torsdag den 29. maj 2025

Opfordring fra Projekt Sort egern

Erik Thomsen har modtaget følgende opfordring fra Nathalie Brejner

"Hej Erik,

Jeg bringer en glædelig nyhed og en forsigtig forespørgsel :)

Sort egern Foto© Erik Thomsen



I samarbejde med Odense Zoo er der netop lanceret en sort egern-kampagne, som har til formål at kortlægge de sorte egern nuværende udbredelse, hvilket er det første skridt mod på sigt at kunne gøre en aktiv bevaringsindsats. Men det vil kun være muligt hvis så mange som muligt bidrager ved at indberette deres egernfund i en app kaldet "Arter". 

Jeg vedlægger et link nedenfor med mere info, og så håber jeg inderligt på at du vil have lyst til at bidrage samt opfordre andre til at gøre det samme - måske du har naboer, venner, familie, kollegaer eller mm. på særligt Fyn og Langeland som har set et egern (enten rødt eller sort)? 

Vi får brug for så mange indretninger som overhoved muligt, hvis vi skal have en chance for at hjælpe bevaringen af sorte egern :)



Dbh.
Nathalie Brejner

P.S. Jeres områder er særlig interessant, eftersom størstedelen af de indberetninger jeg har modtaget er fra Sydfyn. Det gøre jeres indberetninger særligt værdifulde for forskerne."

1 kommentar:

  1. Eriks foto viser et sort egern med gener fra en rød forfader, ses tydeligt på indersiden af forbenene. Antagelig er der kun rene sorte egern på dele af sydvestfyn og på Nordlangeland. For ca. 15 år siden blev der udsat sorte egern på Langeland. Se: https://www.dn.dk/nyheder/det-sorte-egern-var-traeernes-konge-i-11-000-ar-sa-kom-det-rode-egern/

    SvarSlet