Nyt fra den anden side af kloden
Så er det vist på tide, at du får et par ord her fra den anden side af kloden. Beklager jeg ikke har
skrevet før, men dette store bjergrige land har langt fra gode netforbindelser alle vegne.
Her på en supercamperplads for foden af
Fox gletcher, håber jeg så ved fruens hjælp det lykkedes.
 |
| Foto Anne-Dorte |
Naturen hernede er hel ubeskrivelig smuk og lever mere end rigeligt op til vores forventninger.
Efter hver dags ture, siger vi til os selv, at nu kan oplevelserne ikke overgåes af det, vi allerede har
set - men vi tager fejl!
Her er de mest fantastiske tempererede regnskove, fyldt med en mangfoldig flora med især
bregner, der i antal, form og størrelse konstant overrasker. Op til 20 meter høje træbregner og til de
helt små, der både slår rod i skovbunden og i hver en grenkløft. Der kan Randers regnskov godt
pakke sammen.
 |
| Foto: Anne-Dorte |
Træerne er også et kapitel for sig - rigtig mange findes kun her - her på New Zeeland og det
mest imponerende er uden sammenligning
Kauritræet, hvor vi har set de ældste på omkring 2000
år og med en omkreds på 15-16 meter.
Vi har været på hvaltur og set enorme kaskelotter og hundredevis af legesyge delfiner og i samme område pelssæler, som kunne fotograferes på få meters afstand. Vi har set "
glow worms" en mærkelig lille skabning, som ved fugtige hulninger ved vandløb laver små slimmede skumbobler, som de på finurlig kemisk vis får til at lyse, så de kan fange nattens insekter.
Fuglelivet her er selvfølgelig et kapitel helt for sig. Man skal lige vende sig til, at siden
englænderne for hen ved 250 år siden koloniserede øerne hernede, har de slæbt et utal at deres
hjemlige fugle med - vel et udtryk for hjemve - og det er noget spøjst at stå i en tæt regnskov og
høre solsorten synge lifligt i trækronerne. Det samme med gråspurv, gulspurv, stillits, sangdrossel
og gråand.
Noget andet som er overraskende er, at fuglene er usædvanlig tillidsfulde. Om det skyldes et mindre
jagttryk ved jeg ikke - men både de hjemlige arter, som vi normalt anser for rimelig sky og et hav af
New Zealands øvrige fugle, kan betragtes på få meters afstand. Selv med mit ringe fotoudstyr og
tilsvarende evner, tro jeg, at jeg har fået rigtig mange gode fuglebilleder i kassen. Jeg tænker dagligt
på, hvor fedt det må være for dig og Bent at komme på fotosafari herned - I ville slæbe et utal af
vidunderlige fotos med hjem.
Der er rigtig mange nye fuglearter, heraf en masse endemiske, og det er ikke mange dage på
vores tur indtil nu, hvor der ikke er kommet nye krydser i bogen.
Hvis du er interesseret, skal jeg nok lave en nøjere beskrivelse af fuglene til din hjemmeside, når
jeg kommer hjem. Men lige nu er det for omfattende.
Men kort alligevel.
Havfuglene er mangfoldige og med mere end 30 petrelarter, er de svære at artebestemme. Nogle
sikre sete er det blevet til og flere arter albatrosser er også sikre.
Vadefuglene er også bredt repræsenteret - og sjovt at se helt sorte strandskader og talrige
stylteløbere.
Den sjoveste var måske
Wrybill - en lille præstekravelignende sag med et næb der
drejer til siden.
Småfuglene er måske ikke så talrige, men udemærker sig ved de flotteste farver. Især
Myna, en lille stærestor fugl i skønne farver som ses i hver en grøftekant på nordøen og så
Tui'en
en beostær stor, syngende krabat på størrelse med en solsort, med et par sjove hvide kugler hængende
under næbbet.
Vi har se rørhøns dobbelt så store som vores, og en engsnarrelignende krabat
Veka'en på godt et kilo. Sulekolonier på 20000 fugle, som kunne nydes på få meters afstand og verdens eneste koloni af den lokale hvide hejre, som kun findes i 140 individer - og kræver 20 min sejlads i jetbåd op af en flod.
Nå du må ha resten til gode og der er meget - nåh ja papegøjerne ikke at forglemme og
forhåbentlig pingviner og med held en kiwi senere på turen.
Mange hilsner Anne- Dorte og Poul
