onsdag den 29. juni 2016

Mangrovehejre fisker med madding.

Nyt fra verden.

Mangrovehejre fisker med madding


Mangrovehejren (Butroides striatus) kendes for at fiske med madding. Det iagttog svenskeren Dan-Axel Hallbäck i verdens største vådområde, Pantanal i Brasilien. Dan-Axel var kommet for at fotografere, blandt andet fugle. Han iagttog da en mangrovehejre anvende madding. Det der skete var, at mangrovehejren først fangede et insekt, som den skadede så meget, at det ikke kunne flyve derfra. Derefter ”spadserede” hejren ud ad en gren i vandet, som lå parallelt med strømmen i vandet. Herefter slap hejren det skadede insekt, så det faldt ned i vandet. Det tiltrak hurtigt fisk, som ville fange insektet. I stedet for huggede hejren fisken. Smart ikke? Episoden fremgår af Vår Fågelvärld 3/2016. Ifølge magasinet kaldes denne fiskemetode på engelsk for ”baiting” og kendes bl.a. Sydafrika, Vestafrika, Japan og Nordamerika – netop anvendt af mangrovehejren.

Kurt Due Johansen

tirsdag den 21. juni 2016

Isfuglene på midtfyn er klar med andet kuld. Foto: Erik Thomsen.

Isfuglene har nu næste flyveklare unger på midtfyn.

Erik Thomsen har fulgt et isfuglepar, som nu har andet kuld flyveklar.

Fangst Foto © Erik Thomsen
Maden til ungerne fanges og flyves til 2. kuld

Isfugle  med bytte. Foto © Erik Thomsen
Ungerne er ved at være klar til at forlade ynglehullet.

Tak til Erik for at følge op på: Isfugle i gang med 2. kuld



.

lørdag den 21. maj 2016

"Sort Sol” over Bjørnemose, Svendborg maj 2016

I går aftes var en smuk aften at opleve “Sort Sol” ved Bjørnemose. Himlen var sort af svaler og stære. Finn Skov

Svaler over Bjørnemose den 20. maj 2016. Foto: Finn Skov
Susanne Skov skriver:

"Ja, vi sprang TV og James (Bond! WM) over, for at spadsere hen i mosen og se svalerne samles, inden de slår sig ned i rørene.
Der samledes også en flok stære og lidt vipstjerter :-) 


For at fuldende billedet svævede de to rørhøge også over rørskoven i tusmørket og fik enkelte "angreb" fra en svale. 

Det var et fascinerende syn. Der var mange svaler i luften! Vi vil ikke turde anslå tallet, 200 eller 1000;-) 

Da de alle med et var gemt i sivene og sad og summede, satte græshoppesangeren i. Den kender du, den er fløjet over vejen og har sat sig i et lunt hjørne. ( kl. var omkring 22.00).

Hilsner fra Finn og Susanne."

Foto: Finn Skov


.

Hvide storke på Langeland fredag den 13. maj 2016

Bjørn Bysveen fra Norge var på ferie på Sydlangeland og tog disse fotos af de to hvide storke, som også var på "ferie" på Langeland fredag den 13. maj 2015.

Hvid stork Foto ©: Bjørn Bysveen
Bjørn fotograferede storkene på en mark øst for Tryggelev. Den ene af storkene var ringmærket.

Hvid stork 1529 Foto ©: Bjørn Bysveen
Højre ben med mørk metalring 1529.

Hvid stork Foto ©: Bjørn Bysveen
Venstre ben med rød/sort/lyseblå.

Oplysningerne er sendt ind til Ringmærkningscentralen.

Bjørn skriver også: 

Jeg fikk også bilde av en type sort/mørk fasan som jeg aldri har sett før.
I norge finnes det ikke sorte fasaner. Er disse sjeldne også i danmark tro ??  Eller er dem vanlige hos dere i danmark?

Mvh 
Bjørn.

Fasaner Foto © Bjørn Bysveen

De hvide storke blev set af flere og sent på dagen tog de højde over Gulstav og fløj retur til kontinentet!




.






søndag den 1. maj 2016

Isfugle igang med andet kuld

Erik Thomsen følger et isfuglepar.

"Isfugl han er påbegyndt udgravning af det gamle bo, som den lige har fået et kuld udruget i og ungerne har forladt reden i dag.

Isfugl ♂ Foto © Erik Thomsen
1. kuld er udruget og ungerne er fløjet til en anden sø. Hannen er igang med og grave ud til en ny rede."




,

mandag den 18. april 2016

Sy'Fyn i havørneperspektiv

Lars Peter Bøgner er svæveflyver og han har været over Arreskovområdet og samtidig taget fotos af havørnene i området.

Erik Thomsen har modtaget de fine optagelser og sendt dem videre til Snatur.

Lars Peter Bøgner medlem af Fyns svæveflyve klub skriver:

På min først "stræk-opgave" flyvning på 100 km i går, havde jeg den store fornøjelse for første gang at have æren af og få lov at kredse et par omgange sammen med ikke mindre end 2 havørne i en termikboble under en cumulus lidt nord-øst for Arreskov sø.

To havørne over Sydfyn. © Lars Peter Bøgner, Fyns svæveflyve Klub
Dejligt at modtage helt anderledes foto af havørne. Husk at se de lidt større versioner ved at klikke på billederne.
Som jeg bedømmer ovenstående foto må landskabet være mod sydvest med Fåborg, Dyreborg, Bjørnø, Avarnakø og Ærø i horisonten.

Kredsende havørne © Lars Peter Bøgner, Fyns svæveflyve Klub
På det sidste foto ser ørnene ned på Arreskov sø og Nørresø plus Brændegaard Sø. I horisonten kan Nakkebølle Inddæmning ses.



Gps-track af ruten jeg fløj den 14. april 2016 jeg mødte ørnene. Lars Peter Bøgner


Tusind tak til Erik Thomsen og Lars Peter Bøgner for medsynet.


.

torsdag den 14. april 2016

7 år gammel tysk ørn er flyttet ind på Taasinge.

Nu kender vi historien bag en af havørnene på Taasinge takket være, at ørnen er ringmærket.
Ligesom mange af de andre ørne i det sydfynske område stammer havørnen fra Schleswig-Holstein. B693 er født på en ø ved Plön i 2009.

I starten af april tog Bent Fuglestad fotos af den ene ørn. Fotos viste at den var ringmærket.

Foto © Bent Fuglestad
Det er nok stor sandsynlighed for, at det er hannen, som i yngleperioden holder vagt og leverer mad til hunnen under rugningen.

Ringene set forfra. Foto ©: Bent Fuglestad

Ringene set fra siden. Foto ©: Bent Fuglestad
Disse fotos blev sendt til Erik Ehmsen, som er DOF' havørnekoordinator. Erik sender billederne videre til Bernd Struwe-Juhl i Kiel.

Få timer senere skriver Bernd:

Der Seeadler schwarz über blau B693 wurde von uns am

18.05.2009 auf einer Insel im Großen Plöner See/PLÖ als Nestjunges beringt.
N 54 Grad 08 10 ; E 10 Grad 21 16

kontrolliert
31.07.2010 Scharsee/PLÖ (H. Scheel),
26.02.2011 Dassower See (S.E. Arndt),
19.03.2012 Gödfeldteich/PLÖ (C. Willer),
03.08.2012 Güstorfer Teich (C. Willer),
23.09.2012 Lammershagen/PLÖ (T. Peukert),
23.11.2014 Niederhein bei Klinkenberg/NL (A. Bos);
14.12.2014 Niederhein bei Klinkenberg/NL (A. Bos);
06.04.2016 als Brutvogel auf Insel Taasinge/DK (O. Grönquist)

Der Seeadler ist im Winter 2014 im Rheindelta in den Niederlanden gewesen!

Der Vogel ist jetzt 7 Jahre alt.

Herzliche Grüße

Bernd

www.ProjektgruppeSeeadlerschutz.de

Ringene fortæller en historie om, at B693 har været i opvækstområdet ved Plön fra 2009 til september 2012.

B693 fotograferet i august 2012 ved Güstorf af Christian Willer ©
Derefter laver den en udflugt til Holland og sidste aflæsning af ringene er fra fotos taget af Bent Fuglestad på Taasinge april 2016.

I 2015 havde parret på Tåsinge ynglesucces og fik 1 unge, derfor må det formodes, at den første gang har været ynglefugl i 2015.

I år bruger parret samme område og lige nu fodrer forældrefuglene ungen/ungerne og alt tyder også på ynglesucces i 2016.




.