Snatur-bloggen

onsdag den 19. juli 2017

Grågås med gul plasthalsring 0039 ved Bøjden Nor

Tysk grågås på besøg ved Bøjden Nor.

Grågås 0039, Bøjden Nor den 19 juli 2017. Foto: Leif Kristensen

Grågåsen er aflæst følgende steder:

Ringmærket sidste år den 9. juni 2016 og det skulle være en han.

Tak til Leif J Kristensen for info.

.
.

lørdag den 8. juli 2017

Landsvaleunger i kanonrummet på 150 mm kanonen på Langelandsfortet.

Langelandsfortet 6. juli 2017.

af Tommy Dalnæs

Landsvaler Foto: Tommy Dalnæs

Landsvaler yngler i kanonrummet på Langelandsfortet med 4 unger (1 meget lille og vil måske dø kort tid efter obs.).

Landsvaler Foto: Tommy Dalnæs

I kanonrummet blev der konstant afspillet et meget højt affyringslyd - et ordentligt BUM!
De "stakkels" svale unger flyver nok fra reden som døve!

Foto http://www.langelandsfortet.dk/ fra nettet med udsnit af kanonen og hvor reden er placeret - gul pil.

Reden sad i hovedhøjde og man kunne bare række en hånd ud og klappe dem på hovedet!

Der kommer mange besøgende og den uro og den enorme larm - afskrækkede åbenbart ikke forældrefuglene og slet ikke ungerne - de var vist vant til det hurlumhej.

Landsvaler Foto: Tommy Dalnæs

Langelandsfortet

Tommy Dalnæs www.dalnaes.dk + www.dalnaes-2.dk

.

søndag den 2. juli 2017

Skovskade fotos. Fotograf Erik Thomsen

Nyd de flotte fotos af den sky Skovskade. Disse fotos er taget af Erik Thomsen fra fotoskjul ved Tarup på Midtfyn.

Skovskade med Moskusbuk. Foto © Erik Thomsen

Skovskaden har snuppet en moskusbuk

Foto © Erik Thomsen

Erik Thomsen har skrevet:

Hej Erhardt.
Det er en fin historie du sat op, - jeg kunne godt supplere med et par billeder af skovskadens virke og de nedgravede nødder, som den gemmer i depot.

Hasselnød plantet ved el af Skovskaden Foto Erik Thomsen

Glemmer alt om dem, næste forår skyder en ny nøddebusk op.

Hasselnød plantet af skovskaden Foto: Erik Thomsen

Ved Brændegård Sø, nær det gamle fiskerhus, som nu er styrtet sammen, har der stået flere hasselnøddebuske, som er plantet af skovskaden for mange år siden.

I dag er det hele lavet til flis og omsat til varme.

Hilsen ET

Læs mere om Skovskaden hos

DOF

FugleogNatur

Klik på fotos for stor størrelse!
.

torsdag den 29. juni 2017

Svartbag – en alvorlig prædator på hættemågeunger

Tekst: Kurt Due Johansen

Svartbag Foto © Bent Staugaard

Svartbagen er en udbredt ynglefugl på øer, især i de marine områder, f.eks. Det Sydfynske Øhav, Lillebælt, Mågeøerne, Odense Fjord og Lillestrand v. Fyns Hoved.
Desuden yngler arten f.eks. på øen i Brændegårdssø.

Svartbag Bagenkop havn Foto © Erik Thomsen

Arten er vores største måge og lever af alt spiseligt, den kan få fat i, herunder æg, fugleunger og nogen gange også voksne fugle.

Mellemstykket Ølund den 25. juni 2017.

I Ølund Reservatet øst for Otterup, som ejes af Aage V. Jensen Naturfond, er der anlagt et antal øer i søerne, hvorpå der i 2017 fandtes fire hættemågekolonier.

Ved hættemågekolonien i Mellemstykket har der – i hvert fald de seneste 3 år - holdt en voksen svartbag til, som har specialiseret sig i at prædere på fugleunger, især fra hættemågekolonien. I år har svartbagen holdt regelmæssigt til i området, i hvert fald siden 1.6.

Svartbagen har som regel siddet stille, vagtsomt på en stor sten, som rager op af vandet. Indtil 28.06. har jeg ikke set den fange noget. Men 28.06. slog den til! Jeg iagttog den inden for kort tid æde af to forskellige unge hættemåger.

