søndag den 10. marts 2019

To ture til Monnet før lukketid. Poul Vestergaard Rasmussen

DN Svendborg tur på Monnet d. 10. Marts:

Tidligere tur til Monnet
DN Svendborg’s årlige vinter/forårstur på Monnet var planlagt til 10. marts - sidste weekend inden området lukker for offentligheden.

Gårdagens tilsvarende tur for Doffyn måtte aflyses pga. vejret. Voldsomme regnbyger, kraftig vind med medfølgende højvande.

Bramgås Foto: Poul Vestergaard Rasmussen
Vejret viste sig fra sin venlige side i dag og omkring 50 naturglade mennesker var mødt op.
Et par voldsomme byger drev ind over; men kun kortvarigt.

Efter en kort introduktion om stedets historie og status som naturområde begav vi os mod Vårø Knude i den vestligste ende af Monnet, hvor der traditionen tro blev drukket kaffe og malturtsnaps af urter plukket her på Monnet. En god tradition.

Sølvhejre; som har opholdt sig her siden efteråret, blev spottet og småflokke af bramgæs og grågæs trak ind over os.

Grågås Foto: Poul Vestergaard Rasmussen 
Når solen kæmpede sig igennem skyerne sang lærkerne og strandskader fløj parvis rundt og mindede os om, at det rigtige forår er lige om hjørnet.
Malurt, Engelskgræs og Dansk kokleare har sendt sine første spire i vejret og bekræftigede det samme.

Gravand Foto: Poul Vestergaard Rasmussen
Ved Knude Vejlen ligger som alting godt med svømmeænder og gråand, pibeand, krikand og spidsand kunne alle nydes i teleskopet - en kærkommen mulighed for at lære at skelne de forskellige arter.
Efter at forceret nogle render og fugtige områder - hvor kun et fåtal fik våde fødder - nåede vi tilbage til leddet ved 12 tiden.
Havørnen, som normalt er en fast gæst her, viste sig desværre ikke - blev set på vejen hjem.

Fuglelisten: Sølvhejre 1 R, Gravand 75 R, Gråand 25 R, Spidsand 17 R, Pibeand 155 T, Bramgås 125 OF, Knopsvane 8 R, Storspove 23 OF, Sanglærke 60 R/SY, Strandskade 6 R, Tårnfalk 1 OF, Fiskehejre 3 R, Grågås 12 OF, Gråkrage 7 R, Hættemåge 20 R, Sølvmåge 15 R, Krikand 15 R, Ederfugl 35 R, Hvinand 22 R . 50 deltagere under ledelse af Poul Vestergaard Rasmussen

Tekst og fotos, turleder Poul Vestergaard Rasmussen


.

Boligbirding foråret 2019 på Fyn og resten af landet.

Du kan nå det endnu.

Boligbirding løber fra og med 1. januar til og med 30. juni 2019 og dækker hele landet.


Reglerne for deltagelse er som følger:

1. Observationerne skal indtastes i DOFbasen.

2. Observationerne skal foretages fra boligen. Det inkluderer observationer foretaget i omgivelser nær boligen som fra haven, fra gårdspladsen eller fra altanen. Eneste krav er, at når du registrerer en fugl (art), skal du være på din matrikel.

3. Fuglene kan både ses eller høres.

4. Der må både benyttes kikkert og teleskop.

5. Der må gerne fodres.

6. En art tæller kun en gang, selv om der ses forskellige racer. Altså er eksempelvis sydlig og nordlig Halemejse kun én art, og sp. registreringer tæller ikke.

7. I noten under Turens Data i Dof-basen skal der skrives Boligbirding hver gang du registrerer en ny art i konkurrencen. Årsagen til noten er at data bagefter kan søges i Dof-basen!

Skriv Boligbirding i Noter.

