Flere Forårsferejer ved Svendborg

Broerne ved Svendborg mandag den 10. marts 2014

I flere år jeg har eftersøgt Forårsferejer i den lille skov Broerne ved Svendborg uden held. For mange år siden var der vand i vandhullet, men efter mere byggeri i området er vandstanden faldet meget og vandhullet har været tørt. Dengang fandt jeg Forårsferejer i vandhullet.

Vandhullet set fra syd

Det tidlige forår og det gode vejr fik mig i går til at prøve lykken endnu engang i den lille skov og sørme under et lag af gamle grene, øldåser osv videre var der lidt vand.

Affald i vandhullet og meget lidt vand

I den smule vand vrimlede der med Forårsfereje

Forårsfereje i vandhullet ved Broerne

Det var dagens positive overraskelse!



,

Mere Forårsfereje

Fredag den 7. marts 2014 - Sofielund Svendborg

I år er der også Forårsferejer ved Sofielund vest for Ryttervej, Svendborg.

Vandhullet i Louisenlund med Forårsferejer

De er knap så store og kraftige som ved Slæbæk Skov og ikke i samme antal, men dejligt at genfinde dem i området.

Forårsfereje - så er det forår

Forårsfereje (Eubrachipus grubii) i to vandhuller nord for Svendborg torsdag den 6. marts 2014

Sidste år skrev Carsten Hunding den 27. april i den lokale avis Fyns Amts Avis:

Avisen for et år siden!

Nu er det igen så vidt og Carsten Hunding kan roligt invitere naboen Henrik med en tur ud i skoven. 

Lige nu er der mange Forårsferejer i vandhullerne nord for Svendborg. 

Forårsfereje (Eubrachipus grubii) 

Forårsfereje (Eubrachipus grubii) skal der kigges efter lige nu. Arten er i DK kendt fra et område, der strækker sig fra Sjælland og Møn til det østlige Fyn. Se fund på FugleogNatur

Det bedste vandhul lige nu ved Svendborg

Levestedet er ikke-sure sommerudtørrende "pytter" og vandsamlinger - typisk i lysåben skov (ofte gammel løvskov) eller på overdrev.

Det næstbedste vandhul

Den slags huller er der ikke så mange af og glædeligt at der er minimum to huller med Forårsferejer i år, 2014.

Forårsfereje ses i vandhullet lige under overfladen

Forårsferejer kan let findes ved hjælp af ketsjer eller man kan se efter den med kikkert.

Læse mere om Forårsfereje:

Snatur.dk

FugleogNatur.dk

Vær med til at kortlægge Springfrøen i foråret 2014 på Fyn.

Deltag i kortlægningen!

Springfrøen er super let at konstatere i vandhullet i marts - april måned og vær med til at kortlægge artens udbredelse i foråret 2014 på Fyn. Det kan gøres nu ved hjælp af Springfrøens æg. Det er let og et sikkert kendetegn og æggene kan ses til langt ind i april!

Nyafsat ægklump fra Springfrø fæstnet til at strå i vandhullet ved Engene, Svendborg

I slutningen af februar ( i år er første ægmasse lagt  natten mellem den 21. - 22. februar) men helt sikkert i marts måned lægger Springfrøen sine æg i vandhuller på Sydfyn. Hvornår æggene lægges er afhængig af, hvor mild eller streng vinteren er, men i normale år sker det  i perioden 15. marts- 15. april . Æggene klækkes efter ca. en måned, og de nyforvandlede frøer går på land ca. 2 - 3 måneder senere. Ægklumpen kan ses i vandhullet til langt ind i april, hvor de ligner grønne slimklatter i overfladen og er et sikkert "artskendetegn" og meget lette at finde. Det er dem du skal ud at finde lige nu!

Det er her du kommer ind i billedet!

Besøg nogle af dine nærmeste vandhuller og se efter ægklumper fra Springfrø og plot dem ind på dette kort hos Google Maps

En anden mulighed er at indberette fundet på FugleogNatur.dk

Resultatet kan følges på kortet og udbredelsen kan ses efterhånden, som deltagerne bruger kortet.

Til og med 2013 er der fundet Springfrø følgende steder i Danmark:

Springfrø i Naturbasen på FugleogNatur

Springfrøen er den første brune frø, som vågner fra dvaletilstand. I slutningen af februar begynder Springfrøhannerne at vandre til gydepladserne, når vejret tillader det. Det milde vejr her i februar har sat vandringen igang og de første frøer er set i vandhullerne. Er der samtidig regn påvirker det yderligere vandringsdriften. Ofte har de fundet overvintringssteder i nærheden af ynglevandhullet så vandreturen ikke bliver for lang. Hannerne ankommer normalt et par dage før hunnerne og vente under vandet på hunnerne.

Hannerne kalde med en hurtig "dok-dok-dok lyd" under vandet, nogle gange over vandet. Kvækker de under vandet skal man lytte helt henne ved hullet, men ligger hannen i overfladen kan lyden høre på flere meters afstand.

Lyt til stemmen "dok-dok-dok" lyden

Har et par fundet hinanden starter de med gydningen samme nat. Hunnerne gyder ægklumpen med op til 1500 æg, som lægges under vand fæstnet til vandplanter eller grene.
I modsætning til de to andre brune frøer Butsnudet frø og Spidssnudet frø lægger Springfrøen sine ægklumper enkeltvis fordelt i vandhullet, hvilket er et ret sikkert kendetegn.  De to andre brune frøer lægger deres ægklumper samlet i en stor plamage af frøæg der kan dække flere kvadratmeter. Dette kendetegn gør det meget let at finde vandhuller med springfrøer.

Springfrøæg vil efter nogle dage ligge i overfladen og kan være grønne af alger.

Forvekslinger med de to andre frøer: Butsnudet frø eller Spidssnudet frø.

Det burde ikke kunne lade sig gøre!

Både Butsnudet og Spidssnudet frø lægger deres æg i en stor samlet plamage, som kan fylde flere kvadratmeter, hvilket Springfrø aldrig gør. Springfrøens ægklump ligger altid enkeltvis!

Ser du dette billede:

Butsnudet frø i plamagen af mange ægklumper

så er det ikke Springfrø!

 Nu er det bare at komme ud og se efter i nærmeste vandhul.


Læs mere om de 3 brune frøer i Danmark:

Springfrø (Rana dalmatina) på FugleogNatur.dk

Butsnudet frø (Rana temporaria) på FugleogNatur.dk

Spidssnudet frø (Rana arvalis) på FugleogNatur.dk



.

Lille flagspætte ved Ravnholt

Torsdag den 20. februar 2014 - Lille Flagspætte fortsat ved Ravnholt

I dag genfandt jeg den lille flagspætte han ved Ravnholt i samme område, hvor den opholdt sig sidste forår.

Lille flagspætte Han

Lille flagspætte er ikke hverdagskost på Fyn.
..

Status indtil 1997 på Fyn

I Dofbasen findes disse obs  

Sidste år skrev Michael Mosebo Jensen følgende om Lille flagspætte på DoF Fyn webben:

Siden maj er der ingen obs af Lille flagspætte ved Ravnholt, derfor var det en positiv oplevelse at genfinde den i dag.

Lille flagspætte

Den fouragerede i Elletræområdet, hvor den også blev set det foregående år.

Lille flagspætte fouragerer på Mellemflagspætte maner og gennem søger sprækker med tungen

Det gav lejlighed til nogle fotos og iagttagelse af fourageringsmetoden.

Lille flagspætte bevæger sig baglæns ned ad stammen

Ny fangst

Lille flagspætte

Fund af Lille flagspætte i DK 

Indtastninger af Lille flagspætte i DoF basen

Lille flagspætte Han

.
-

Mere Sortgrå ryle - Sydfynske Øhav

Grydholm, Øhavet mandag den. 10. februar 2014

Spørger du en fynsk fuglekigger, hvor man skal se Sortgrå ryle, vil han omgående sige Knudshoved færgehavn eller i Storebæltsområdet, men findes der en eller flere sydfynske lokaliteter?

Sortgrå ryle Grydholm d. 10. februar 2014.

Ringmærker Lars Hansen, som har ringmærket Sortgrå ryle i mange år, har modtaget observationer af Sortgrå ryler i Øhavet fra Jens Westergård, der var en tur rundt i området i januar 2011 og efterfølgende tegnet fundene ind på et kort:

Sortgrå ryle januar 2011. Jens Westergård

Lars Hansen skriver:
Meget tyder på, at Grydholm kan være rylernes basislokalitet, omend formodningen kun bygger på denne ene tur. Hvad der undrer mig er, at de tilsyneladende er noget spredt fordelt på flere øer og over et større område. Sortgrå optræder normalt ret koncentreret og sjældent i mere end én flok. Men det kan skyldes fx vejrmæssige forhold på dagen, evt. at der benyttes en anden strategi i Øhavet, hvor der er mange lokaliteter. I andre regioner er der sjældent mere end en og samme ø.

Grydholm fra Øerne omkring Fyn 1977

Grydholm set fra nord mod syd med Drejø i horisonten.

Vejret denne mandag var velegnet til at få sagen undersøgt og med 12 Sortgrå ryle på stenrevet, Grydholm kunne det tyde på en fast vinterbestand af Sortgrå ryler i Øhavet.

Obs fra Grydholm i DoF-Basen.

Sortgrå ryle observationer i Øhavet ifølge DoF-basen

Sortgrå ryle Grydholm

Vinteropholdssted for Sortgrå ryle ved Storebælt

Sortgrå ryle på DoF-basen

Sortgrå ryle - Det seje træk

Sortgrå ryle Pandion
.
.

Siø skal have splitternene tilbage

Siø - onsdag den 5. februar 2014.

Syddiget på "Store - og Lille Fugleø"

I øjeblikket kan der ses en stor gul gravemaskine på den sydøstlige del af Siø, hvor der tidligere stod en vindmølle. Området blev inddæmmet i 1860-erne og nu skal området igen under vand for at skabe bedre forhold for bl a Splitternerne.

"Det er et projekt som Svendborg Kommune og lodsejer Jørgen Pedersen gennemfører som en del af Natura 2000-handleplanen for Det sydfynske Øhav. Projektet gennemføres  via ordningen ”Etablering af naturlige vandstandsforhold”, som administreres af NaturErhvervsstyrelsen, og skal bidrage til at forbedre forholdene for splitterne, der er en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området Sydfynske Øhav. 
Udover at skabe et velegnet levested for splitterne, vil projektet gavne en lang række andre fuglearter. 
Bilag IV-arterne strandtudse og grønbroget tudse vil ligeledes blive tilgodeset af projektet," fortæller Mogens Lind Jørgensen fra "Natur og Klima - Svendborg Kommune.

Midterdelen

Tilføj billedtekst

"Projektet gennemføres ved at stoppe pumpeaktiviteten og foretage en mindre terrænregulering, så der skabes fugtige lavninger og mindre øer på arealet. Samtidig sikres det, at vandet kan ledes til udløbet ved havet ved ekstrem højvande, så det sikres, at reder ikke oversvømmes i yngleperioden".

Nyt stendige.

Arealet vil blive hegnet og afgræsset med kreaturer.

Området, hvor stormågekolonien med splitternene var placeret.

Mod øst

Sjældne kystfugle yngler

Området bliver spændende at følge i den kommende tid.

Ynglefugle på Siø Dof-basen
"Det tabte land" af Kjeld Hansen
Ø-flora

.