torsdag den 24. juli 2025

Rødrygget Tornskade Langeland 2025. Tekst og grafik: Ole Goldschmidt

 

Rødrygget tornskade Gulstav Mose. Foto© Poul Vestergård Rasmussen

Der er jo nok gået lidt sport i det for mig – 60 par – so far!

Har igen i år brugt adskillige timer på det sydlige Langeland i de Rødryggede Tornskaders tegn.

Dels fundet ynglepar og dernæst gen-tjekket på ynglesucces, for at finde frem til om de etablerede par nu også formåede at få noget ud af de utvivlsomme behagelige anstrengelser.

Figur 1. Rødryggede tornskade sydspidsen af Langeland 2025. Kort: Ole Goldschmidt.

Jeg har kortlagt de territorier jeg har kunnet finde, og det er blevet til omtrent 30 par, med kerneområder på Gulstav, Klise Nor, Tryggelev Nor og Henninge Nor.

Jeg har kun brugt få timer på det nordlige Langeland, og indtil videre uden held.

Figur 2. Rødryggede tornskade Sydangeland 2025. Kort: Ole Goldschmidt.

Af vedlagte kort ses tydeligt hvor kystnær arten er. Om det så skyldes at resten af øen er totalt sat til i konventionelt landbrug, kan have en betydning.

Rødrygget tornskade Hesselbjerg Strand 2025. Foto© Poul Vestergård Rasmussen

Selvom jeg har brugt tid på tornskaderne, tror jeg jo ikke det kun er mig der har set Rødrygget Tornskade på Langeland i år, og håber derfor denne lille notits kan lokke Jer til tasterne og sende mig præcis angivelse af ynglepar fra andre lokaliteter end de angivne.

Vil samle sammen på det hele i løbet af august måned og følge op via Snatur.dk 

Læg derfor gerne en besked i min mailbox olegoldschmidt@yahoo.dk 

På forhånd tak for hjælpen.


Ole Goldschmidt

Feltornitolog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar