Storketræf ved Hasmark, Søren Bøgelund, Hans Rytter

 Ved Hasmark bliver 37 hvide storke "lagt i seng".

Hvide storke på tagryg. Foto© Hans Rytter

Hvid stork på tagryg. Foto© Hans Rytter

4 hvide storke på tagryg. Foto© Hans Rytter

Hvide storke overnatter. Foto© Hans Rytter

.

Strandskaderne ved Bøjden Nor er ved at være flyveklar!

Siden Erik Thomsen besøgte og tog billeder af strandskaderne den 10. juli 2024 i regnvejr ved Bøjden Nor, er de nu vokset til og er næsten flyveklare.

.

Strandskade unger Bøjden Nor den 28. juli 2024. Foto© Erik Thomsen

.

Strandskader i bygevejr, Bøjden Nor. Foto og Tekst: Erik Thomsen

Strandskade, der skærmer 2 unger for regn. 

Strandskade Bøjden Nor den 10. juli 2024. Foto© Erik Thomsen

Senere kommer de med ud og fouragere i Bøjden Nor.

Strandskade Bøjden Nor den 10. juli 2024. Foto© Erik Thomsen

Strandskade Bøjden Nor den 10. juli 2024. Foto© Erik Thomsen

Hilsen Erik

 

Tårnfalkene ved Hesselagergård og Broholm, Østfyn 2024. Foto og tekst Poul Brugs Rasmussen

I modsætning til sidste år har 2024 været et godt og frugtbart år for Tårnfalkene i vores nærområde.

På Hesselagergård har jeg foreløbig set 3 unger, der kan sagtens gemme sig flere i deres redehul. 

Tårnfalke ved Hesselagergård. Foto© Poul Brugs Rasmussen

På Broholmvej så jeg i dag, hele 4 unger, som er flyvefærdige og snart forlader den sikre redekasse. 

Sidste sommer var et dårlig år for tårnfalkene deroppe, da der slet ikke kom unger på vingerne.

Tårnfalke ved Broholmvej. Foto© Poul Brugs Rasmussen

Tårnfalke ved Broholmvej. Foto© Poul Brugs Rasmussen

Tårnfalk ved Broholmvej. Foto© Poul Brugs Rasmussen

Tårnfalk ved Broholmvej. Foto© Poul Brugs Rasmussen

De bedste hilsner.

Poul Brugs

.

Mursejler ved Krudttårnet, Nyborg. Tekst&foto: Erik Thomsen

Mursejler søger overnatningsplads på Krudttårnet i Nyborg. 

Mursejler Krudttårnet Nyborg Foto© Erik Thomsen

Mursejler Krudttårnet Nyborg Foto© Erik Thomsen

Mursejler Krudttårnet Nyborg Foto© Erik Thomsen

Mursejler Krudttårnet Nyborg Foto© Erik Thomsen

Mursejler Krudttårnet Nyborg Foto© Erik Thomsen

Hvad er bedst???

Tekst og foto: Erik Thomsen

 

Heftig debat om afvanding af Bøjden Nor i den lokale avis FAA

Ændringer af afvanding ved Bøjden Nor, som ejes af Fugleværnsfonden møder modstand hos Lars Qvistgaard, formand for Bøjden Fiskerlaug. 

De røde streger marker, hvor det ifølge projektet skal graves afvandingskanaler.
 Illustration: Fugleværnsfonden

Debatten og skriverierne kan følges på Fyns Amts Avis

Forstår godt beboermodstand:  - Naturprojekt vil gøre bugten til et slambassin

Fuglefolk vækker vrede: En stinkende suppe af fuglelort vil ...

Tusindvis af døde stinkende fisk skvulper rundt i fuglereser...

Bøjden Nor: Paradis for fugle og mennesker

Groft hærværk mod sydfynsk fugleområde

Bøjden-fisker om oversvømmelse: Det er helt ude i hampen.

Det er disse forhold Fugleværnsfonden ønsker at ændre med ny afvandingskanaler istedet for Mindgab.

