Lars Kirk skriver:
Hej igen Erhardt.
Jeg så forresten et knopsvanepar sammen med en grågås i dag.
Grågås sammen med Knopsvaner, Lundemosen (Holmdrup Mose). Foto: Lars Kirk |
I foråret 2019 var der på samme lokalitet et knopsvanepar med fire unger og en adopteret gæsling. Mon det er samme fugle?
Knopsvaneparret fra 2019 med adopteret grågåsunge. Foto: Lars Kirk |
Billedet med de små unger er fra foråret 2019.
Vh. Lars.
Det er nok meget sandsynligt den samme gås, der blevet præget på knopsvane og opfatter knopsvane, som sin art..
Hos gæs præges de nyudklækkede unger på det første individ, som de ser. Det vil næsten altid være modergåsen. Prægningen gør, at ungen opfatter modergåsen som sin artsfælle.
Det er ikke ualmindeligt, at gæs lægger æg andre hunners rede (redeparasitisme) og det kan undertiden ske, at en hun lægger æg i en anden arts rede. Der kan selvfølgelig også have mennesker involveret! Hos gæssene præges ungerne på det individ de først ser, når de bliver udklækket.
Gæsling fra et sådan æg vil derfor blive præget på sine forsterforældre og vil sidenhen forsøge at danne par med et individ fra forsterforældrearten.
Blishøne, Grågås og Knopsvane, Lundemosen (Holmdrup Mose). Foto: Lars Kirk |
.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar