mandag den 18. april 2016

Sy'Fyn i havørneperspektiv

Lars Peter Bøgner er svæveflyver og han har været over Arreskovområdet og samtidig taget fotos af havørnene i området.

Erik Thomsen har modtaget de fine optagelser og sendt dem videre til Snatur.

Lars Peter Bøgner medlem af Fyns svæveflyve klub skriver:

På min først "stræk-opgave" flyvning på 100 km i går, havde jeg den store fornøjelse for første gang at have æren af og få lov at kredse et par omgange sammen med ikke mindre end 2 havørne i en termikboble under en cumulus lidt nord-øst for Arreskov sø.

To havørne over Sydfyn. © Lars Peter Bøgner, Fyns svæveflyve Klub
Dejligt at modtage helt anderledes foto af havørne. Husk at se de lidt større versioner ved at klikke på billederne.
Som jeg bedømmer ovenstående foto må landskabet være mod sydvest med Fåborg, Dyreborg, Bjørnø, Avarnakø og Ærø i horisonten.

Kredsende havørne © Lars Peter Bøgner, Fyns svæveflyve Klub
På det sidste foto ser ørnene ned på Arreskov sø og Nørresø plus Brændegaard Sø. I horisonten kan Nakkebølle Inddæmning ses.



Gps-track af ruten jeg fløj den 14. april 2016 jeg mødte ørnene. Lars Peter Bøgner


Tusind tak til Erik Thomsen og Lars Peter Bøgner for medsynet.


.

torsdag den 14. april 2016

7 år gammel tysk ørn er flyttet ind på Taasinge.

Nu kender vi historien bag en af havørnene på Taasinge takket være, at ørnen er ringmærket.
Ligesom mange af de andre ørne i det sydfynske område stammer havørnen fra Schleswig-Holstein. B693 er født på en ø ved Plön i 2009.

I starten af april tog Bent Fuglestad fotos af den ene ørn. Fotos viste at den var ringmærket.

Foto © Bent Fuglestad
Det er nok stor sandsynlighed for, at det er hannen, som i yngleperioden holder vagt og leverer mad til hunnen under rugningen.

Ringene set forfra. Foto ©: Bent Fuglestad

Ringene set fra siden. Foto ©: Bent Fuglestad
Disse fotos blev sendt til Erik Ehmsen, som er DOF' havørnekoordinator. Erik sender billederne videre til Bernd Struwe-Juhl i Kiel.

Få timer senere skriver Bernd:

Der Seeadler schwarz über blau B693 wurde von uns am

18.05.2009 auf einer Insel im Großen Plöner See/PLÖ als Nestjunges beringt.
N 54 Grad 08 10 ; E 10 Grad 21 16

kontrolliert
31.07.2010 Scharsee/PLÖ (H. Scheel),
26.02.2011 Dassower See (S.E. Arndt),
19.03.2012 Gödfeldteich/PLÖ (C. Willer),
03.08.2012 Güstorfer Teich (C. Willer),
23.09.2012 Lammershagen/PLÖ (T. Peukert),
23.11.2014 Niederhein bei Klinkenberg/NL (A. Bos);
14.12.2014 Niederhein bei Klinkenberg/NL (A. Bos);
06.04.2016 als Brutvogel auf Insel Taasinge/DK (O. Grönquist)

Der Seeadler ist im Winter 2014 im Rheindelta in den Niederlanden gewesen!

Der Vogel ist jetzt 7 Jahre alt.

Herzliche Grüße

Bernd

www.ProjektgruppeSeeadlerschutz.de

Ringene fortæller en historie om, at B693 har været i opvækstområdet ved Plön fra 2009 til september 2012.

B693 fotograferet i august 2012 ved Güstorf af Christian Willer ©
Derefter laver den en udflugt til Holland og sidste aflæsning af ringene er fra fotos taget af Bent Fuglestad på Taasinge april 2016.

I 2015 havde parret på Tåsinge ynglesucces og fik 1 unge, derfor må det formodes, at den første gang har været ynglefugl i 2015.

I år bruger parret samme område og lige nu fodrer forældrefuglene ungen/ungerne og alt tyder også på ynglesucces i 2016.




