Jacob Sterup og Erik Thomsen har talt Skarver op på øen i Brændegård Sø og opgjort antallet til 251 par.
![]() |
| Fjordterner på stenøen i Brændegård Sø. Foto© Erik Thomsen |
![]() |
| Havørneparret fra brændegård Sø. Foto© Erik Thomsen |
Snatur-bloggen er en del af Snatur.dk
![]() |
| Fjordterner på stenøen i Brændegård Sø. Foto© Erik Thomsen |
![]() |
| Havørneparret fra brændegård Sø. Foto© Erik Thomsen |
Det er en stor glæde at få besøg af rødstjerten i haven, da den er en af vores mest farvestrålende og livlige sangfugle.
Poul Brugs har et par, der har valgt fuglekassen i hans have til deres yngleplads
| Rødstjert ved redekassen den 6. maj 2026. Foto© Poul Brugs Rasmussen |
Han kan se frem til at følge med i et fascinerende forløb:
Rødstjertens ynglecyklus:
Hunnen lægger normalt 5-7 lyseblå æg i maj måned. Hun ruger på dem i ca. 13-14 dage.
| Hannen undersøger redekassen. Foto© Poul Brugs Rasmussen |
Når ungerne er klækket, bliver de i reden i omkring 14-17 dage.
I denne periode er begge forældre ekstremt travle med at fodre dem med insekter og edderkopper.
| Rødstjert han. Foto© Poul Brugs Rasmussen |
Du vil ofte se hannen foretage hurtige udfald i luften for at fange flyvende insekter.
.
Nu ankommer de første Hvepsevåger - himlens elegantier.
Forårstrækket er fra starten af maj frem til start juni, derfor er det lige nu trækket foregår.
Søren Bøgelund havde den første på Fyn lørdag den 2. maj ( se Dof-basen)
I dag den 5. maj fotograferede Lars Kirk en over Egebjerg Bakker.
![]() |
| Hvepsevåge Egebjerg Bakker den 5. maj 2026 Foto© Lars Kirk |
Hvepsevågen er en udpræget trækfugl, der overvintrer i tropisk Afrika syd for Sahara. I Danmark oplever vi to årlige trækperioder, hvor store mængder af skandinaviske fugle passerer landet. Hvepsevåger undgår helst store havstrækninger og samles derfor ved landtunger og snævre passager. Sydlangeland er en god lokalitet, hvor fugle fra kontinentet kan få landkending, når de kommer fra syd, hvilket dofbasen for lokaladelingen på Fyn tydeligt viser!
![]() |
| Hvepsevåge Egebjerg Bakker den 5. maj 2026 Foto© Lars Kirk |
Hvepsevågerne foretrækker solrigt vejr med god termik (opadstigende luftstrømme), som de udnytter til at "skrue" sig op i højden og derefter glide mod nord.
I flugten kendes de fra den lignende musvåge på deres dueagtige hoved (lille hoved på lang hals), længere vingeform og en karakteristisk lang hale med mørke tværbånd.
Trækket er mest aktivt mellem kl. 9.00 og 14.00, men på store dage kan det fortsætte til hen under aften.
.
Hej Erhardt
Drama ved Strandsøerne, Strandagergård, Tranekær - Dramatisk kamp!
![]() |
| Snog - Skrubtudse hun Strandsøerne, Strandagergård, Tranekær. Foto© Jan Stener Jørgensen |
Jeg reddede tudsen (stor som en lille håndflade - og er dog en truet art .. )
![]() |
| Snog - Skrubtudse hun Strandsøerne, Strandagergård, Tranekær. Foto© Jan Stener Jørgensen |
og snogen havde vel storhedsvanvid...!?)
Mvh Jan Stener Jørgensen
.
Hvert forår på mine optællinger rundt i de svendborgensiske Rågekolonier, går turen over Svendborgsundbroen til Tåsinge. Her har jeg hvert år siden 2004 været omkring Horseskov for at besøge en mindre koloni der. De senere år er den lille koloni dog blevet forladt. Alligevel skal det konstateres, at der ikke er sket en genkolonialisering. På turen passerer jeg et overløbsbassin på Bjernemarksvej. Her gør jeg normalt stop og tjekker for ægklumper af Springfrø.
![]() |
| Springfrø han. Et godt kendetegn er trommehinden og øjet er lige store til forskel fra de to andre arter af brune frøer Butsnudet frø og Spidsnudet frø Foto snatur.dk |
Da tidspunktet normalt er i den sidste tredjedel af marts, er tallene vel umiddelbart til at sammenligne.
![]() |
| Springfrøæg. Foto Niels Andersen |
![]() |
Springfrøens ægklumper er de første frøæg og allerede i marts er de synlige. Foto Niels Andersen |

![]() |
Placeringen af vandhullet i Vindebys sydvestlige hjørne. |
![]() |
Vandhullet set fra modsatte side. Her er en overløbsbrønd. Bredvegetationen fjernes hver vinter. Foto Niels Andersen |
Erik Thomsen har igen fået fotos af ringmærket rødben ved Slipshavn Enge. Erik skriver:
![]() |
| Ringmærket Rødben Slipshavn Enge den 3. marts 2026. Foto© Erik Thomsen |
Rødben fotograferet i Slipshavn bugten den 3 marts, hvor en flok på 15 - 16 Rødben kom for at fouragere.
I mellem var en kending fra tidligere år med PVC ringe og alo-ring med nr.5150079 mærket af Lars Peter Olsson i Skåne.
![]() |
| Ringmærket Rødben Slipshavn Enge den 3. marts 2026. Foto© Erik Thomsen |
Ringmærkningsrapport:
Genmeldingsrapport (med kort):
https://www.fuglering.dk/fuglering.php?id=status&language=dk&fid=89669afcbeb01f63
![]() |
| Ringmærket og aflæsning. |
Genmeldingsrapport med livshistorie (print venlig):
https://www.fuglering.dk/fr_ringing_report.php?language=dk&fid=89669afcbeb01f63
Det viser Rødbenet er 12 år gammel og jeg har fotograferet den i 7 år.
Venlig hilsen
Erik
![]() |
| Ringmærket Rødben Slipshavn Enge den 3. marts 2026. Foto© Erik Thomsen |
Se også:
Ringmærket Rødben på genvisit på Slipshavns enge. Af Søren Gjaldbæk Dof Fyn