fredag den 28. juli 2017

Skestork ved Firtalsstranden den 17. juni var Hollandsk

Skestorkene ved Firtalsstranden den 17. juni fotograferet af Erik Thomsen.

Skestorke ved Firtalsstranden. Foto: Erik Thomsen.
Skestork nummer 2 fra venstre er ringmærket med en hollandsk farvekombination oplyser Lars grøn.


.

søndag den 23. juli 2017

Vresen i forandring.

Snatur har modtaget følgende:

Hej Erhardt

I går var jeg sammen med Kurt Kaack på Atlasarbejde i i EG33 Revsøre. Vi snakkede med en af beboerne nede i Revsøre om Vresen, og han fortalte, at den del af Vresen, der er på kvadratet EG44, er blevet opslugt af Storebælt.

Vresen EG44 i Atlas III



Det fik mig til at tænke på, om du ikke kunne formå at få en kyndig person til at lave en status om Vresen på din fremragende hjemmeside.

Mvh
Vagn

Den er hermed givet videre!

Har du informationer om Vresen så kommenter endelig.

På nettet kan der findes oplysninger om Vresen og nogle af disse kommer herunder. Som Vagn skriver så har Vresen være under kraftig forandring. Den nordlige del af øen er efterhånden forsvundet i løbet af de tre Atlas perioder.

Grundkort Fyn kan denne forandring meget tydelig ses.

Vresen. Det egentlige Vresens forandring fra 1945 til 2016. 
Wikipedia, den frie encyklopædi om Vresen:

"Vresen i slutningen af 1800-tallet.

Vresen er en smal ca. 50.000 kvadratmeter stor ubeboet holm i Storebælt, 12 kilometer (6,5 sømil) sydøst for Nyborg på Fyn og 6,5 sømil nord for Lohals på Langeland. Øen Vresen, der oprindeligt var en forholdsvis stor moræneø med to huse, eksisterer ikke længere. I nutiden er det kun sandrevet Langesand og Tamodde, der bærer navnet Vresen.

Fra Langelands vestkyst ud for Lohals strækker der sig en ca 2 km bred undersøisk ryg mod nord. Ryggen, der har flere gennemskæringer, er oversået med grunde og puller og fra syd mod nord ligger holmene Smørstakke, Langesand og Vresen. Ryggen er skabt af Storebæltsgletsjeren i sidste istid, og danner sammen med Sprogø og nogle rev længere mod syd, en såkaldt morænebue. Vresen er kun cirka en kilometer lang og meget smal. Den ligger ikke mere end to-tre meter over havets overflade. Vresen er i en proces, hvor den langsomt forsvinder, idet bølgerne eroderer den bort.

1529 ejede Johan Friis, Hesselagergård Vresen. I 1767 kom øen under stamhuset Broholm ved mageskifte med Glorup.

Omkring 1700 husede øen en af de fem danske karantænestationer, der blev oprettet for at isolere epidemiramte skibsbesætninger.

Gudme Lokalarkiv
1845 var der på øen lidt skov, overdrev og mose og den var beboet af fiskerfamilien Gregers Andersen og Anne Kirstine Andersdatter med to børn. De sidste beboere var en fiskerfamilie, der fra 1898 til 1922 boede på øen. De måtte efter en stormflod i 1922 omgående forlade øen.

Godset Broholm havde i mange år et sommerhus på øen. Betonfundamenterne kan stadig ses ud for den nordlige kyst. 1995 købte staten Vresen.

I nutiden ses kun græs og marehalm. Holmen er desuden et beskyttet fuglereservat. Vresen Vildtreservat omfatter 123 ha og består af foruden et havområde af en lille rest af øen Vresen samt sandrevlen Langesand, der tilsammen udgør 4 ha og som tilsammen har en længde på lidt over en kilometer.

Øens fugle og planteliv er truet af invasionsplanten rynket rose. En lang række planterarter, som er hjemhørende på øen har måttet vige pladsen i konkurrencen med rynket rose og dermed forsvinder også de dyr og insekter, der er afhængige af det oprindelige økosystem.

