|
Grønspætte Han Kogtved Svendborg den 12. januar 2022. |
I 1980 da jeg flyttede til Fyn var der rundt omkring på øen grønspætter.
I løbet af få år forsvandt de nærmest fra øen, med ganske få meldinger fra Middelfart området.
Der blev også set enkelte nordøst for Svendborg uden at blive lagt ind i dof-basen.
I det Vestjyske og sikkert andre steder i Jylland fluktuerer bestanden gennem tid.
Jeg har hørt en del forklaringer på disse svingninger!
Jeg tror dog selv på, at grønspætten spiser sig ud af et område for efter en del år at kunne vende tilbage, fordi myrerne så igen har etableret boer af en størrelse, som kan danne fødegrundlag for en bestand med yngel af grønspætter.
Jeg tror, at Fyn nu igen er ved at blive forladt af grønspætter!
Jeg synes, det kunne være spændende, hvis andre havde teorier omkring disse svingninger!
Endnu bedre ville det være, hvis nogen kunne finde en metode til at undersøge disse svingninger.
Mojn Erik Ehmsen
.