torsdag den 20. december 2012

Vandstær fra Trappebækken, Svendborg har fået en ring!

Vandstær fra Trappebækken fik ring nr 8211226 på i dag torsdag d. 20. december 2012.

Vandstæren uden ring d. 18. december 2012


Allerede d. 18. november finder Niels Andersen en Vandstær ved stemmeværket til Mølledammen. Vandstæren eftersøges af flere efter den tid, men bliver først set igen d. 18. december længere oppe ad Trappebækken. Om det er den samme som Niels [NAN] så er ikke til at vide.

Nettet klargøres

Nettet er klar 

Nettet finjusteres

Anders Odd Wulff Nielsen havde set indtastningen på Dof-basen og Snatur og besluttede i går at han ville prøve at ringmærke fuglen.

Anders og jeg mødtes for enden af Trappebækvej i dag ved middagstid og nettet blev sat op på tværs af Trappebækken og derefter var det bare at få Vandstæren til at hoppe i nettet.

På andet forsøg flyver vandstæren i nettet

I andet forsøg blev Vandstæren "fanget" i nettet og forsynet med ringnummer 8211226. Vingemålet på 96 afslørede, at det var en han fra Skandinavien og vingernes fjer og øjet farve viste at det var en ung han fra i år.

Vandstær 1K (første vinter)

Vingen aflæses = 1K

Halen

Vingemålet tages = 96 = skandinavisk fugl + HAN

Øjets farve bestemmes

Fuglen blev sluppet igen og kan sikkert opleves de næste måneder ved Trappebækken

1 kommentar:

  1. Besked fra Hans Rytter: Vandstæren ved Hvidkilde, Nielstrup er også blevet ringmærket. Det skete d. 21. december og fuglen var 1 1K Hun

    Vh Erhardt

    SvarSlet