve mere vestligt for en stor tung ørn.
I mange år har vi bildt hinanden ind, at ørnene fra Stevns flyver til Lolland, hvor ellers?? Det gør de også og Hyllekrog kan lide af dårlig dækning af trækket. Men der må altså stå nogle på Hyllekrog og føle sig lidt snydt!! Der er kun 100 km fra Stevns til Hyllekrog, men de kommer ikke frem alle ørnene.
"Så drejer de op mod vinden og går til Langeland sammen med vågerne..." Her vil jeg så gerne indskyde....i guder, hvor har vi siddet meget på Ristinge og drømt stort i den vejrsituation. Hvad har vi set på 30 år?? For lidt!!
Det er ikke så simpelt - I know, men jeg sidder altså ikke 30 år mere på Ristinge og tæller Musvåger.
Re-think-Langeland - jeg kører til Botofte Strand på den næste Stevnsmelding - og jeg har travlt - for ørnen kommer måske 2 timer efter. "Hvorfor Botofte?" Let at parkere og gode oversigtsforhold.
Det bliver godt!!😎

Henrik Knudsen Ud af boksen tænkning - du er min helt Esben... Spændt på at høre om det bliver hotspottet...god vind

Per Rasmussen Ja, glæder mig til at høre om det giver bonus.

Rene Christensen Problemet for Hyllekrog er at kysten er meget flad. Så hvis vinden ikke er optimal vil mange fugle trække ud ved Rødby Havn og vestover og så har vi der kommer ved Hyllekrog ingen chance for at se dem. Og mange gange går trækket højt og det mindsker og chancerne.

Michael Angel Bjerregaard Esben lurendrejer 😀 håber du lurer dem. 👍

Anders Wiig Nielsen Som Rene skriver gør den flade kyst det svært at finde fuglenes udtrækspunkt. Ådselgribben kunne kun akkurat anes når den vendte over Hyllekrog, fra platformen ved Rødby. Og der er 7 km. 500 m mere, eller en smule uopmærksomhed, og fuglene smutter forbi..

Esben Eriksen Den 11. oktober 2010, havde Stevns en kæmpe dag. Tim Andersen skriver i en kommentar til hans 7.371 Musvåger: "Ny dagsrekord for Stevns (den 17 år gamle rekord var 7329 d. 15. okt. 1993). De kom ualmindelig godt i dag, hele tiden i en ganske smal korridor, som for det meste kom i land lige over os eller umiddelbart nord for (medlys). Da der var flest så det næsten ud som om de dannede fast forbindelse til Sverige. I de 10 minutter vi var optaget af at kikke på Stor Skrigeørn kan der godt være smuttet adskillige hundrede våger uset forbi tælleapparatet. Allerede fra kl. 7.45 kom småflokke af våger ind, men kulminationen kom kl. 12-14 med henholdsvis 3064 og 2168 i de to timer." Den dag kom jeg hjem fra arbejde og nåede at tælle 3.300 Musvåger indtrækkende fra Langeland til Svendborg. Det er sådanne oplevelser, der gør at jeg tænker lidt over om, vi gør det rigtige i svag nordenvind. Den dag skulle man sådan set bare skubbe den afsatte linje på kortet henover Langeland 5-10 km nord, så var passede ruten perfekt.

Lars Tom-Petersen Sunde tanker - det altid godt at prøve noget nyt. Det kan give overraskende resultater. Når man nu ved, at en meget stor del af musvågerne vælger at flyve over Ærø, er det sund fornuft at tænke, at ørnene gør ligesådan. Ærø er urimeligt underbirdet, og vi ved alt for lidt om trækket over øen. Det er dog et faktum, at flere ørne har valgt Ærø-ruten, som med sin langsgående højderyg og forholdsvis korte afstand til Als giver perfekte forhold for de store svæveflyvende rovfugle. I forhold til antal obsdage/timer er der ganske givet set langt flere ørne over Ærø end Langeland. Begge skrigeørne og kongeørn er set på træk over øen. Det vil sige, at en del af ørnene, hvis de først er kommet til Langeland, vælger at krydse øen et sted på midten - Botofte, Rudkøbing, Ristinge er gode bud på obssteder. Akkurat som vi kunne se på skrigeørnen Tönn's rute. Den snød jo stort set alle de store træksteder, hvor birderne står og klumper sig. På Ærø er det noget lettere. Her skal man bare placere sig på et af øens mange bjergtoppe på højderyggen fra Rise til Søby - så vil man have gode chancer for at fange en ørn, der har valgt turen over øen. Selv om man ikke gider at tælle musvåger, er der dog god fornuft i at holde øje med deres trækrute, da ørnene givetvis går samme vej :) .

