lørdag den 26. maj 2018

Mursejler konvent Nyborg Slot. Erik Thomsen


Mursejler konvent Nyborg Slot.



En times observation af mursejlerne før solnedgang viser, hvor hurtig den prægtige flyver er.



De mødes til konvent hver aften på pladsen ved Slottet.  Et forsigtigt skøn ca. 40 mursejler, hvor de stadig søger deres gamle reder i krudttårnet og Slottet, men er forhindret i at komme ind.



De nye opsatte redekasser har været aflagt et kort visit af 3 grupper med 3 til 4 mursejler, der flyver tæt forbi uden at gå ind i kassen, vender i Stensdamsgade og flyver tilbage til resten af flokken.

Mursejlerne samler sig til sidst i små grupper på 8 – 12 stykker, flyver rundt til deres yngleplads, skriger vildt - imellem bygningerne, hvor lyden forstærkes. Efterhånden som de kommer forbi de enkelte redesteder forsvinder de ind og flokken aftager i antal.



En flok fløj langs Slotsgade og forsvandt, en anden flok fløj ind over torvet og forsvandt over byen.

Klokken 21.35 var der ikke flere Mursejler i luften. Det ser ud til at kolonien på krudttårnet søger sammen med flokken og finder et nyt redested.



Ingen mursejler gik til overnatning i de nye kasser.

Venlig hilsen
Erik Thomsen [ET]


.

1 kommentar:

  1. Overnatter mursejlere på ynglestedet?
    Mig bekendt sover de i luften.
    Mvh
    Pelle

    SvarSlet