.












onsdag den 6. april 2016

Gunnar Knudsen og Søren Bøgelund hjælper fuglene 1982

Erik Thomsen har været i arkiverne og sendt to fotos fra vinteren 1982, hvor Gunnar Knudsen og Søren Bøgelund lægger valset korn på isen ud til svanerne i Odense Fjord

Søren Bøgelund. Foto: Erik Thomsen
Gunnar Knudsen. Foto: Erik Thomsen
Tak til Erik for fotos fra "gamle dage".

Ligger du inde med gamle fotos fra tidligere år med fugle eller ornitologer på Fyn så modtages de meget gerne.

Se andre "Gamle billeder"




tirsdag den 29. marts 2016

Sorthovedet måge ved Botofte Skovmose

Claus Dalskov skriver at Sorthovedet måge er ankommet ved Botofte Skovmose i dag tirsdag den 29. marts. Indtil i dag er arten kun set ved Gyldensteen.

Claus skriver:

Sorthovedet Måge i dag ved Botofte Skovmose. Jeg medsender lige et dokufoto. 

Dokufoto af Sorthovedet måge. Foto: Claus Dalskov
Derudover en Rørhøg hun og en Havørn - antagelig 3K.

Havørn Foto: Claus Dalskov

En isfugl ved Tranekær Slot strøg lynhurtigt forbi mit opsatte fotoskjul, mens en skarv sammesteds var mere fotogen.

Mellemskarv i yngledragt. Foto Claus Dalskov

Så ikke noget til Sølvhejrerne ved Botofte.


Vh Claus


.

Toplærke på Fyn

Toplærke på Fyn - det var engang!

Toplærke Foto © Erik Thomsen
Erik Thomsen har skrevet og sendt følgende:

"Toplærken her fotograferet 22. marts 1986 på Bilkas parkeringsplads. På Fyns Amts parkeringsplads var der også et par samme år, men ingen af parrene vendte tilbage året efter, jeg fandt dem ikke.
I 1965 og årene fremefter var der et par der holdt til ved Odense Teknikum, hvor de fouragerede på Hjallese vej og Niels Bohrs alle og løb mellem bilerne."

Venlig hilsen
ET

Læs om Toplærken hos DOF

I dag ses og yngler Toplærken kun ved Hirshals station og kan ses på havnen, Netto og Rådhuset plus plænen foran.

I 1995 skrev Jacob Sterup om Toplærkens status på Fyn i den hedengangne Havrevimpen





.



torsdag den 24. marts 2016

Kortnæbbet gås X56 ringmærket i Norge og nu i Vestjylland

Kortnæbbet gås X56. Foto: Erik Thomsen
Kortnæbbet gås: X56 Neckband White

X56 ( Neckband White ) 05-05-2015 00:00 Skogn N 63.40.59 N 11.09.00 E M
Metal Ring NOS 2004266

Observationer:

05-05-2015 00:00 Skogn Nord-Trondelag manager Jana Kotzerka
12-05-2015 00:00 Hotterbukta/Skogn Nord-Trondelag Ove M. gundersen
13-05-2015 00:00 Eide/Nesset Nord-Trondelag Ove M. gundersen
19-05-2015 00:00 Skagen Nordland N Johnny Bakken
23-09-2015 00:00 Nesset Nord-Trondelag Ingunn Tombre
01-11-2015 15:35 Kloster Ringkobing  Ole Amstrup
04-11-2015 11:00 Velling Mærsk Ringkobing Mogens Bak
05-11-2015 15:30 Holmager Ringkobing Mogens Bak
11-11-2015 10:30 Stauning Ringkobing Mogens Bak
15-11-2015 11:00 Gestenge Ringkobing Mogens Bak
14-01-2016 13:45 Lyngsmose, Hover Å Ringkobing Ole Amstrup
07-03-2016 17:20 Houvig, Vest Stadil Fjord Ringkobing DK Ole Amstrup
08-03-2016 10:30 Houvig, Vest Stadil Fjord Ringkobing DK Ole Amstrup
18-03-2016 14:00 Vest Stadil Fjord Ringkobing Ole Amstrup
23-03-2016 14:25 Vest Stadil fjord Ringkobing Niels Ulrich Pedersen
23-03-2016 15:00 Husby Klitvej, Ulfborg, DKMJ Ringkobing DKC

Kortnæbbet gås. Foto: Erik Thomsen



.

mandag den 21. marts 2016

Hvinand i parring fra Tarup grusgrav

Erik Thomsen har i dag den 21. marts 2016 sendt dette flotte foto af et hvinandepar i parring.

Foto © Erik Thomsen



.