Af øens mest almindelige ynglefugle kan nævnes ederfugl, svartbag, strandskade, gråand, knopsvane og grågås.

Muslingebankerne omkring Vresen er et meget vigtigt fourageringsområde for ederfugle. Sandrevlerne er betydningsfulde som rasteplads for grågås og skarv samt som fældningsplads for toppet skallesluger.

For at beskytte fuglelivet, er der fra den 1. oktober til den 30. juni adgang forbudt på holmen og vandet i en afstand af 300 meter fra øen."

Foto fra "Et fritidsliv med sejlads 10. af Hans "Kringle" Nielsen, Toldbodgade Nyborg"


Achton Friis og Johannes Larsen besøgte Vresen

VRESEN

Den er kun 9,7 Tdr. Land — eller for at være strængt nøjagtig 9,7 Tdr.

Sand! — og den syner heller ikke af synderligt, naar man iagttager den paa nogen Afstand ude fra Vandet. Oprigtig talt ser man et Par Kilometers Vej fra den ikke andet end det Træhus, som ligger paa dens nordre Ende; det ligner Noahs Ark, der flyder paa Vandene. Tiltrods for at det ligger paa Øens højeste Punkt, kan dets Bræddegulv kun prale af at ligge halvanden Meter over Havfladen, og samme Højde naar de Klinter, som garderer Nordspidsen. Øen er fuldkommen flad, og foruden det nævnte Hus og et Skur til Fiskeredskaber nærmere ved Sydenden er det eneste, som rager op over dens Sand, nogle sparsomme Rester af en mislykket Beplantning, mest nogle Hyld og forkrøblede Birke, bornholmske Røn og enkelte lave Naaletræer. Ellers er her kun Græs og Marehalm og vilde Blomster.

Men alligevel — dette er ikke en fyensk Ø for ingenting, Idyllen er her trods alt. Men den skyldes Dyrene og Fuglene. Rundt om paa Jorden indenfor og udenfor Digerne, paa Digerne, ja i Træernes Toppe, sad i Tusindvis af Storm-maager; og de var i den Grad tamme, at de først lettede, naar vi var dem paa 6-7 Meters Hold. Og de satte sig straks igen, saasnart vi var gaaet forbi. De rejste foran os som en Byge, et Uvejr af hvide, flaksende Vinger, og deres ustandselige Skrigen var øredøvende.

Sorte, brune og hvide Smaabylter farer forfjamskede rundt paa Jorden mellem Træerne; det er vilde Kaniner. De lever tilsyneladende i bedste Forstaaelse med Maagerne; en sovende Kanin og en Maage sad klods opad hinanden saa længe, at Johannes Larsen fik rigelig Tid til at tegne dem. De sad Model, som de var betalt for det.

Et fint Graavejr giver Himmel og Hav samme bløde Farvetone, og midt i dette ligger den lille Ø som en svømmende, grøn Ærtebælg. Den milde, fine Luft, det fjærne, blaanende Fyen, Havets blyfarvede, vandrende Flade, de brune Tørvediger med det solsvedne, gulgrønne Græs imellem, Træernes bævrende Løv og deres hvislende Naale — og overalt de skinnende, fine, hvide Fugle.

Huset paa Nordenden er en stor Rønne, slet bygget, men pænt holdt. Fiskere holder altid deres Boliger ligesaa pyntelige som deres Fartøjer. Den eneste Beboer, vi traf hjemme, var en stakkels ensom, graahærdet Puddelhund, der var lænket bag Husets Plankeværk, men — aabenbart for Udsigtens Skyld — var kravlet gennem et Hul i dette og nu sad og gøede ad os, da vi kom hen til den. En stor, forfalden Tangpresse, besat med Stærekasser, men uden Stære —
her er af Fugle kun Maager paa Øen — en Tjærevogn til Kogning af Net, en hullet Spand, i „Haven" to Stænger med Stærekasser, men med Maager ovenpaa — her er Maager ovenpaa alting — og saa 3—4 Baade paa Stranden. Beboerne er vel paa Søen, eller i Nyborg eller Lundeborg, den nærmeste Havn, for at sælge Fisk.

— Hunden gø’r igen, da vi forlader den; men det lyder saa sørgeligt nu; den er ked af, at vi gaar vor Vej.

Paa Vestsiden af Øen nær Revet, som forbinder den med den lille, sandede Holm „Langesand", er en Landgangsbro af nedrammede Pæle. Her ligger et Material- og Arbejdsskur af Træ, hvori vi finder Spor af, at der nylig er arbejdet. Baadene, som ligger paa Land ved Landingsbroen, er fortrinlige. Her er 3 Joller og 2 større Fiskerbaade med Halvdæk og Fiskedam.

— Vi forsøgte at komme ad Revet ud til Langesand, men Forbindelsen var af Højvandet overskyllet paa en Strækning af 30 Alen. Paa Revet saas 3 Par Gravgæs, en Flok Graaandrikker og enkelte Strandskader. Paa otteogtyve Bundgarnspæle, der gaar vinkelret ud fra Kysten, sidder otteogtyve Maager paa Rad, da vi ror bort. De skulde hellere skynde sig ind og bestille noget, for næsten alle Reder derinde er tømte for Æg — skønt det er over 14 Dage efter den Dato, da Loven forbyder dette!

Hele Vresen med Langesand er ialt et Par km lang, men i over 7* af sin Længde naar den kun ganske faa Meters Bredde. Kun Nordenden er paa det bredeste Sted omtrent 100 m. bred. Øen vrider sig som en Orm, S-formet fra Nord til Syd. Fra „Rylen“s Dæk ligner den fuldstændig en Gopler, der er undervejs nordpaa med en lang Hale med en Klump paa Enden slæbende efter sig.

Øen ligger i Hesselager Sogn, Svendborg Amt. Den hørte i sin Tid under Vor Frue Kirke i Nyborg og kom herfra under Hesselagergaard, men har fra 1767 hørt til Stamhuset Broholm paa Fyen. Den fik sine første Beboere i 1898, en Fiskerfamilie i et Bjælkehus. Den findes omtalt i den fyenske Biskop Mester Jacob Madsens Visitatsbog (Slutn. af 16. Aarh.) med følgende Ord: „Wresen Ø vden for Heszelager; Nels haffuer sin Stod der paa. Nogen Egekrat paa."

„Nels" er Niels Friis, daværende Ejer af Herregaarden Hesselager. — Selv dette elendige Sandrev har altsaa engang haft sin Smule Skov!

Da vi brød op fra Stedet var det blevet fin Støvregn, men just som vi passerede Langeland, brød Solen et Øjeblik igennem og belyste inde paa den lille Holm 4—5 Svartbagmaager og lige saa mange sovende Ederfugle paa Rad langs Stranden. Midt imellem dem sad, som Saul mellem Profeterne, én enlig Aale-krage!

— Vi satte Kursen lige mod Syd.

Fugle registreret i Dof basen.

Poul "Brugs" Rasmussen var forbi Vresen fredag den 22. juli 2017 og har sendt disse fotos:

Vresen Foto ©: Poul Brugs Rasmussen den 22. juli 2017.

Hej Erhardt!

Da vi alligevel var i Storebælt i går, lagde vi vejen fobi Vresen, et sted vi ikke kommer så ofte.
Jeg skal love for det er et spændende fugleområde, vi så masser af skarver, en stor flok grågæs og masser af forskellige måger.
Som før sagt var der ca. 25 sæler som holdt til på stenene nord for øen.

Mvh
Poul Brugs

Vresen Foto ©: Poul Brugs Rasmussen den 21. juli 2017.

Vresen Foto ©: Poul Brugs Rasmussen den 22. juli 2017.


Læs også følgende rapport fra Vresen :

Af Kurt Kaack Hansen, Niels Lumholt Jensen og Vagn Højkjær Larsen 

Skal vi tage den nye eller den gamle jolle”, spørger opsynsmand Gert Junge Nielsen. Vi er taget til fiskerlejet Revsøre, hvor vi har en aftale med Gert om at blive fragtet ud til Vresen på en smuk sensommerdag mandag den 14. August"


Adgangsforhold til Vresen

Retsinformation

Naturstyrelsen

Vresen vildtreservat

Et stykke svunden kystkultur

Læs mere om Vresen:

Sensationelt mange stenvendere på Vresen 
.


lørdag den 22. juli 2017

Fyns fineste strandeng, Monnet bliver plejet fint i år!

Over 100 kreaturer holder sommerferie på Monnets pragtfulde strandenge i år

Fyns fineste strandeng bliver plejet fint i år! 

Et besøg på Monnet på Tåsinge 21.07.2017 afslørede en fint plejet strandeng. De er lidt svære at tælle – kreaturerne – men mere end 100 stykker kvæg afgræsser i år områdets fine strandenge.

Monnet er en af Fyns største strandenge. Et efter fynske forhold stort område på 126 hektar.

Monnet har især tidligere været en vigtig ynglelokalitet for vadefugle, herunder almindelig ryle. I dag er områdets betydning for ynglefuglene dalet betydeligt, men det er stadig et vigtigt rasteområde for gæs, ænder, vadefugle, måger og rovfugle.

Desuden er Monnet et vigtigt planteområde.


Soløje-Alant

 Vi så på vores dejlige tur mange Soløje-Alant. Desuden en del Hindebæger og overraskende for os – Nyse-Røllike i mængde. 


Nyse-Røllike
Hvis du kommer om en uge vil der være endnu flere blomstrende Soløje-Alanter og Hindebæger.

Monnets strandenge har i hvert fald tidligere lidt af for ekstensiv afgræsning. Derfor var det så meget mere glædeligt, at se en så fint afgræsset strandeng!



Som en bonus kan du i dit telescop iagttage mange af de knopsvaner, der fælder ved Strynø Kalv. Og der er overraskende mange spættede sæler. Vi kunne tælle 17 stykker i området ved Buddiken. Og så er der næsten altid havørne på og ved Monnet. På vores tur så vi en overflyvende gammel havørn. Vi opdagede den kun fordi den gav sig til at skrige (synge) højlydt. Desuden rastede en ung ørn på en stor sten op til Monnet.


Giv dig derfor selv den oplevelse det er at besøge det pragtfulde Monnet – og nyd den velplejede strandeng.

Kurt Due Johansen

Kommentar fra Niels Andersen:


Kære Erhardt og Kurt.

Monnet Foto: Niels Andersen
Jeg var på Monnet den 6. juli, sendte mine obs ind via DOFbasen. Under Stær satte jeg en bemærkning ind, nemlig at der græssede 225 kreaturer, for jeg talte dem faktisk op så godt, jeg kunne, nå ja plusminus 5. Derfor er det jo rigtigt, at engene fremstår velafgræssede. Alligevel er der et stort gab op til Kurts angivelse af 100 kreaturer, hvilket ikke er usædvanligt mange i sammenhæng med de senere år, se fx dette skema:



Det er bemærkelsesværdigt, at de mange kreaturer tilhører mange forskellige racer og at der er flere hårdføre racer imellem, og det er da også bekræftet, at der således  vil blive tale om en længere afgræsningssæson. Godt for vadefuglene fremover.

Med venlig hilsen
Niels Andersen



Kommentar fra Poul V. Rasmussen d. 24. juli:

Ja det er dejligt at opleve den forbedrede afgræsning på Monnet efter mange års manglende dyr på området.
En pengestærk mand har opkøbt en kvæggård på Tåsinge - og tanken er på sigt at der skal være 1400 malkekøer. Det resultere i et større antal kvier som nu med ca. 150 dyr afgræsser Monnet.