4.2.3 Laguner, Vandstand og vandkvalitet

Vandstanden i lagunerne skal om efteråret og vinteren styres af den naturlige udvikling af udløbet gennem Mindegab med stigende vandstand i lagunerne, når der sker en tilsanding af udløbet.

Dette kan i perioder betyde permanent høj vandstand i lagunerne. Når vandet i lagunerne når en

højde, så det løber ud over tilsandingen i Mindegab, vil der hurtigt blive eroderet et strømløb i

sandet, så vandstanden i lagunerne falder til lidt over havets niveau. Naboarealer til reservatet

vil ikke blive påvirket af høj vandstand i lagunerne.

Der kan også ske en oversvømmelse af engene ved højvande i Lillebælt, dels ved indstrømning

gennem Mindegab og dels ved oversvømmelse af strandvolden. Ved højvande over + 0,75 / +

1,00 m i Lillebælt kan strandvoldene oversvømmes og vandet i lagunerne stiger derefter til højvandsniveauet i Lillebælt.

Vandstanden og prognoser for vandstanden i Lillebælt kan ses på www.dmi.dk / Danmark /

Vandstand / Fynshav (På Als). Efter oversvømmelse af strandvolden vil udstrømningen fra lagunerne erodere et bredt strømløb i Mindegab, når vandet falder i Lillebælt.

I fuglenes yngletid og om sommeren fra 1. april til 1. oktober ønskes en vandstand så strandengene er våde, men dog ikke oversvømmede, således at fuglene kan yngle på strandengene og

fugleøerne og vadefuglene kan fouragere på vaderne.

Hvis vandstanden i lagunerne d. 1. april er så høj, at engene er oversvømmede, er det derfor

nødvendigt at oprense Mindegab med en rendegraver, så vandet fra lagunerne kan løbe ud. Det

opgravede sand jævnes ud på sandstranden min. 3 m fra strømløbet, som udgraves med en

bundbredde på 2,0 m.

Bunden i strømløbet graves ud til 0,10 m under strandengenes niveau. Strømmen i udløbet vil efterfølgende kunne erodere et løb ned mod stranden i den udgravede strømrende.

Hvis vandstanden i lagunen sidst i marts er så lav, at strandengene er tørre med en vandstand

mere end 0,2 m under engene, kan der fyldes op i Mindegab til 0,10 m under strandengenes niveau.

Om sommeren fra maj til september vil der med normale nedbørsforhold ikke strømme vand til

lagunen fra oplandet. På grund af nettofordampningen vil vandstanden falde 13 cm med normale

nedbørsforhold og op til 30 cm i en tør sommer. I en våd sommer vil der være nedbørsoverskud.

Vandkvaliteten i lagunerne bestemmes dels af tilførsel af næringsstoffer fra oplandet og depoter i

bundslammet og dels af vandudskiftningen i løbet af vinteren. Med reservatudvidelsen i 2011 vil

tilførslen af næringsstoffer til lagunen reduceres. Kild: Naturplejeplan

.  

Stormmåger Sætting Strandvej 2024

Igen i år forsøger stormmågerne at yngle i minikolonier på kysten ved Svendborgsund. 

I år er der 6 stormmåger, som forsøger sig.

I hele maj måned rugede det ene par på en opsat platform ved kysten. 

En måned på reden

Stormmåge lægger 3 æg

Et andet par har vælgt skorstenen på huset. Den er sent anlagt og der ruges fortsat.

Stormmågerede på skorsten

Stormmågerede på¨skorsten

Den 10. juni klækkede de tre æg hos parret på platformen og den 11. juni ville ungerne ikke længere være på platformen. 

Den aften hoppede først den ene i vandet kraftigt tilskyndet af forældrefuglene med høje lokkende kald.

3 stormmågeunger i redeplatformen

Stormmågeunge på vej til slæbestedet.

Den sidste unges spring i vandet.

Før det vovede spring

Spring

Maveplasker

På vej til slæbestedet

Inden for en time var alle tre svømmet ind på kysten og videre gennem slæbestedet op i haven, hvor de har tilbragt natten.

Ungerne i haven med forældrene som vagtposter

Sidste år gik der få dage før ungerne var forsvundet.

Hvor længe varer det i år?

.