![]() |
| Askegren Foto© Erik Ehmsen |
![]() |
| Død Stillits med sine unger! Foto© Erik Ehmsen |
![]() |
| Askegren Foto© Erik Ehmsen |
![]() |
| Død Stillits med sine unger! Foto© Erik Ehmsen |
![]() |
| Mursejler, Nyborg den 28. juni 2023. Foto© Erik Thomsen |
![]() |
| Mursejler inspektion under taget, Nyborg den 28. juni 2023. Foto© Erik Thomsen |
Tekst: Poul Vestergård Rasmussen Foto: Morten Kristiansen & Poul Vestergård Rasmussen
At bestanden af røde glenter er voksende her i landet, kan
der næppe sættes spørgsmålstegn ved.
Alene antallet af glenter på Fyn, der i vinterhalvåret samles til
overnatning i store grupper, taler deres eget sprog, og matcher efterhånden de
oplevelser man i 80-erne skulle til Skåne for at få.
Tilsvarende er det med de ynglende røde glenter, hvor man år
efter år hører om nye par i de fynske skove. Forventeligt var det også, at
glenterne før eller siden ville slå sig ned på Tåsinge, men som herboende, syntes jeg, det trak noget ud. Allerede i foråret 2019 fulgte jeg et par
glenter, som var meget aktive i skovene midt på øen. Efter en del søgen fandt
jeg en rede, som efter min beskrivelse til kyndige glentefolk, godt kunne
tilhøre glenter. Men ak, efter en del besøg ved reden fandt jeg en grågås i
reden og tanken om rød glente blev opgivet for denne gang.
![]() |
| Grågås i rovfuglerede maj 2019 – det blev ikke glente denne gang |
Der skulle gå en del år, inden der igen var en aktivitet,
som kunne tyde på, at glenten ville vælge Tåsinge som yngleområde. Faktisk skete det først i nuværende år, hvor
jeg omkring månedsskiftet februar/marts, gentagende gange så rød glente på den
nordvestlige del af Tåsinge. Efterfølgende var det mere reglen end undtagelsen,
at jeg på bestemte vejstrækninger så glenter i luften, når jeg kørte der.
![]() |
| Rød glente på det nordlige Tåsinge. |
Med de mange observationer af glente i området, blev det
mere og mere klart, hvor et eventuelt ynglepar kunne tænkes at slå sig ned, og
efter en del søgen lykkedes det mig endelig at finde reden. Det var sidst i
april. Per Rasmussen (artskoordinator for rød glente) var til stor hjælp gennem
beskrivelse af udseende og placering af rede.
Vi var tæt på, at bukkejagten gik ind, og der burde handles
for at undgå forstyrrelser ved reden. Indrømmet, jeg har ikke det bedste
forhold til skovejeren pga. tidligere uoverensstemmelser, så jeg bad Morten
Kristiansen, lokal ornitolog, om at sørge for at tage de nødvendige snakke med
ejeren. Det korte af det lange blev, at Mortens diplomatiske evner rakte til, at
skovejeren var indforstået med, at vores glentepar den 27. juni, blev en del af
et ringmærkningsprojekt.
Selve ringmærkningen var en del af LIFE-Eurokiteprojektet,
hvor man ville sætte GPS-sendere på ungerne, for efterfølgende at kunne spore
deres færden. Det er første gang, det er
sket i Danmark, og det bliver rigtig spændende at se resultatet
efterfølgende. Selve ringmærkningen
blev foretaget af folk tilknyttet ringmærkningsafdelingen på Naturhistorisk
museum, mens GPS-senderne blev sat på af et LIFE-team af blandt andet folk helt
fra Østrig.
Det viste sig, at ungerne i ”vores rede” var for små til at
få sendere på. Havde de ikke været det, var de ud over at være Tåsinges første
glenteunger i kendt tid, også de første glenteunger i Danmark, der havde fået
sender på. Skæg tanke, men oplevelsen blev dog ikke mindre af den grund. Glædeligt var det dog, at man efterfølgende fik sat sendere på 9
glenteunger forskellige steder på Fyn (Se her).
![]() |
| En del af Lift-teamet på vej op til glentereden. Foto© Morten Kristiansen |
![]() |
| En klatretur på godt 20 meter |
![]() |
| Hans Rytter, erfaren fynsk ringmærker stod for påsætningen af ringene. |
![]() |
| De skønne unger virker ganske upåvirkede af situationen. |
![]() |
| Selv om der bliver bidt lidt negle |
![]() |
| Der bliver holdt øje med os dernede. En af forældrefuglene over redetræet |
![]() |
| Vandreruten forbi ørneområdet med skilt, der henstiller til ikke at færdes i området. Foto© Erik Thomsen |
Erik Thomsen har sendt en serie fra Bøjden Nor:
Her et lille studie af Sortstrubet Bynkefugl, Bøjden Nor, hvor den sidder i på grenen og taget et hurtigt udfald mod et insekt og så ned på grenen igen.
![]() |
| Sortstrubet bynkefugl Han Bøjden Nor den 21. maj 2023. Foto© Erik Thomsen |
![]() |
| Sortstrubet bynkefugl Han Bøjden Nor den 21. maj 2023. Foto© Erik Thomsen |
![]() |
| Sortstrubet bynkefugl Han Bøjden Nor den 21. maj 2023. Foto© Erik Thomsen |
![]() |
| Sortstrubet bynkefugl Han Bøjden Nor den 21. maj 2023. Foto© Erik Thomsen |
![]() |
| Sortstrubet bynkefugl Han Bøjden Nor den 21. maj 2023. Foto© Erik Thomsen |
![]() |
| Sortstrubet bynkefugl Han Bøjden Nor den 21. maj 2023. Foto© Erik Thomsen |
Tak for serien til Erik Thomsen.
Læs mere om Sortstrubet bynkefugl på Danmarks fugle
.
Poul Rasmussen skrev i går:
"En lystfisker har sendt et foto af en af dine ørne, som sidder ved Vårø Knude med brækket vinge!
Håber dog bare den har svømmet i land med et stort bytte og er udmattet. Melder tilbage.
| Her er din meget trætte havørn taget af lystfisker ved Vårø Knude |
Heldigvis det sidste.
Ingen ørn ved Knuden.
Kun en der sad på toppen, da jeg gik der ud af og som fløj lidt rundt inden den forsvandt ."
Den 7. april ved Salme Nor i en flok Bramgæs ca. 1500 – 2000 fugle, hvor to med PVC-ringe, der gik sammen.
![]() |
| Bramgås R=Y- og R-Y-S fra Salme Nor. Foto© Erik Thomsen |
Den ene mærket R-Y-S den 15-11-2021 00:00 Noord Ervenweg, Eemnes Utrecht.
Aflæst 19-01-2022 14:35 Strijen, Oudeland van Strijen Zuid-Holland og
den 13-01-2023 11:20 Schardam , Groote Koog Noord-Holland.
Den anden mærket R=Y- ringmærket den 15-11-2021 00:00 Noord Ervenweg, Eemnes Utrecht
derefter aflæst den 22-02-2022 12:35 NW Hauen, Krummhörn, Aurich Niedersachsen og
den 13-01-2023 11:20 Schardam , Groote Koog Noord-Holland
![]() |
| Bramgås R=Y- fra Salme Nor. Foto© Erik Thomsen |
Begge set i denne flok ved Salme Nor
![]() |
| Hele flokken af bramgæs, hvor de to gæs ses i forgrunden til højre. Foto© Erik Thomsen |
Mange tak Erik
.