Lars Tom-Petersen Trækforløbet over Danmark d. 11.-12. oktober 2010 er meget sigende for, hvad der kan ske. Trækket af musvåger gik over en bred front disse to dage, så hvilke af fuglene, der nåede frem til Syd-Fyn og de sydfynske øer kræver nok en nærmere analyse, da der både var stort træk i Nord-Sjælland og ved Stevns. Samlet passerede langt over 10.000 musvåger landet på disse to dage. Toplokaliteterne med over 2000 var d. 11.10 Stevns med op til 8775 + Hillerød 3745 + Skårupøre, Svendborg 2708 og d. 12.10. Helsingør/Vedbæk op til 4000 + Lungholm, Lolland 2102 + Vitsø, Ærø 3096 + Als op til 3250. Dovns Klint måtte "nøjes" med 1618 d. 11. og Hyllekrog med 1460 d. 12. Også Lohals fik en fin dag med 1827 d. 12.

Esben Eriksen Det bliver gætteri, hvor de ørne kommer. Men Langeland og Ærø overpræsterer ikke😂

Lars Tom-Petersen Ørne skal være velkomne over Ærø fra d. 29.8. til 3.9. Jeg tager imod med åbne arme :) .

Jane Ditzel Spændende beretninger at læse. :-)

Jytte Lynge Nielsen Ville ønske jeg var med dig til Botofte Strand og med mad pakke og kikkert. Så spændende....og aldeles fantastisk sted sagde fruen fra Pilegården...nu Rynkeby 🙋😁 pøj pøj

Jan Holm Jensen Det er frisk at tænke nyt ang. trækket af ørne ind over det gamle Fyns Amt! Jeg var een af de fynboer, der tog beslutningen om jeg skulle vælge Nord- eller Sydlangeland, når jeg kørte over Langelandsbroen og så retningen på vindposen på broen. Hvis vinden var nord for vest, valgte jeg Nordlangeland. Men placeringen på Nordlangeland er ikke let, fordi kysten er ret flad over mod Sjælland. Har også været på Stevns og oplevet hvor lidt vinden skal skifte for at trækket fra Falsterbo flytter op og ned af Stevns kyst, som dog vender fortrinsvis med spidsen mod øst. Vigtigst er at være lige syd for indtrækket p.g.a. medlys på Nordlangelands kyst, men Botofte er altså langt nede af kysten. Jeg er flere gange under vågetrækket blevet "lukket inde" helt oppe på Hov Nordstrand, fordi trækket op af dagen gik højere oppe mod nord ved Storebæltsbroen. Jeg mener det vigtigst for Stevns success med store ørne er udmeldingerne fra Falsterbo, og hvis der var tilsvarende bemanding på Stigsnæs, ville Nordlangeland kunne "score" rigtig højt. Det bliver rimelig svært at finde en indtrækkende ørn på Nordlangelands "flade" kyst!


Opdateret kl 16 den 25. august 2017

torsdag den 24. august 2017

Hvepsevågetræk på Sydspidsen. Esben Eriksen

Esben Eriksen,‎ som bestyrer "Langelands Fugle" på Facebook skriver i dag:


Hvepsevågetrækket på Langeland er lunefuldt nærmest sart. De vil helst bare den korte vej til Afrika nemlig stik syd. Samtidig er de noget vindfølsomme, så de trykkes let øst eller vest i deres træk mod syd. Samtidig vil de gerne undgå for lange stræk over vand om muligt. 

Her er opskriften: 

Vinden skal i SØ, så hvepsevågerne trækker fra Sverige til Nordsjælland og ikke deres foretrukne rute til Falsterbo. Fra Nordsælland skal de presses ud over Vestsjælland til Stigsnæs. Har man denne vejrsituation, så kommer de sidst på dagen på førstedagen eller fra morgenstunden på anden dagen.

Er vinden for kraftig trækker de ud mod Tyskland ved Ristinge/Tryggelev. Er den mere svag kommer de på sydspidsen. 

