En perfekt forårsdag på Fyns hoved.
|
Gransanger Foto Poul Vestergaard Rasmussen |
En søndag med lovet sol og varmegrader med to cifre, kræver et naturbesøg.
Fynshoved blev valgt – måske var hugormen også fremme.
|
Splitterne Foto Poul Vestergaard Rasmussen |
Splitternen møder os ved parkeringspladsen – den hæse skrig tager man ikke fejl af og dejligt med årets første af arten.
|
Rødhals Foto Poul Vestergaard Rasmussen |
|
Gransanger Foto Poul Vestergaard Rasmussen |
|
Gransanger Foto Poul Vestergaard Rasmussen |
På de næste hundrede meter myldre det med gransanger og rødhals – og næsten ikke en busk er ikke besat af de små kræ.
Især er det smukt med de gulgrønne gransangere, der voldsomt tillidsfulde som de er, smisker sig i insekter i de nyudsprungne mirabeller, kun få meter fra os.
Rødhalsene er næsten lige så talrige – men også stillids, tornirisk, fuglekonge, rødstjert og en enkelt syngende munk er på banen.
|
Ravn Foto Poul Vestergaard Rasmussen |
Et par ravne flyver snakkende over os.
Kaffen bliver nydt ved stranden over mod Tornen mens fruen nyder solen og gravhunden Ragout er voldsomt optaget af at grave huller i jorden – ja det gør de jo sådan nogen.
Ud af øjenkrogen fanger jeg en tornskade.
|
Stor Tornskade Foto Poul Vestergaard Rasmussen |
Endelige min første Store tornskade i umindelige tider – og da jeg går tættere på for at få et foto ser jeg et par ringdrosler i træerne lige bag. Droslerne er også talrige nu – både vindrossel, solsort sangdrossel og misteldrossel myldre rundt i buske og i græsset.
|
Ringdrossel Foto Poul Vestergaard Rasmussen |
En enlig landsvale glider forbi – Henrik Kingo Andersen har jeg lige mødt – han savnede netop sin første svale – håber han fik den.
|
Mosehornugle Foto Poul Vestergaard Rasmussen |
På toppen af bakkerne træder vi en mosehornugle op som majestætisk glider ud over havet og tager kurs mos Samsø.
|
Fiskeørn Foto Poul Vestergaard Rasmussen |
Kort efter kommer min første fiskeørn i år, ind over os fra vest. Glider lavt ind over landskabet og lige over to ornitologer der ivrigt studerer tornskaden i teleskop, men desværre nok ikke fanger fiskeørnen lige over dem. En næsten hvid musvåge slår på noget i græsset mens to gråkrager mobber.
|
Gråkrage og musvåge Foto Poul Vestergaard Rasmussen |
På hjemvejen får vi frokosten ved Måle strand og nyder 5 marsvin der leger i det spejlblanke vand tæt på Romsø.
Desværre ingen hugorm, men alligevel en perfekt forårsdag - så tak til Hindsholm.
Foto og tekst: Poul Vestergaard Rasmussen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar