Prikbladet Perikon.
af Poul Brugs RasmussenFoto Poul Brugs Rasmussen |
Er du til kryddersnaps eller du måske kender en der er det, er det netop nu, at muligheden er der for at gå i gang med at lave den specielle bitter.
Den Prikbladede Perikon blomstrer nu og det er en af vore vilde planter, der giver den flotteste røde og specielle fine kryddersnaps med den unikke eftersmag.
Perikonen vokser langs vore veje og stier og i skovlysninger. Perikonen vokser over det meste af landet.
Planten har de smukkeste gule blomster. Den vokser enkelt eller i klynger og bliver op mod 50 cm høj.
Sådan skal du gøre:
- Et stort rengjort syltetøjsglas med et tæt skrue låg fyldes 1/3 del op med ny plukkede store blomsterknopper.
- Fyld derefter glasset op med en neutral snaps, eller vodka. Skru låger tæt på, stil glasset mørkt og lad hele herligheden trække en måned. Det er længe at vente, men det betaler sig og du kan glæde dig.
- Når måneden er gået sis knopperne fra gennem et kaffefilter og først nu er kryddersnapsen klar til at nyde, gerne til fisk og skaldyr eller som aperitif.
- For at bevare bitterens smukke røde farve skal glasset stå et mørkt sted.
- En flaske med disse himmelske dråber, vil være en kærkommen gave for mange.
De bedste hilsner, god fornøjelse og skål.
Poul Brugs
Lavet efter Pouls opskrift:
Prikbladet perikon fra golfbanen + væske d. 9. juli 2020 |
Fyldt på væske og opbevaret mørkt |
Læs mere:
Naturbasen Prikbladet perikon
Fødevarestyrelsen. Prikbladet perikon - Blomster og blade.
Skoven i Skolen. Sololie af prikbladet perikon
.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar