Esben Eriksen skriver på Facebook: Langelands fugle
"Traf en landmand i går - han var godt træt af sangsvaner og gæs. Vores samtale blev afsluttet med, at han jog, de 40 Knortegæs og 20 Sangsvaner jeg kiggede på væk.
Men jeg forstår ham godt - han har jo ikke sået for at holde gæs og svaner på kost hele vinteren. Men hvad gør vi?
Oprindeligt lå Knortegæs og Sangsvaner på havet og åd sig tykke og mætte i de undersøiske enge af ålegræs, der dækkede øhavet. Men grundet udvaskning af næringsstoffer fra landbruget og tidligere udledning af næringsrigt spildevand fra byerne, så forsvandt ålegræsset. Hvad gør en "dum" gås - den går på land. Og her æder den græs på engene. Men så pløjede vi engene op og såede korn. Så nu er de arktiske vintergæster lidt på den. De kan ikke lige lave en plan B - evolutionen har maget det således, at det er her de holder vinter - rigeligt med føde i Danmark, og afstanden til Sibirien er overkommelig.
Så nu æder de korn på markerne. Ingen kan huske, hvorfor de går der - de er bare irriterende.
Lige nu synes planen at jage dem væk fra egen mark - skyde lidt efter dem, og hvad tiden ellers tillader. Så flyver de over til naboen. Han kan så jage dem tilbage igen. Træls for landmændene.
Lokale og turister vil opleve, at fuglene bliver sky og letter på stor afstand og fuglene bliver stressede, da de nu også reagerer på tilfædigt forbipasserende.
Det er min fornemmelse, at problemet er størst på Sydlangeland. Her søger gæs og svaner ud for at overnatte i øhavet og flyver ind til føden i dagtimerne.
Kunne man udpege arelaer, hvor landmanden dyrker gåse- og svanevenlige afgrøder - på arealer nær fx Tryggelev Nor, Ristinge Hale og Lindelse Nor? Jeg ved det ikke. Så vil gæs og svaner have fred, og mange landmænd ville slippe for ubudne gæster, da gæs og svaner hurtigt finder ud af, hvor der er fred og ro. Det er nok Bramgæssene, der giver flest grå hår, og de vil hurtigt opdage, hvor der fred og ro. Landmanden har måske endda mulighed for at dyrke en afgrøde i sommerhalvåret, der ikke bliver ædt? Problemet er størst i perioden 1. november til 1. april.
Lige nu mister landmænd penge. Turister og lokale fratages store naturoplevelser, og tusindvis af fugle kan ikke finde føde i fred og ro. Det kunne være rart, hvis vi kunne finde en god løsning. Så endnu flere mennesker ville drage til Sydlangeland og købe gåsebryst ved bageren og fortælle andre om, at Langeland er et fantastisk sted. Og landmanden der "dyrker gæs", vil få mindre stress og penge på kontoen. Kan vi ikke finde en løsning?"
.
.
Helt ærligt, landbruget har gennem de sidste par hundrede år lagt alt hvad der var muligt under plov, fjorde er blevet indæmmet og afvandet, enge drænet,og så videre, så 2/3 dele af landet i dag er dyrket, de fugle og dyr der ikke allerede er forsvundet fra den danske fauna er for manges vedkommende blevet stærkt reducerede, så helt ærligt, det er på tide nutidens landmænd indser at "problemet" er selskabt, og de har en sur pligt til at lade arterne der jo er pressede være i fred når de bevæger sig på de ofte enorme marklflader, og ja, så er det for vådt, så er det for tørt, så er det svamp, insekter eller noget helt tredie, men de ender som regel altid med endnu et rekordår.
SvarSletVi er blevet nogle sølle mennesker, der ikke evner at forstå det der sker er hundrede procent skabt af os selv, der er sørgeligt at opleve folks had til arter der syntes at genere den enkelte, det være sig skarv, vildsvin, sæler, måger, gæs, ulve, ræve og mårer you name it, selv naturelskere har ofte et dyr de gerne så minimeret, det er da trist at opleve.
Jeg personlig ynker ikke erhvervet, der er årsag til at mit drikkevand har pesticidrester der ligger 40x over grænseværdien, de må se i øjnene at de har et ansvar overfor resten af befolkningen.
Læs også Kurt Due Johansen's indlæg:
SvarSlethttp://www.doffyn.dk/upload/file/19.02.2018_-_Sangsvaner_og_gys_py_landmandens_afgryAder.pdf
.