Rovterne jagter Svartbag - Øhavet

For øjeblikket er især Mellemstykket og i nogen grad 4-talsstrand fuld af unge, nyligt flyvefærdige hættemågeunger, som altså er et let bytte for den voksne svartbag. Svartbagen er en fantastisk flyver og en dygtig fuglefanger. Hættemågeungerne derimod er nys udfløjne, dårlige flyvere og totalt uerfarne, og derfor et let bytte. Svartbagen kan lynhurtigt ”plukke” disse unge hættemåger som en anden ”lørdagskylling” – haps, og så er der en mindre hættemågeunge. Når svartbagen sidder og æder af hættemågeungerne, ses de voksne hættemåger slå ned på svartbagen og mobbe den. Det generer imidlertid ikke svartbagen synderligt, som uanfægtet æder videre af byttet.

De flyvefærdige hættemågeunger fra yngleøerne i og ved Odense Fjord plejer at blive ganske kort tid på ynglelokaliteten, inden de forlader denne. Ved Ølund Reservatet har hættemågeungerne i 2000-årene kun været på ynglelokaliteten ganske få dage efter at de er blevet flyvefærdige, hvorefter de forlader lokaliteten og enten trækker ud til Odense Fjord eller forlader fjorden helt.

Svartbag

Dof om Svartbag

FugleogNatur om Svartbag

mandag den 12. juni 2017

Bjørnetur til Finland 2017. Leif Kristensen

Bjørnetur til Finland 2017.

Med naturfotograf Lars Gejl.

Af Leif Kristensen

Jeg havde på et tidspunkt talt med en mand, jeg traf ovre hos min søn, om en tur til Finland for at se bjørne. Jeg kom ikke med, da turen var overtegnet. Jeg havde egentlig slået det ud af hovedet.
I sommeren /efteråret 2016 ringede vedkommende mand om jeg var interesseret
for nu var der lavet en ny tur.

Mandag d.5/6-2017 skulle vi mødes i Kastrup Lufthavn (15 mand og 2 kvinder) kl.16.55 startede flyveren mod Helsinki. I Helsinki stødte en mand mere til. Vi skulle skifte til et indenrigsfly for at flyve til Kajaani, men flyet var forsinket. Fra Kajaani skulle vi køre 2- 2 ½ time i bus, ca.170 Km til Boreal Wildlife center i Viiksimo tæt på grænsen til Rusland.
Vi var fremme ca. kl.02.30. Vi blev fordelt i de værelser der var til rådighed, Så var det ellers på hovedet i seng.

Tirsdag d. 6/6-2017.
Efter morgenmaden tirsdag, der blev udskudt til kl. 09.00, gik vi rundt i området og kikkede lidt fugle, sommerfugle og vækster. Birketræerne var ikke sprunget ud endnu, men der skete meget på de dage, vi var der.

Det var for øvrigt flot vejr, fuld sol i de dage, vi var deroppe.

Kl.15.00 var der aftensmad, hvorefter vi kl.16,00 blev kørt ud til skjulene medbringende sandwich, kager og en kande kaffe eller te.
Vi blev fordelt i et skovområde, hvor der sad seks mand fordelt på tre skjul. Resten (12 mand) kom ud i sumpen, et åbent moseområde og blev fordelt i fire skjul, tre to mands skjul og et seksmandsskjul (luksusskjul). I skjulene fik vi lov at sidde til kl.07.00 næste morgen, hvor vi blev afhentet.

Jeg var første nat i et skjul i skoven. Kl. 19.27 dukkede første dyr op, en Jærv. Det var vildt spændende. Jeg sad bare ikke ved det rigtige hul (der hvor vi stikker objektivet ud) ærgerligt.