I en re-think-fugletrækket-på Langeland-aktion lavede jeg en test på en halv time på øens SØ-hjørne her til morgen. 
500 fugle var trukket ind på Stevns i går og tabt for Langeland, de skal til Hyldekrog og videre til Tyskland. Med mindre at dagens kraftige SØ vind ville trykke dem ud på Vestlolland og videre mod Tyskland. 


Vognsbjerg Foto: Esben Eriksen
På den halve time jeg stod der, så jeg 30 SV trækkende hvepsevåger over havet mellem Lolland og Langeland. Desværre kom en regnfront ret hurtigt ind fra syd. Det stoppede trækket. Fuglene over havet træk ind ved Lunden pga mødet med regnen og kunne måske ses ved Dovns. Var regnen ikke kommet, så ville fuglene blot have passeret SØ om Langeland og direkte til Tyskland. Måske kan man samle nogle af Stevnsfuglene op, hvis vejrsituationen er rigtig altså SØ vind efter en stor Falsterbo/Stevns dag. 

Link til Falsterbo og vælg Sträckräkning / Sträck idag (eller senaste dag) eller Senaste veckan - rullende liste.



.

mandag den 21. august 2017

Endnu mere Vresen.

Vresen er virkeligt kommet i fokus efter at Vagn Højkjær Larsen bad om status på Vresen i slutningen af juli.

Flere har været forbi øen og beretningerne kan læses på følgende link:

Vresen i forandring

Sensationelt mange stenvendere på Vresen

Vresen onsdag den 16. august 2017. Af Steen Winkel

Erik Thomsen har også læst fortællingerne og ansporet af dem sendt følgende fotos.

Vresen  1. maj 1965. Foto © Erik Thomsen 
Han fortæller, at han besøgte øen første gang 1. maj 1965 og han har lovet at sende mere omkring besøgende fra dengang. Erik har sendt ovenstående billede fra øen, hvor huset på Vresen stadig kunne ses.

Fisker Marius Jensen, Revsøre  Foto © Erik Thomsen

Tilsynet med øen havde fisker Marius Jensen, som er fotograferet i sin stue. Han overtog tilsynet efter sin fra Marius Jensen.

Tage Jensen, Fisker Revsøre. Foto © Erik Thomsen  


Tage Jensen, hans bror. Det var ham, der fangede en 10 meter lang haj i slutningen af 50' erne, skriver Erik Thomsen

Lad os glæde os til, at Erik beretter mere fra øen.


Poul "Brugs" Rasmussen, Lundeborg Ny Camping skriver:

Hej Erhardt!

Lige en lille tilføjelse til Vresenhistorien:
Da vi flyttede til Lundeborg 1968, kunne vi stadig se det lille hus på Nordøen, som dog ikke var beboet.
Huset var et nyttigt pejlemærke for fiskere og andre af søens folk.
En sommerdag, vist nok, i 1974, var der nogle turister som satte ild til huset, som dermed desværre forsvandt for altid.
Branden sås tydeligt herfra Lundeborg.

Mvh
Poul Brugs


.


onsdag den 16. august 2017

Vresen onsdag den 16. august 2017. Af Steen Winkel

Vresen i dag onsdag den 16. august 2017 kl 09:00-14:00.

Vi sejlede fra Lohals og smed krogen på øens vestside.

Foto: Steen Winkel


Stenvender, Vresen. Foto: Steen Winkel
Der var bare Stenvender overalt. Vi talte til vi nåede 220!

Stenvender, Vresen. Foto: Steen Winkel

Stenvender, Vresen. Foto: Steen Winkel

Stenvender, Vresen. Foto: Steen Winkel
En smuk ø når kamillen blomstrer og rigtig mange admiraler.

Vresen. Foto: Steen Winkel

Vresen. Foto: Steen Winkel


Vresen. Foto: Steen Winkel


Vresen. Foto: Steen Winkel


Skarvkolonien på Vresen. Foto: Steen Winkel

Vresen. Foto: Steen Winkel

Spættet sæl, Vresen. Foto: Steen Winkel
Vresen: 
Stenvender 200+, 15 Stor præstekrave 15 R, Strandhjejle 2 R, Almindelig ryle 10 R, Strandskade 15 R, Strandskade 15 R, Tårnfalk 1 R, Skarv 400+ R, Spættet sæl 25 R, Gråsæl 3 R. 


