onsdag den 16. januar 2013

Mosehornugler på Hjortø

Onsdag d. 16. januar 2013 - Hjortø.

Møllen og en tysk badebold med en tekstreklame for varmere himmelstrøg!


Svag til jævn vind omkring nordøst muligjorde en jollesejlads til Hjortø såsnart det blev lyst, men først skulle is fjernes og jollen tømmes for sne. Sejladsen forløb uden problemer og øhavet ligger øde hen på denne årstid.

Møllen ved Halen


I Hjortøhavn gjorde Carsten Rasmussen, skibsføreren Hjortøboen klar, medens jeg tjekkede havnemolen. 5 Mosehornugler lettede fra den vestre stenmole.

Blå kærhøg gammel hun med en ungfugl forrest.


Jeg gik efterfølgende øen rundt uden at støde på flere ugler.

Tilbage i havnen snakkede jeg med Bent, den sidste ud af tre fiskere i området, og han fortalte at antallet af Mosehornugler kunne svinge mellem dagens antal op til 15 ugler, som rastede på stenmolen eller på nordkysten øst for havnen.
Jeg spurgte Bent om uglerne havde ynglet i 2012, hvilket han bekræftigede. De havde ynglet både på Hjortø og Hjelmshoved foruden at han hele sommeren havde set Mosehornugler ved Skarø Rev, når han røgtede garn.

mandag den 14. januar 2013

Skarø mandag uge 3 - Mosehornugler

Mosegrisenes ø eller Skarø som Schweizerost.

Mosehornugler på nordsiden af havnemolen d. 14. januar 2013

Siden jeg fik meldingen om mosehornugler på Skarø den 16. december 2012 og Preben V. Sørensens besked til Tv2Fyn d.7. januar er der mange fuglekiggere, der er valfartet til øen.

Carsten Hunding, Jens Gert No Hansen, Flemming Hansen, Arne Bruun besøgte øen søndag



Færgen. Poul, Jørgen og Ella


Hvor vi som ornittologer tæller fugle tæller skarøboerne fuglekiggere og fotografer. Hver dag tager mindre grupper med færgen til øen. I dag var ingen undtagelse.

Sætting Strandvej fra Højestene


Ved færgelejet ventede en firehjulstrækker og os fire fuglekiggere og 1 enkelt passager, der skulle på besøg på øen. Turen kan på en hverdag gøres på 3½ time fra kl 11 - 14:30, hvor færgen er retur i Svendborg.

Mosehornuglerne betragtes på respektabel afstand.




Undlad  at gå ud på broen. Uglerne må ikke stresses!. Foto ©: Ella  Mikkelsen
Ella Mikkelsen har sendt mig et billede og følgende tekst:
Jeg vil foreslå ornitologer og andre, der vil til Skarø for at se mosehornugler, til at have teleskop og fotoudstyr i orden. Så behøver de ikke som disse to personer, stå så tæt på uglerne for at tage billeder. 

Normalt sker der ikke så meget ved at uglerne bliver lettet, men det giver et problem, hvis det sker hver eneste dag og hvis de besøgende, som disse to fotografer stiller sig på broen i 20 til 30 minutter medens mosehornuglerne flyver stressede rundt. Det er i overkanten og skader uglerne!

Uglerne var flyttet i dag - fra sydsiden af havnemolen til nordsiden. Der blæste en jævn vind fra syd.
Mosehornugle

Mosehornuglerne bruger også en granbeplantning i nærheden af havnen som dagsrasteplads.

fredag den 11. januar 2013

Mosehornugler i sne

Mosehornugler Skarø fredag d. 11. januar 2013


Mosehornugle Skarø


Tog i dag til Skarø for at undersøge om der skulle være Mosehornugler andre steder på øen og for at samle uglegylpen ind, som lå på broen. Svendborg Naturskole ville gerne bruge det i undervisningen og samtidig kan vi få vished for at føden består af Mosegrise.

                     
                                              Vis Mosehornugler januar 2013, Skarø på et større kort

Turen rundt på øen gav ikke flere ugler, så ovenstående kort viser, hvor uglerne opholder sig om dagen.

Mosehornugle Skarø


Små prøver fra uglegylpen viste med tydelighed mosegrisenes fortænder, så det er byttedyret på øen.

