fredag den 1. juni 2018

Har du set Insektmobilen(-erne) på Sydfyn?


Det klassiske billede af en entomolog med en ketcher spænende, vildt svingende ud over en blomstereng er nok det billede, de fleste danner, når de tænker på en sommerfuglenørd, men det billede kan forstærkes!

Nu er de meget, meget mere synlige!

Som Hans Rytter skriver:

"Jeg har i dag lavet mine ruter med www.insektmobilen.dk 

Måske en god idé at omtale det, da folk spærrer øjnene noget op, når man møder dem 🙄

Mvh. Hans"


Hans Rytter med insektnettet på taget. Foto: Bodil Rytter
Cirka 300 har været tilmeldt projektet; men kun 200 skulle bruges. Det har været geografien, som ført til at ifølge mit kendskab hele tre her på Sydfyn har været ude med den store ketcher på bilen.
De har nu pakket udstyret ned og sendt de indfangede insekter til Naturhistorisk Museum, København. Selv var jeg ikke så heldig at få del i "besværet":



Kære frivillig,

Tusinde tak for din tilmelding til Insektmobilen.

Vi har fået over 300 tilmeldinger, og selvom vi fik fremstillet 50 ekstra net, så har vi desværre ikke kunne lave ruter til alle. Udvælgelsen af frivillige til årets insektindsamling er baseret på at dække så mange steder i Danmark som muligt.

På den baggrund kan vi desværre ikke give dig en rute i år.
Men Insektmobilen skal også samle insekter til næste år, og vi lover, at vi kontakter dig igen til foråret, så du kan få mulighed for at deltage i indsamlingen i 2019.

Husk at du også kan følge med på Facebook (facebook.com/insektmobilen).

De bedste hilsner,
Anders, Jonas og Cecilie

Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
Center for Makroøkologi, Evolution og Klima
Universitetsparken 15, 2. sal
2100 København Ø



Michael Angel Bjerregaard deltager også og har delt dette på Facebook:

Foto: Michael Bjerregaard
"Så er kassen med udstyr til min egen #insektmobilen ankommet. 😊 
Glæder mig til at komme ud og fange insekter med bilen. 
Bliver spændende at se, hvad der er at fange.😁
http://insektmobilen.snm.ku.dk"

Ikke kun insekter bliver fanget på turen, men også gode oplevelser og obs:

Peder Skou skriver:

"Her Erhardt.

Jeg var ude at køre her sidst på eftermiddagen for Insektmobilen: www.insektmobilen.dk. På Hundstrupvej ikke langt fra indkørslen til godset Langeskov så jeg en rødrygget tornskade. Det er godt nok længe siden jeg sidst har set arten i DK. 

Mvh Peder"


TV-avisen's indslag 4. juni 2018 kl 18:30: Mandtal - Billister skal indfange insekter



.

tirsdag den 29. maj 2018

Mulig invasion af Rosenstær igang?


Bliver det et rosenstær år?

Rosenstær, Gulstav Østerskov den 28. maj 2018. Foto © Leif Sørensen
De mange fund af Rosenstær i Danmark og i Skandinavien  kunne tyde på en invasion af Rosenstær. Ungarn har meldt invasion ud.

Rosenstær, Gulstav Østerskov den 28. maj 2018. Foto © Leif Sørensen
I disse dage er der en enkelt ved trækstedet Dovns Klint/Gulstav Østerskov. Fundet gjort af Frank Desting søndag den 27. maj 2018.

Rosenstær, Gulstav Østerskov den 28. maj 2018. Foto © Leif Sørensen
Foruden fugle ved trækstederne vil der være en god ide at tjekke overnatningspladser for stære. Her på Sydfyn vil det være en god ide at tjekke Vejlen, Taasinge, Bjørnemosen ved Svendborg, Arreskov Sø osv.

Rosenstær, Gulstav Østerskov den 28. maj 2018. Foto © Leif Sørensen
Fund af Rosenstær i DK indtastet i Dof-basen

Beskrivelse af Rosenstær, DOF





lørdag den 26. maj 2018

Mursejler konvent Nyborg Slot. Erik Thomsen


Mursejler konvent Nyborg Slot.



En times observation af mursejlerne før solnedgang viser, hvor hurtig den prægtige flyver er.



De mødes til konvent hver aften på pladsen ved Slottet.  Et forsigtigt skøn ca. 40 mursejler, hvor de stadig søger deres gamle reder i krudttårnet og Slottet, men er forhindret i at komme ind.



De nye opsatte redekasser har været aflagt et kort visit af 3 grupper med 3 til 4 mursejler, der flyver tæt forbi uden at gå ind i kassen, vender i Stensdamsgade og flyver tilbage til resten af flokken.

Mursejlerne samler sig til sidst i små grupper på 8 – 12 stykker, flyver rundt til deres yngleplads, skriger vildt - imellem bygningerne, hvor lyden forstærkes. Efterhånden som de kommer forbi de enkelte redesteder forsvinder de ind og flokken aftager i antal.



En flok fløj langs Slotsgade og forsvandt, en anden flok fløj ind over torvet og forsvandt over byen.

Klokken 21.35 var der ikke flere Mursejler i luften. Det ser ud til at kolonien på krudttårnet søger sammen med flokken og finder et nyt redested.