Jærv. Foto © Leif J Kristensen

Jeg nåede da at få et par billeder af den, men min makker fik en hel del gode billeder af den. Hvor efter den ret hurtigt forsvandt igen.
Kl.20.45 dukkede to bjørne op. Igen sad jeg ved det forkerte hul, min makker fik mange gode billeder af dem. Jeg fik da taget en del. De kom af flere omgange. Ved midnat var det slut og vi så dem ikke mere den nat. Der kom lidt Sildemåger, Stormmåger, Hættemåger og en enkelt Skovskade, som vi kunne fotografere.
Dem der sad i sumpen (mosen) så Jærv, Bjørn og Ulv

Bjørn. Foto © Leif J Kristensen

Skovskade. Foto © Leif J Kristensen

Stormmåge. Foto © Leif J Kristensen

Onsdag d. 7/6-2017.
Efter bad og morgenmad onsdag, blev en del af os kørt ud til en fredet skov, for se efter Lavskrige, men vi var ikke heldige. Det blev til Traner, Sangsvane, Drosler og Rørspurv.

Natten til torsdag sad vi seks mand i luksusskjulet, hvor der var køjesenge og man kunne også rejse sig. I de andre skjul kunne man ikke stå oprejst. Der var også et toiletrum (luksus). I de andre skjul, var der kun en spand. Så man kunne virkelig holde sig i lang tid.

Denne nat blev der ikke set andet end Måger, Ravne og en enkelt Havørn. Og det blev til 3 – 4 timers søvn.

Torsdag d. 8/6-2017
Efter morgenmaden torsdag, blev der arrangeret en tur til en sø for at se Sortstrubet Lom. Vi så 4 stk. og der var gang i parringsakten. Der blev også set et par Silkehaler og hørt Rødstjert.

Der var også en hel del Grøn Busksommerfugle. Endvidere blev der set Bæverbo og fodspor af bjørn.

Natten til fredag, sad jeg i et tomandsskjul. Der skete heller ikke ret meget bortset fra at der var to Havørne, Måger og Ravne.

Vi havde opgivet at se noget, og var ved at pakke sammen, da der kom en stor hanbjørn. Så kom der godt nok gang i kameraerne. Vi havde fornøjelse af den i ca. et kvarter.

Pludselig forsvandt den i en voldsom fart. Den kunne åbenbart høre bilerne, som skulle afhente os.

Fredag d. 8/6-2017.
Så var det hjem og få et hurtigt bad, spise morgenmad og derefter få pakket kuffert.
Kl.10.00 hentede bussen os for at køre os til lufthavnen. Jeg var hjemme i V. Hæsinge sent fredag aften.

Alt i alt en fin tur med flot vejr og en stilhed, som næsten ikke kan beskrives, men også en lidt hård tur, for vi sov ikke tiden bort.

Her en liste over, hvad jeg har set:
Jærv
Bjørn
Elg.
Broget Fluesnapper
Grå Fluesnapper
Dompap
Bogfinke
Grønsisken
Landsvale
Rørspurv
Hvid Vipstjert
Sjagger
Stær
Skovsneppe
Hvidklire
Hættemåge
Stormmåge
Sølvmåge
Sildemåge
Ravn
Gråkrage
Havørn
Sortstrubet Lom
Trane
Sangsvane
Grøn busksommerfugl.
Alm. Blåfugl.

Tekst og fotos Leif J Kristensen

Ps.: Husk at klikke på fotos for stor størrelse

Fotosafari til Finland med Lars gejl.

Se hvor i Finland

Boreal Wildlife center i Viiksimo

.

søndag den 11. juni 2017

Stormmåger i større stil har forladt Odense Fjord. Kurt Due Johansen

Stormmåger i større stil har forladt Odense Fjord – og er flyttet til storbyen.

Kurt Due Johansen

Stormmågen var indtil for ganske nylig en talrig ynglefugl i Odense Fjord. Omkring 2010 ynglede der 416 - 461 par, heraf 98 % på øerne. Den absolut største ynglebestand befandt sig på Vigelsø. I dag er ynglebestanden mindst halveret.

Ræv Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

På grund af tilstedeværelse af ræv på Vigelsø faldt ynglebestanden her betragteligt. Først skrumpede bestanden ind på den nordlige del af øen, hvor der er (var) 3-4 delbestande. Bestanden på den sydlige del af øen holdt sig egentlig helt pænt. Men også på sydøen af Vigelsø er bestanden nu i bund. På mange af de øvrige øer i fjorden, hvor der også har været ”pæne” bestande af stormmåge, ser det også skidt ud.

Hvorfor – og hvor blev de af ?

Da det er svært at spørge naturen - hvorfor – må det blive gætterier, måske kvalificerede gætterier. I tilfældet Vigelsø er det nærliggende at gætte på tilstedeværelse af ræv. Men der kan være langt flere faktorer der har indflydelse på stormmågebestanden. På øen blev inddæmningen overskyllet, således at flere hundrede sølvmåger blev hjemløse. Nogle af disse har nu søgt til stormmågernes tidligere store yngleplads på ”Vesterhoved”. Sølvmågen er tydeligt dominerende overfor stormmågen. Jeg har tidligere iagttaget, at sølvmåger ligefrem har slået næsten flyvefærdige stormmåger ihjel på ynglepladsen.

Omkring ræven er jordrugende ynglefugle særdeles sårbare. Ræven på Vigelsø førte til, at hættemågen helt forlod øen. Noget tilsvarende tyder på nu gælder stormmågen. Vi har set en stigning i antallet af stormmåger der yngler på hustage i Odense. Ynglepladser på hustage har den fordel, at de i hvert fald ikke hjemsøges af ræve på fødetogt. Rævene i byen har endnu ikke lært at klatre! I Odense findes nu en bestand på flere hundrede par stormmåger, en bestand, som faktisk ret godt matcher det antal par vi ”mangler” i fjorden. Det er dejligt med måger i byen, problemet er bare, at det ikke er alle der synes det. Og jeg må give beboerne ret i, at stormmågerne er ret støjende. Der er ikke noget at sige til, at beboere med stormmåger ønsker dem ud i fjorden igen.

Hvordan ser det ud andre steder ?

Jeg har ingen oversigt der kan belyse, hvordan det ser ud på alle andre fynske lokaliteter. Dog viser én optælling fra 2017 fra Nærå Strand, at stormmågen også er gået voldsomt tilbage her. På den lange strandengsø syd for fugletårnet ved Flyvesandet (Langøen) ynglede der tidligere op mod 40-50 par. Optællingen 2017 afslørede - siger og skriver - 3 formodede – par ynglende stormmåger.

I sidste nummer af DOFT (2017/2), er der en lille artikel om ynglebestandene i Roskilde Fjord, som er fulgt tæt igennem mange år. Generelt er ynglebestandene af mange af ynglefuglene gået kraftigt tilbage, bortset fra sølvmåge og ederfugl. Tilbagegangen gælder især stormmågen, så noget generelt omkring artens yngleforekomst synes at være sket inden for de seneste år.

Hvad bør der gøres ?

Først og fremmest bør ynglebestandene af vores kystfugle følges for at finde ud af, hvordan det står til, herunder med stormmågen. Først når vi har et validt datagrundlag, kan vi finde ud af, om der virkelig sker noget generelt negativt omkring vores ynglende kystfugle, herunder stormmågen. Herefter må man se om noget kan gøres for at gavne de ynglende kystfuglene.

Stormmågen er gået kraftigt tilbage som ynglefugl i Odense Fjord. Foto: Kurt Due Johansen

Stormmågen er gået kraftigt tilbage som ynglefugl i Odense Fjord.

Gælder det også andre stormmågelokaliteter på Fyn?

Hvad med den øvrige del af Danmark?

Det bør undersøges.

Kurt Due Johansen

Artiklen som PDF-fil kan hentes her...

Stormmåger på Fyn 2017 med over 10 ynglende.

.
.

søndag den 4. juni 2017

Kunstværk i Lundeborg

Hej Erhardt!

Min nabos musvitters 1. kuld unger har netop forladt reden (fuglekassen), derfor fjernede han den gamle rede for at gøre fuglekassen klar til et nyt kuld unger.

Reden kunne fjernes som en helhed, og det må konstateres at Musvitten er en ren mester i reddebyggeri, som tydeligt fremgår af billedet.

Bunden af reden består af grovere reddematerialer, som tørre græsstå og grov mos. Jo højere reden bliver jo finere og mere bløde bliver materialerne.

Selve redeskålen består af meget fin mos, dyrehår og den fineste lækre uld, grøn og rødlig, som nok er taget fra en strikketrøje, som har været hængt til tørre.

Det må have været lækkert at være fugeunge her.

De bedste hilsner
Poul Brugs