Mvh Steen

Læs også:




.

fredag den 11. august 2017

Storke-eldorada på Sydlangeland august 2017

Den 29. juli 2017 blev storkene sluppet fri fra http://www.storkprojektet.se/
og er ankommet til Sydlangeland torsdag den 10. august og er fortsat i området.

Finn Skov var på stedet i dag fredag den 11. august og har sendt fotos af flokken.

Foto © Finn Skov

Storkene fouragerede på stubmark ved Holmegaard.

Foto © Finn Skov


Bemærk at størstedelen af storkene er mærket med farveringe.

Foto © Finn Skov


Foto © Finn Skov
Herunder har Finn fotograferet to storke uden farveringe!

Foto © Finn Skov

Storkene er her til aften fortsat i området. Seneste melding fra Nis Rattenborg kl 18:44

Lørdag - søndag den 12/13 august - storkene er fortsat i området.

Næsten hele flokken samlet. Foto: Erik Thomsen.

Storkene gjorde trækforsøg søndag den 13. august; men landede igen på Langeland.

Rapport om storke og træk https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3892355/





.


mandag den 7. august 2017

Entreprenørarbejde i Nørreballe Nor august 2017.

Klydeøen og Hjerteøen reetableres og hæves i starten af august!

Nørreballe Nor
På onsdag starter TC-Anlæg med at reetablere Klydeøen ved P-pladsen tæt på langdyssen. 
P-pladsen lukkes i en uge, mens entreprenøren kører 550 m3 grus og 100 m3 sten ud til øen for at retablere den oprindelige størrelse, denne gang med en strand af rullesten som erosionssikring mod søen. Derved vil opvæksten af høje urter reduceres og erosionen af øen forhindres.

Ugen efter skal Hjerteøen i den sydlige sø hæves 10 cm ved at køre 60 m3 grus ud til denne ø fra parkeringspladsen på Nørreballevej. 
Øen er sunket lid ned i den underliggende tørvejord.

Arbejdet vil forstyrre fuglene lidt, men vi har valgt at udføre det nu mellem yngletiden og jagtsæsonen, hvor ænderne holder fri i reservatet.

Fugleværnsfonden har fået fondstøtte til at udføre dette arbejde, som er nødvendigt for fortsat at kunne tilbyde klyder, terner og hættemågerne rævesikre ynglemuligheder.

Henrik Mørup-Petersen på Facebook

Facebook den 9. august 2017:

Børge Langkilde Rasmussen skriver

Undskyld at vi roder -

og at P-pladsen ved Nørreballenor de næste 10-14 dage er nærmest ubrugelig. Men entreprenøren skal bruge pladsen til materialer og maskiner for genopbygge fugleøer her og efterfølgende Hjerteøen ovre ved den 1ste bro.

Foto © Børge Langkilde Rasmussen

Foto © Børge Langkilde Rasmussen

Foto © Børge Langkilde Rasmussen

Foto © Børge Langkilde Rasmussen

Foto © Børge Langkilde Rasmussen

Foto © Børge Langkilde Rasmussen

Vi glæder os til at fuglene igen får en bedre yngleplads.

Venlig hilsen Fugleværnsfondens frivillige arbejdsgruppe Sydlangeland

Nyeste fotos taget af Børge Langkilde Rasmussen

Foto: Børge Langkilde 

Foto: Børge Langkilde

Henrik Mørup-Petersen inspicerer arbejdet på Klydeøen

Henrik Mørup-Petersen Foto: Børge Langkilde Rasmussen

.Søndag den 20. august 2017.

Hjerteøen Foto: Henrik Mørup-Petersen

Klydeøen Foto: Henrik Mørup-Petersen

Klydeøen Foto: Henrik Mørup-Petersen

Så er retableringen af fugleøerne i Nørreballe Nor færdig. Klydeøen har fået en strand med rullesten, som skal beskytte de 550 m3 tilkørt grus mod erosion. Mulden med rødder af tidsler og nælder er subbet ned og dækket med grus.
Hjerteøen er kun hævet 10 cm og vi har efterladt en lille forårssø til kydeungerne.
Tak til Børge og Arbejdsgruppen, som har gjort et stort arbejde med at finde lokale stendepoter samt med et rydde Klydeøen og adgangsvejen for entreprenøren til Hjerteøen.

Henrik Mørup-Petersen



.