Et andet lige så påtrængende problem har været og er rigtig mange ræve på øen. De seneste mange år har der ynglet ræve i Vårø Knude og det resulteret naturligvis i stort ingen ynglende vadefugle med succes. Heldigvis er der nu foranstalte en begrænsning af rævebestanden i et samarbejde med lokale jægere, lodsejere og Svendborg kommune og Monnet har i år ikke haft ynglende ræve på selve lokaliteten.

Lad os håbe at disse tiltag tilsammen gør at Monnet i løbet af nogle år kan genvinde sin storhedstid som en fantastisk ynglefugle lokalitet.


Mvh Poul Rasmussen




torsdag den 20. juli 2017

Trafikofre - gråspurve med en efterladt, der sørger!

Kan fugle sørge?

Foto: Erik Thomsen
Her et billed fra da Stige Ø fungerede som losseplads og der kom skraldebiler i massevis ud forbi Fynsværket hver dag. 

Her holdt en flok gråspurve og skovspurve til i en stor hvidtjørn.  De  fouragerede på vejen, hvor de levede af tabte spildprodukter.
 
Lasbilerne tager ikke hensyn til, at der sidder en flok fugle på vejen, de kører,   -  igennem en flok fouragerende spurve med døden til følge.  10 fugle gik til.

Fugle har også følelser for deres nærmeste.

Venlig hilsen 
ET (Erik Thomsen)

.

onsdag den 19. juli 2017

Grågås med gul plasthalsring 0039 ved Bøjden Nor


Tysk grågås på besøg ved Bøjden Nor.

Grågås 0039, Bøjden Nor den 19 juli 2017. Foto: Leif Kristensen
Grågåsen er aflæst følgende steder:


Ringmærket sidste år den 9. juni 2016 og det skulle være en han.


Tak til Leif J Kristensen for info.

.
.

lørdag den 8. juli 2017

Landsvaleunger i kanonrummet på 150 mm kanonen på Langelandsfortet.

Langelandsfortet 6. juli 2017.

af Tommy Dalnæs

Landsvaler Foto: Tommy Dalnæs
Landsvaler yngler i kanonrummet på Langelandsfortet med 4 unger (1 meget lille og vil måske dø kort tid efter obs.).

Landsvaler Foto: Tommy Dalnæs
I kanonrummet blev der konstant afspillet et meget højt affyringslyd - et ordentligt BUM!
De "stakkels" svale unger flyver nok fra reden som døve!

Foto http://www.langelandsfortet.dk/ fra nettet med udsnit af kanonen og hvor reden er placeret - gul pil.
Reden sad i hovedhøjde og man kunne bare række en hånd ud og klappe dem på hovedet!

Der kommer mange besøgende og den uro og den enorme larm - afskrækkede åbenbart ikke forældrefuglene og slet ikke ungerne - de var vist vant til det hurlumhej.

Landsvaler Foto: Tommy Dalnæs


Langelandsfortet

Tommy Dalnæs www.dalnaes.dk + www.dalnaes-2.dk


.

søndag den 2. juli 2017

Skovskade fotos. Fotograf Erik Thomsen

Nyd de flotte fotos af den sky Skovskade. Disse fotos er taget af Erik Thomsen fra fotoskjul ved Tarup på Midtfyn.

Skovskade med Moskusbuk. Foto © Erik Thomsen
Skovskaden har snuppet en moskusbuk 

Foto © Erik Thomsen

Erik Thomsen har skrevet:

Hej Erhardt.
Det er en fin historie du sat op, -  jeg kunne godt supplere med et par billeder af skovskadens virke og de nedgravede nødder, som den gemmer i depot.

Hasselnød plantet ved el af Skovskaden Foto Erik Thomsen
Glemmer alt om dem, næste forår skyder en ny nøddebusk op.

Hasselnød plantet af skovskaden Foto: Erik Thomsen
Ved Brændegård Sø, nær det gamle fiskerhus, som nu er styrtet sammen, har der stået flere hasselnøddebuske, som er plantet af skovskaden for mange år siden.

I dag er det hele lavet til flis og omsat til varme.

Hilsen ET



Læs mere om Skovskaden hos

DOF

FugleogNatur

Klik på fotos for stor størrelse!
.