Mosehornugle nu med sne


Jeg fik desuden taget flere billeder, men efterhånden var bygerne så kraftige så obejektiverne blev sat til med sne og dug!

Molen som uglerne sidder på.














De to første fotografer ankom i dag.




Dog her til sidst vil jeg gerne opfordre til at hverken fotografer eller fuglefolk går ud på bådebroen langs med molen for at fotografere eller tælle uglerne. Denne art er gennemfotograferet og fuglene er allerede blev talt af os. I denne tid, hvor vinteren vender tilbage, er det vigtigt at fuglene for fred og ikke skal bruge unødig energi. Tak. Erhardt

Antal ugler i dag: 25 stk set.



onsdag den 9. januar 2013

Fynsrekorden for Mosehornugler er slået med flere længder

Mosehorneugleinvation på Skarø

Onsdag d. 9. januar 2013

Mosehornugle Skarø havnemole


Tur med minijollen til Skarø i dag.
Henrik Kalckar Hansen kontaktede mig i mandags,  fordi TV2Fyn ( http://www.tv2fyn.dk/article/388835:Usaedvanlig-ugleinvasion-paa-sydfynsk-oe )
havde kontaktet ham angående mange Mosehornugler - op til 20 på Skarø, hvilket ville være Fynsrekord. Det ville han gerne have konfirmeret. Jeg lovede at tage derover og det blev så i dag.

Dagsregn med flov vind fra vest gav lyst til at hente jollen frem fra vintergemmerne. Søsætning forløb smertefrit og motoren startede efter en halv snes forsøg. Endelig var den igang efter flere måneder.

Spændende sejltur til Skarø, som ikke kunne ses i tågen og kursen måtte også korrigeres lidt efter at Lehnskovkysten forsvandt og alt var gråt i gråt, fordi styrbordsbøjen for enden af Skarø rev var lidt for tæt på jollen. Endelig dukkede Skarø havn op.

Mosehornugler på havnemolen, Skarø 


Jeg startede med at undre mig over, at jeg ikke kunne se uglerne, da jeg ankom. Jeg havde troet, at de var synlig, men jeg havde ikke kigget ordentlig efter for efter at jeg gik hen til den nordlige bro,  begyndte de at flyve op og jeg kunne se, at broen var overfyldt med uglegylp.

Mosehornegylp


Efterhånden som jeg gik ud ad broen fortsatte de med at flyve op og jeg nåede et tal på 24.
Det blev sendt ud på BirdAlarm.



Jeg gik derefter en tur gennem byen og videre ad Alhoved og ud til nordkysten, hvor jeg fulgte diget mod øst til Revet.
Her sad er en ugle og derefter gik jeg langs stranden mod havnen, hvor jeg havde 2 ugler siddende på en opskyldsknold og derefter videre fra roklubbens landingssted frem til havnen.
Jeg kunne nu tælle uglerne efterhånden som jeg lettede dem fra tagrørene neden for stien og fremme ved havnen gentog jeg turen ud ad nordbroen og endte på tallet 34.



Det er et rekordantal i den fynske lokalafdeling. Den tidligere var på 15 mosehornugler på Hjortø. Vi skal helt tilbage til 1963 og 1964 for at finde et antal over dette. Ifølge Dofbasen 1966-01-30 90 R NAT Amager Fælled Lennart Pedersen;1964-01-03 35 R & 1963-12-28 50 R & 1963-12-26 40 R & 1963-12-23 30 R Amager Fælled Tim Andersen.

Altså der kan sagten være mange flere ugler andre steder på øen, så det er absolut værd at besøge øen lige nu.
Jeg tager derover senest fredag igen sammen med Henrik Knudsen [HKn] og vi vil tjekke hele øen!

Ynglesucces på Skarø 2012

Fakta om Mosehornugler FugleogNatur - Tytoalba -  DOF

Mosehornugler antal over 10 dof-basen Fyns Amt

Mosehornugler antal over 30 Dof-basen Danmark

Færgeplanen for Højestene, færgen til Skarø

Har de alle været samlet her ;-)

torsdag den 20. december 2012

Vandstær fra Trappebækken, Svendborg har fået en ring!

Vandstær fra Trappebækken fik ring nr 8211226 på i dag torsdag d. 20. december 2012.

Vandstæren uden ring d. 18. december 2012


Allerede d. 18. november finder Niels Andersen en Vandstær ved stemmeværket til Mølledammen. Vandstæren eftersøges af flere efter den tid, men bliver først set igen d. 18. december længere oppe ad Trappebækken. Om det er den samme som Niels [NAN] så er ikke til at vide.

Nettet klargøres

Nettet er klar 

Nettet finjusteres

Anders Odd Wulff Nielsen havde set indtastningen på Dof-basen og Snatur og besluttede i går at han ville prøve at ringmærke fuglen.

Anders og jeg mødtes for enden af Trappebækvej i dag ved middagstid og nettet blev sat op på tværs af Trappebækken og derefter var det bare at få Vandstæren til at hoppe i nettet.

På andet forsøg flyver vandstæren i nettet

I andet forsøg blev Vandstæren "fanget" i nettet og forsynet med ringnummer 8211226. Vingemålet på 96 afslørede, at det var en han fra Skandinavien og vingernes fjer og øjet farve viste at det var en ung han fra i år.

Vandstær 1K (første vinter)

Vingen aflæses = 1K

Halen

Vingemålet tages = 96 = skandinavisk fugl + HAN

Øjets farve bestemmes

Fuglen blev sluppet igen og kan sikkert opleves de næste måneder ved Trappebækken

tirsdag den 11. december 2012

Vandstær i Syltemade å mellem Ortemølle og Nielstrup sø

Tirsdag d. 11. december er vandstæren retur ved Ortemølle, Hvidkilde

Vandstær Syltemade å



Nu er Vandstæren også kommet retur til området ved Ortemølle mellem Hvidkilde Dyrehave og Nielstrup sø. Fuglen fouragerede vest for underføringen under Nielstrupvejen. Fuglen er ikke ringmærket. Vandstærene de foregående år er blevet ringmærket, derfor må dette være en ny.
Stor flagspætte FU på Hyld

Ved Røde Mølle har jeg få tre uger siden set hvide klatter på stenene, men ingen vandstær der eller ved selve Ortemøllen. Et besøg ved vandmøllen i Amalielystskoven gav ingen vandstær, men denne Stor flagspætte som nød de sidste hyldebær.

tirsdag den 27. november 2012

Mongolsk piber på Grenen

Tirsdag d. 27. november 2012 Mongolsk piber på Grenen

Mongolsk piber Foto © Jacob Sterup


Vest for Sandormesporet

Fundet af Storpiber/mongolsk piber lørdag d, 24, november blev efterhånden bestemt til Mongolsk piber efterhånden som flere og flere billeder blev lagt ud på nettet. Mandag d. 26. november var der enighed om at det var en Mongolsk piber og Jacob Sterup [JSA] sendte en sms: "Har du planer om en tur til Skagen en af de nærmeste dage" om formiddagen og det var jo rigeligt til at tilte tvivlen!

Området vest for Sandormesporet

Tirsdag morgen kl 5 mødtes vi i vindstille vejr ved Kværndrup pendlerplads og nåede frem til Toppen af Danmark lidt i ni til regnvejr og let vind fra SØ. Heldigvis var der 10 andre, som havde fået den samme gode ide, men der skulle gå flere timer inden de to fugle, der rastede i området blev fundet.

Mongolsk piber bemærk benfarven Foto © Jacob Sterup


Mongolsk piber overflyvende mod øst


I første omgang blev en overflyvende fugle flyvende mod øst over Sandormesporet meldt ud på Walki, men vi kunne ikke finde den/dem

Tre kvarter senere blev to mongolske pibere fundet 200 meter mod vest for Sandormesporet mod vest og endelig set ordentlig.

Overflyvende Mongolsk piber Foto © Knud Pedersen





 
Overflyvende Mongolsk piber Foto © Knud Pedersen


Vi ventede på nyankomne og gik derefter nærmere, hvorefter fuglene fløj op flere gange og til sidst over vores hoveder videre tilbage mod Sandormsporet.

Fra sporet blev de jaget op og fløj lavt i buet flugt mod øst.

Jørgen Kabel + 1

Knud Pedersen



Jacob Sterup
Jacob Sterup