søndag den 23. februar 2014

Vær med til at kortlægge Springfrøen i foråret 2014 på Fyn.

Deltag i kortlægningen!

Springfrøen er super let at konstatere i vandhullet i marts - april måned og vær med til at kortlægge artens udbredelse i foråret 2014 på Fyn. Det kan gøres nu ved hjælp af Springfrøens æg. Det er let og et sikkert kendetegn og æggene kan ses til langt ind i april!

Nyafsat ægklump fra Springfrø fæstnet til at strå i vandhullet ved Engene, Svendborg
I slutningen af februar ( i år er første ægmasse lagt  natten mellem den 21. - 22. februar) men helt sikkert i marts måned lægger Springfrøen sine æg i vandhuller på Sydfyn. Hvornår æggene lægges er afhængig af, hvor mild eller streng vinteren er, men i normale år sker det  i perioden 15. marts- 15. april . Æggene klækkes efter ca. en måned, og de nyforvandlede frøer går på land ca. 2 - 3 måneder senere. Ægklumpen kan ses i vandhullet til langt ind i april, hvor de ligner grønne slimklatter i overfladen og er et sikkert "artskendetegn" og meget lette at finde. Det er dem du skal ud at finde lige nu!

Det er her du kommer ind i billedet!

Besøg nogle af dine nærmeste vandhuller og se efter ægklumper fra Springfrø og plot dem ind på dette kort hos Google Maps

En anden mulighed er at indberette fundet på FugleogNatur.dk

Resultatet kan følges på kortet og udbredelsen kan ses efterhånden, som deltagerne bruger kortet.

Til og med 2013 er der fundet Springfrø følgende steder i Danmark:

Springfrø i Naturbasen på FugleogNatur

Springfrøen er den første brune frø, som vågner fra dvaletilstand. I slutningen af februar begynder Springfrøhannerne at vandre til gydepladserne, når vejret tillader det. Det milde vejr her i februar har sat vandringen igang og de første frøer er set i vandhullerne. Er der samtidig regn påvirker det yderligere vandringsdriften. Ofte har de fundet overvintringssteder i nærheden af ynglevandhullet så vandreturen ikke bliver for lang. Hannerne ankommer normalt et par dage før hunnerne og vente under vandet på hunnerne.

Hannerne kalde med en hurtig "dok-dok-dok lyd" under vandet, nogle gange over vandet. Kvækker de under vandet skal man lytte helt henne ved hullet, men ligger hannen i overfladen kan lyden høre på flere meters afstand.

Lyt til stemmen "dok-dok-dok" lyden

Har et par fundet hinanden starter de med gydningen samme nat. Hunnerne gyder ægklumpen med op til 1500 æg, som lægges under vand fæstnet til vandplanter eller grene.
I modsætning til de to andre brune frøer Butsnudet frø og Spidssnudet frø lægger Springfrøen sine ægklumper enkeltvis fordelt i vandhullet, hvilket er et ret sikkert kendetegn.  De to andre brune frøer lægger deres ægklumper samlet i en stor plamage af frøæg der kan dække flere kvadratmeter. Dette kendetegn gør det meget let at finde vandhuller med springfrøer.

Springfrøæg vil efter nogle dage ligge i overfladen og kan være grønne af alger.
Forvekslinger med de to andre frøer: Butsnudet frø eller Spidssnudet frø.

Det burde ikke kunne lade sig gøre!

Både Butsnudet og Spidssnudet frø lægger deres æg i en stor samlet plamage, som kan fylde flere kvadratmeter, hvilket Springfrø aldrig gør. Springfrøens ægklump ligger altid enkeltvis!

Ser du dette billede:
Butsnudet frø i plamagen af mange ægklumper

så er det ikke Springfrø!

 Nu er det bare at komme ud og se efter i nærmeste vandhul.


Læs mere om de 3 brune frøer i Danmark:

Springfrø (Rana dalmatina) på FugleogNatur.dk

Butsnudet frø (Rana temporaria) på FugleogNatur.dk

Spidssnudet frø (Rana arvalis) på FugleogNatur.dk



.

2 kommentarer:

  1. Endnu et besøg ved Engene mandag d. 4. marts kunne jeg tælle 7 ægklumper fra Springfrø i overløbsvandhullet.

    SvarSlet
  2. Onsdag den 5. marts 1 ægklump i "det nye vandhul" Engene http://www.fugleognatur.dk/indtastobs.aspx?m=v&t=321671&o=1168804

    SvarSlet