Ingen mursejler gik til overnatning i de nye kasser.

Venlig hilsen
Erik Thomsen [ET]


.

fredag den 25. maj 2018

Genhusning af Mursejler, Nyborg Slot

Positivt nyt fra Nyborg Slot. Peter Pelle Clausen

Mursejler ved indgangshullet Nyborg Slot. Foto: Peter Pelle Clausen

De flyver både ved slottet, Krudttårnet og ved de nye kasser.

Mindst tre af kasserne var i brug igår.

Mvh Pelle

onsdag den 23. maj 2018

En helt almindelig onsdag i maj.

Dejligt med så mange aktive fuglekiggere/ornithologer/fotografer og Snatur modtager hver dag mange flotte fotos, som ikke når ud til besøgende på websiden. I dag kom disse fotos.

Leif Kristensen, lappedykker fra Sundet Faaborg.

Sorthalset lappedykker, Sundet Faaborg. Foto: Leif Kristensen

Gråstrubet lappedykker, Sundet Faaborg. Foto: Leif Kristensen
Poul Brugs Rasmussen, Tange å.

Rørspurv Tange å. Foto: Poul Brugs Rasmussen

Grå fluesnapper, Tange å. Foto: Poul Brugs Rasmussen

Gråand, Tange å. Foto: Poul Brugs Rasmussen

Grå fluesnapper, Tange å. Foto: Poul Brugs Rasmussen

Poul Vestergaard Rasmussen, Taasinge.

Toppet lappedykker, Vejlen Taasinge. Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

Toppet lappedykker, Vejlen Taasinge. Foto: Poul Vestergaard Rasmussen


Rødstjert, Søby Taasinge Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

Hvepsevåge,  Søby Taasinge Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

Finn Skov, Hou Nordstrand.

Stenvender, Hou Nordstrand Foto: Finn Skov

Stenvender, Hou Nordstrand Foto: Finn Skov

Stenvender, Hou Nordstrand Foto: Finn Skov

Stenvender, Hou Nordstrand Foto: Finn Skov

Stenvender, Hou Nordstrand Foto: Finn Skov

Stenvender, Hou Nordstrand Foto: Finn Skov

Stenvender, Hou Nordstrand Foto: Finn Skov

Stenvender, Hou Nordstrand Foto: Finn Skov

Stenvender, Hou Nordstrand Foto: Finn Skov

Stenvender, Hou Nordstrand Foto: Finn Skov

Erik Thomsen, Jordløse Bakker.

Agerhøne, Jordløse Bakker Foto: Erik Thomsen

Okkergul pletvinge, Jordløse Bakker Foto: Erik Thomsen

Mange tak for fotos.


.

Mursejlernes genhusning ved Nyborg Slot. Erik Thomsen

Hej Erhardt

Mursejler Nyborg. Foto © Erik Thomsen
Indslaget om Mursejlerne (Mursejlerne fandt hjem. Nyborg Slot.), der fandt nyt hjem ved Nyborg Slot, i forbindelse med renoveringen, holder ikke!

Mursejlerkasser Nyborg. Foto © Erik Thomsen

Mursejlerne er kun interesseret i og komme ind til deres gamle redested, det ses tydelig.

Mursejler Nyborg. Foto © Erik Thomsen
En times observation af fuglene før solnedgang, hvor mursejlerne er i gang med deres aftenflyvning, kredser de hele tiden rundt om det inddækkede krudttårn for at finde en åbning, så de kan komme til deres gamle reder.
Afdækning af slottet Nyborg. Foto © Erik Thomsen
Afdækningen af Slottet er ikke helt lukket, derfor søger mursejlerne ind under stilladset for og finde en redemulighed i den gamle facade eller under tagstenene.

Mursejlerkasser, Nyborg. Foto © Erik Thomsen

De nye opsatte kasser har ikke mursejlerens interesse,  de flyver ikke i nærheden af dem.

Forsøget lykkedes ikke!

Venlig hilsen
Erik Thomsen

Mursejler Nyborg. Foto © Erik Thomsen

Se også Genhusning af mursejler, Nyborg fra den 24. maj 2018.

.

mandag den 21. maj 2018

Drosselrørsanger ved Brændegaard sø, maj 2018

Lørdag den 19. maj larmer en Drosselrørsanger i tagrørene ud for obspladsen ved Brændegaard sø.

Drosselrørsanger Brændegaard Sø den 22. maj 2018. Foto: Bent Staugaard Midtfyns Naturfoto

Det er fugl nummer 5 i Danmark siden den 15. maj. De andre sidder på Amager, Falster, Sorø og Århus.

Drosselrørsanger ved Brændegaard Sø den 20. maj 2018.
Drosselrørsanger er årlig tilbagevendende i Danmark; men kun få fugle findes selvom den ikke er til at overhøre. Mobiltelefonoptagelse af Drosselrørsangeren ved Brændegaard Sø søndag den 19. maj 2018.


Video af den syngende fugle ved Brændegaard sø.



Fund af Drosselrørsanger i Danmark i 2018

Beskrivelse af Drosselrørsanger hos DOF

Beskrivelse af Drosselrørsanger hos FugleogNatur