onsdag den 27. februar 2019

Er du også i tvivl, når du finder en stor rede i en grenkløft?

På denne årstid uden grønne blade på træerne er der gode chancer for at se de store reder i træerne, men at afgøre, hvilken fugl, der har bygget reden, kan tage tid.  Det tager den tid på lur og i skjul indtil fuglen kommer til reden!

Redefoto Foto © Poul V Rasmussen
En sådan rede er blevet fotograferet på Taasinge af Poul V. Rasmussen.

Per Rasmussen er blevet spurgt om han kunne se hvem der har lavet denne rede:

Hej

Synes det ligner en fin ravnerede. 

Det kan være svært at vurdere størrelsen ud fra billedet, men det ser ud som en stor rede, lavet af relativt store grene. 

Duehøg laver også store reder, men synes tit de bruger mindre grene. 

Musvåge vil ofte pynte toppen af reden med gran.

Rød glente er jo kendt for at fylde reden med menneskeskabte som feks plastic, reb og tøjstykker, og det kan jeg ikke se her. 
Glentereder er ofte forbavsende små. Næsten altid mindre end ravne og duehøgreder. 
De skifter ofte rede, så derfor bliver de ikke så store.
Det kan jo være at den her rede bliver brugt af glenter, da de jo ofte overtager andre rovfugles reder, men umiddelbart ser det ikke sådan ud.

Der er jo overlap mellem de forskellige artes reder, og de bruger også gerne hinandens. Har da også set glentereder uden plasticpynt, men det er sjældent, og næsten altid når de har overtager andre reder.

Mvh
Per

Vejledning til Rovfuglegruppen fra DOF med hjælp til redebestemmelse:

Optællingsvejledning for medlemmer af rovfuglegruppen



.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar