mandag den 27. marts 2017

Tag hensyn til havørnene – de ruger lige nu

Skovballe Tåsinge 27-3-17.

På vej hjem fra en optælling på Monnet i dag tager jeg et smut omkring Skovballe skoven for at tage et hurtigt kig på havørnereden.
Lige ud for reden, hvor skoven er mest åben, står en fuglefotograf stillet op med sin store telelinse og kamera på stativ og snakker ivrigt med en lokal beboer.
Jeg stopper op og forklarer venligt, at ørnene lige nu ligger på æg og er voldsomt sårbare over for forstyrrelser netop på dette tidspunkt.

Jeg henstiller til, at fotografen kunne sætte sig i sin bil og fotografere derfra, da det er langt mindre forstyrrende – og ikke giver ringere mulighed for at få gode billeder.

Efterfølgende får jeg så en påmindelse om, at han står på asfalten på offentlig vej og at der i øvrigt slet ingen ørne var i reden, eller havde været der, mens han var der. Nu tvivler jeg dog på at man stiller sig op med fotoudstyr til langt over 50.000 kr. blot for at fotografere en tom ørnerede – eller trækronerne måske - og i samme nu løfter havørnen sit hoved fra reden, så den holder ikke en meter.

Havørneparret i Skovballe er ufattelig tolerante, når det gælder trafik tæt på reden og giver derfor rigtig mange mennesker en fantastisk oplevelse. Den oplevelse skulle vi alle gerne kunne blive ved med at få.

Jeg har ingen bemyndigelse til at jage folk væk og kunne heller ikke drømme om det. Men når man møder en person, som bruger så mange penge på udstyr til at fotografere fugle, må man også forvente, at de sætter sig lidt ind i forholdene om, hvordan man bør begå sig så man forstyrre mindst muligt.

Selv med en pæn opfordring rakte det ikke her.

Jeg påstår ikke, at ørnene ville forlade reden af den grund. Men det er unødvendigt at stille sig op på denne måde blot for at få et superfoto – så lad være.

Så min opfordring er blot – nyd ørnene fra bilen, det er en oplevelse nok i sig selv.

Mvh Poul V. Rasmussen, Tåsinge

mandag den 13. marts 2017

Forårsferejer ved Svendborg 2017!

Marts måned er lig med forår og forår er lig med rejer. I dette tilfælde er det tale om Forårferejer.

Få steder i landet findes der gællefødder, som er den gruppe Forårferejerne hører til. Ved Svendborg er et af de steder i landet, hvor de findes. I dag den 13. marts var jeg i Slæbæk skov nord for Svendborg for at se status på Forårsrejerne i år.

Lokaliteten i Slæbæk Skov
Vandhullet er i år kun en vandfyldt rende. Andre år ligner det et "normalt" vandhul.

Forårsferejerne er ikke mere en få millimeter på nuværende tidspunkt.

Forårferejerne er meget, meget små i år!
Normalt på dette tidspunkt af året plejer Forårsferejerne er være mellem 1 og 2 cm. Det gør sig virkelig ikke gældende i år.

Mini-forårsferejer
Det bliver spændende at se om de vokser sig store i løbet af den kommende måned. Antallet er umuligt at sige noget om; men det drejer sig nik om mange tusind!

På en anden lokalitet ved Svendborg nemlig broerne er der ingen Forårsferejer i år.

Forårsferejehullet ved Broerne, Svendborg er uden vand i år.


.








torsdag den 9. marts 2017

Traner tanker op på Taasinge.

Et tranepar har siden mandag den 6. marts været trofaste til at fouragere ved en jagtremise med en strimmel majs øst for Gesinge på Taasinge syd for Udflyttervej.

De er vendt tilbage til stedet i foreløbig fire dage.

Det drejer sig om et par: En hun og en ikke helt udfarvet han.

Traner ved Gesinge

Når de ikke lige er optaget af at spise så opfører hannen tranedans for damen.

Trane hun Foto: Poul Vestergaard Rasmussen.
Hannen danser. Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

Hannen danser. Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

Hannen danser. Foto: Poul Vestergaard Rasmussen
Ifølge "Fugle i felten" spreder hannen vingerne helt ud modsat hunnen som kun hopper med lukkede vinger. "Køn ret ens, ♂ generelt størst. Under duet med strakt hals, løftet næb og oppustede brystfjer samt tertiærer, er ♂'s vinger halvt udbredte, ♀'s samlet".

Traner fra Gesinge på Dof-basen

Transtatistik Hornborgasjön.





mandag den 27. februar 2017

Fynsværket har sat kasse op til vandrefalkene.

Erik Thomsen skriver og vedlægger tre fotos til mailen:

"Vandrefalkene  - parret har holdt til på Fynsværket hele vinteren.

Foto: Erik Thomsen
Det har fået ”Fynsværket” til og sætte en kasse op til parret på en af deres bygninger med håb om, at de vil yngle der for første gang på Fyn.

Foto: Erik Thomsen

Foto: Erik Thomsen
Billedet her er af hunnen, som skulle være 3 – 4 år gammel

Vh Erik Thomsen"


.

mandag den 30. januar 2017

Musvåger kæmper - hvorfor?

Hej Erhardt

Den anden dag, da jeg sad i køkkenet og drak en kop kaffe, fik jeg øje på et par rovfugle, der lå og rodede rundt på jorden. De sloges så det ud til i lang tid.

Musvåger Foto: Ole
 Jeg kikkede et kvarter mindst.

Musvåger Foto: Ole

En gang imellem daskede de til hinanden og brugte kløerne og somme tider lå en af dem nærmest på ryggen.

Musvåger Foto: Ole
Til slut fløj først den ene og lidt efter den anden op i et træ i nærheden og sad og gloede lidt.

Musvåger Foto: Ole
Er det territorial adfærd, parring eller mageafprøvning?

Hilsen Ole

Jeg har svaret Ole:

Hej Ole

Det er en god historie. Om det er kærlighed eller kamp om området eller søskende fight, tør jeg ikke sige; men det ligner helt tydeligt to unge musvåger såkaldte 2K'er altså deres andet leveår som er oppe at slås.

Vh Erhardt

Hvad mener du?

Kommenter gerne!

.

torsdag den 19. januar 2017

Operation Toppet lappedykker eller "Laptop" - februar 2017.

Hejsa allesammen

Deltag i operation: "Laptop!"

Toppet lappedykker

Baggrund:

Jeg har det sidste stykke tid obset ud i Storebælt fra forskellige lokaliteter på Nyborgegnen.
Der ligger mange toppede lappedykkere på et forholdsvis lille stykke af kysten ved Nyborg.

Gad vide hvor mange, der egentlig ligger og rester langs Fyns/Langelands østkyst?

"I have a dream" (citat fra kendt amerikaner)
Jeg synes, at det kunne være sjovt at se, hvor mange der egentlig raster fra Dovns Klint til Fyns Hoved.
Det kunne lade sig gøre på følgende måde, så 1-2 mand ikke obser sig ihjel.

Tidsrum: Den 11. + 12. Feb 2017 i tidsrummet 08.00 - 12.00 (en af dagene ;-))

Opgaven: At observere i sin tildelte sektor for rastende toppede lappedykkere, men så sandelig også andre havfugle. Disse indrapporteres i Dofbasen.

Hovedsektorer:
Langelands Østkyst (Dovns til Hou). (Forslag til koordinator: Esben)
Storebælt I (Svendborg til Storebæltsbroen). (Forslag til koordinator: Niels)
Storebælt II (Storebæltsbroen til Fyns hoved). (Forslag til koordinator: Ivan)


Løsningsmodel:
Hver hovedsektor får en koordinator, som derefter inddeler sin sektor i del-sektorer med henblik på bemanding og selektering af områder med henblik på overlapning.

Håber I vil lege med.

Mange hilsner
Eske Morthensen
Nyborg

Toppet lappedykker

.

mandag den 9. januar 2017

Vintertælling af ørne d. 21. - 22. januar 2017.

Nu forligger resultatet fra ørnetællingen og der var rekord mange ørne i landet:

Læs mere her...


Kære alle.

Efter glenterne er vi klar med en ny chance for at komme ud i vinteren og lede efter nogle fugle. Vintertællingen af ørne foregår i weekenden 21. og 22. januar.

http://www.webbkameror.se/djurkameror/storemosse/storemosse_live.php

I Vadehavsområdet er det samme weekend, som SVANA har gåse- og andetælling, men ørne, gæs og ænder færdes ofte de samme steder, så det skulle ikke være noget problem at tage begge tællinger for dem, der har tid og lyst til det.
Vintertællingen af ørne – alle arter – er med til at give os et indtryk af bestandenes størrelse og sundhedstilstand.
Der er i de sidste måneder af 2016 fundet flere døde ørne, hvor der grund til at frygte, at de er døde af fugleinfluenza, så resultatet af tællingen her i januar kan vise sig ekstra spændende.

Sidste år var tællingen plaget af en weekend med tæt tåge, og tallet blev lavere end i de foregående år med bare 291 havørne og ingen sete kongeørne, selv om vi godt ved, at der var flere rundt omkring i landet.

Vi bliver glade for alle de observationer af ørne, som vi får indtastet i Dofbasen i weekenden 21. og 22. januar. Husk venligst at skrive tidspunkter for observationerne med og helst også bare lette aldersbestemmelser. Tæl også helst midt på dagen for at undgå dobbelttællinger.

For Havørn: juvenil (sort næb, savtakkede regelmæssige vingebagkanter), immatur (ældre unge fugle) og adult (hvid hale, gult næb).
Det gør det lettere for os at vurdere, om en ørn skal tælles med, eller den måske er genganger fra en anden observation.

Ravn og havørn AD = adult

For Kongeørn: Juvenil (hvid hale med mørkt endebånd, hvide pletter på vingerne), immatur (mellem juvenil og adult), adult (sorte og brune nuancer uden hvide felter)

Hvis det ikke er muligt at skrive en observation i Dofbasen, kan man også kontakte lederen af Projekt Ørn direkte:

Kim Skelmose, 27734070, gestaltskelmose#gmail.com

Eller koordinatoren for vintertællingen:
Ole Friis Larsen, 40918071, ofl#mail.tele.dk

For Lolland-Falster:
Lars Munk, 23253091, lmu#pc.dk

For Fyn og Sønderjylland:
Erik Ehmsen, erik#ehmsen.org"

Ps.: Skift # med @ når/hvis du vil maile!