mandag den 2. marts 2015

Stor skrigeørnhistorie fra den 22. - 23. marts 1978

I anledningen af denne snak om Stengade Sø og fordums tider, følger så her billeder og beretningen fra dengang vi fandt den måske første Store Skrigeørn på Langeland (?) i marts 1978... Kraghetæerne er Ib Kragh Petersens ;-)

Ib Petersens notater


Jan Stener Jørgensen Ja, utrolig flot og stolt fugl - den stakkel...De initiale billeder, hvor jeg står med den, lige efter at vi havde indfanget den er taget bare et par hundrede meter fra dit hus Jane Ditzel. Lige over landevejen ved sporet ned af markskråningerne til den vestlige rørskov/vandflade ende af søen (hvor vi iøvrigt samme år senere så pungemejsen og fandt en "halv" rede hængende i et birketræ ...





Jan Stener Jørgensen med Stor skrigeørn






Stor skrigeørn
Med til historien hører følgende:

Ørnen – som gik under tilnavnet ”Chomsky” (en stor amerikansk linguist) - blev, efter den desværre døde, under stort hemmelighedskræmmeri ( ”man” sagde dengang, at den udgjorde en endog overordentlig stor værdi på det illegale samlermarked for udstoppede fugle ! ) transporteret til Landbohøjskolen, hvor den blev obduceret. Det viste sig at den havde en meget svær infektion i, så vidt jeg husker, mave-tarm kanalen.
Havde jeg bare dengang vidst, hvad jeg ved i dag, havde vi som standard givet den et ordentligt skud bredspektret antibiotika. Om den havde overlevet af den grund, kan selvfølgeligt ingen vide – men det havde nu været pragtfuldt at se den skrue op over Stengade Sø igen.
Århus Naturhistoriske museum, meldte sig straks interesserede på banen, og de fik den til deres samling – hvor de netop lige manglede Stor Skrigeørn -  og her kan den så den dag i dag stadig beskues

Mvh Jan Stener Jørgensen

1 kommentar:

  1. Spændende historie trods den triste slutning. Tak for den Jan.

    SvarSlet