søndag den 17. november 2019

Delfin - Øresvin Svendborgsund efterår 2019.

Birgitte spørger:


Hej Erhardt.

Har man nogen teorier om delfinen, der underholder nu over en længere periode i Sundet?

Øresvin Svendborgsund Foto: A. Bruun
Har selv været heldig at se den flere gange......men, jeg er ikke helt glad ved situationen....folk der sejler rundt efter den og om den for at få et kig osv! 

Øresvin Foto: A. bruun
Kunne den dog bare finde vej ´ud, til hvor den kommer fra...!

Hvad mener du og andre?

Vh Birgitte


Link: 

Naturstyrelsen Øresvin



.

2 kommentarer:

  1. Hej Birgitte. Strejfende delfiner forekommer jævnligt i de indre danske farvande. Der var bl.a. to øresvin som holdt til i Nyborg Fjord i flere måneder i 2016, en ved Fredericia og i sommer en ved Sønderborg. For nylig blev der set en flok på 7 øresvin ved Skagen. Øresvinet i Svendborg Sund er den nordlige type, som er noget større end den subtropiske "flipper" type. Der findes faste bestande af dem ved bl.a Skotland og i Nordsøen. Ang. din bekymring om folk der forstyrrer Øresvinet i Svendborg Sund: Man bør vise dyr respekt og ikke jagte dem for at få det perfekte billede med hjem. I stedet skal man lade dem komme til sig - og det gør delfinen i Svendborg Sund gerne. Den er meget opsøgende overfor de fleste både. Med andre ord er det ikke en god ide og helt unødvendigt at forfølge den dvs. ændre retning efter den med sin båd. Når det er sagt så tror jeg ikke du behøver at være bekymret for den. Den er en fantastisk svømmer, der nemt kan svømme fra de både der sejler efter den. Næste gang du kigger efter den, så prøv at læg mærke til hvordan den bevist bruger færgerne til at få et lift foran deres stævn. Tilsvarende vil den sagtens kunne vej ud af Svendborg Sund, hvis der bliver for uroligt og ikke længere er fisk og varmt nok.

    SvarSlet
  2. Gode oplysninger. Tak.
    Jeg har desværre ikke set den selv om jeg bader ved Øreodden hver dag.
    Mvh
    Inger

    SvarSlet