8. For hver ny art man ser eller hører, skal der i noten under art fortløbende indtastes B1, B2, B3. Som Gråspurv (B1), Solsort (B2), Stor Flagspætte (B3) osv. B står for Boligbirding og formålet er at lette optællingen. Du behøver kun at registrerede hver art en gang. Det er en god ide at føre en liste på fundne arter så du kan holde styr på de fortløbende numre.

Husk at skrive ud for hver art, hvilken nummer arten har i den fortløbende række af arter.

9. Har du udsigt over flere lokaliteter fra din bolig oprettes en tur for hver lokalitet, når du registrerer dine observationer. Ser man for eksempel ud mod Svendborg sund fra stuen skrives de observationer i turens data som lokalitet Svendborg sund, og ser man ud over Svendborg fra køkkenet, så skrives de observationer i turens data som lokalitet Svendborg. Og der skal stadig skrives Boligbirding og fortløbende tal for de nyregistrerede arter.

10. Du kan komme i konkurrencen i hele perioden, men jo før du kommer i gang jo flere arter er der mulighed for.

11. De sidste indtastninger skal være foretaget senest den 10. juli.


Ved tilmelding skal oplyses:

1. Navn
2. DOFbase obsevatørkode, det er den du bruger, når du logger på, for eksempel som 6971LH
3. Adresse eller i hvert fald postnummer


Tilmelding sker kan ske på Facebook (Boligbirding) eller ved at sende en mail til Snatur.dk


Deltagerne er velkomne til at få hjælp omkring brugen af DOFbasen hos de lokale DOFbase-koordinatorer. Er du ikke bruger af DOFbasen kan du blive oprettet ved at gå ind på DOFbasen og acceptere betingelserne og få tilsendt adgangskode. Det kræver IKKE medlemsskab af Dansk ornithologisk Forening


Der vil med jævne mellemrum blive opdateret på denne blog omkring den aktuelle stilling både lokalt og hvordan det går i forhold til de øvrige lokalafdelinger, hvor i hvert fald lokalafdelingerne i Vestsjælland og Nordsjælland indtil videre har publiceret konkurrencen på deres hjemmesider og har fået tilmeldinger.

Håber at I synes det kan være interessant og spændende at deltage.

At skulle holde øje med og få skrevet de forskellige fuglearter ned, der besøger ens matrikel og dem der flyver over eller høres er en anderledes og interessant måde at kigge fugle på, som tillige pirrer konkurrence-genet, så håber der er nogle i vores fynske lokalafdelinger, som gerne vil være med i denne konkurrence på fugle, ja, så få dig meldt til og noter og indtast dine iagttagelser jf. reglerne.

Ha' en spændende fugledyst.

Vh Snatur.dk

Klik på Deltagerne i Boligbirding og se hvor deltagerne kommer fra.

Deltagerne den 10. marts 2019.
Rapporter kan findes på DOFVestsjælland under Projekter/ Boligbirding


God dyst!

.



lørdag den 9. marts 2019

Redematerialer samles ind til nye rede ved Ravnholt. Leif Sørensen

Ravnholt

Havørn Foto © Leif Sørensen
Havørn på en dag med blæst regn og lidt sol; men trods vejret var der fuld gang i ørnen med og slæbe det sidste græs til deres nye rede og lidt jagt blev det også til.

Havørn Foto © Leif Sørensen

Havørn Foto © Leif Sørensen

Det hele på ret stor afstand og noget dårlig lys; men en rigtig god eftermiddag blev det til!


Havørn & Ravn Foto © Leif Sørensen


Glæder mig til lyset og foråret rigtig kommer.



Leif Sørensen


.

torsdag den 28. februar 2019

Lindkær ved Ravnholt - mini Hornborgasjön? Foto: Leif Sørensen

Hornborgasjön er kendt som samleplads og danseplads for traner. Nu kan Lindkær snart også følge med ;-) Se de flotte fotos fra tranedansen i dag taget af Leif Sørensen

Traner Foto © Leif Sørensen

Traner Foto © Leif Sørensen

Traner Foto © Leif Sørensen

Traner Foto © Leif Sørensen

Traner Foto © Leif Sørensen
Leif's foto viser tre traner samtidig i dag; der har været op til 15 traner ved Lindkær i år indtil nu ifølge DOF-basen


Indtil nu er der ikke kommet traner til Hornborgasjön ; men i starten af marts ankommer de og antallet kan følges på Transtatistik Hornborgasjön

Et andet sted i Sverige Pulken

Die Kraniche fliegen wieder nach Norden





.


onsdag den 27. februar 2019

Er du også i tvivl, når du finder en stor rede i en grenkløft?

På denne årstid uden grønne blade på træerne er der gode chancer for at se de store reder i træerne, men at afgøre, hvilken fugl, der har bygget reden, kan tage tid.  Det tager den tid på lur og i skjul indtil fuglen kommer til reden!

Redefoto Foto © Poul V Rasmussen
En sådan rede er blevet fotograferet på Taasinge af Poul V. Rasmussen.

Per Rasmussen er blevet spurgt om han kunne se hvem der har lavet denne rede:

Hej

Synes det ligner en fin ravnerede. 

Det kan være svært at vurdere størrelsen ud fra billedet, men det ser ud som en stor rede, lavet af relativt store grene. 

Duehøg laver også store reder, men synes tit de bruger mindre grene. 

Musvåge vil ofte pynte toppen af reden med gran.

Rød glente er jo kendt for at fylde reden med menneskeskabte som feks plastic, reb og tøjstykker, og det kan jeg ikke se her. 
Glentereder er ofte forbavsende små. Næsten altid mindre end ravne og duehøgreder. 
De skifter ofte rede, så derfor bliver de ikke så store.
Det kan jo være at den her rede bliver brugt af glenter, da de jo ofte overtager andre rovfugles reder, men umiddelbart ser det ikke sådan ud.

Der er jo overlap mellem de forskellige artes reder, og de bruger også gerne hinandens. Har da også set glentereder uden plasticpynt, men det er sjældent, og næsten altid når de har overtager andre reder.

Mvh
Per

Vejledning til Rovfuglegruppen fra DOF med hjælp til redebestemmelse:

Optællingsvejledning for medlemmer af rovfuglegruppen



.

mandag den 25. februar 2019

Viking gull eller Gråmåge? Foto Finn Skov

Der er uenighed omkring bestemmelsen af den grå måge ved Bagenkop havn. Finn Skov tog disse fotos af mågen den 24. februar 2019.

Foto © Finn Skov
Nogle mener det er en Gråmåge


Foto © Finn Skov
Andre at det er en Viking Gull (Sølvmåge x Gråmåge (hybrid))

Foto © Finn Skov

Foto © Finn Skov
Fugleknudsen.dk ved Henrik Knudsen, Taasinge har skrevet om mågen.

“VIKINGEN RITHA AF BAGENKOP” DEN 9. FEBRUAR 2019

“GRÅMÅGEN” I BAGENKOP HAVN FEBRUAR DEN 19. FEBRUAR 2019

Foto © Finn Skov


Foto: Finn Skov Svendborg & Bagenkop
.

Springfrø æg lagt usædvanligt tidligt, 2019.

Det er mig bekendt det tidligste tidspunkt på Fyn, hvor den brune frø, Springfrø har lagt æg.

Arne Brun var på Thurø Rev og lagde vejen forbi det østlige hul ved Østerskov og fandt 4 ægklumper lagt af Springfrø.

Arne sender denne sms plus foto:

Springfrø æg Thurø Rev den 25. februar 2019. Foto © Arne Bruun
"Fire ægklumper af springfrø. Østlige sø i skovkanten Thurø rev. Og de ser ik' engang nye ud!"

Som det ses af fotoet taget af Arne med mobiltelefon er Springfrø æg meget lette at bestemme og kende.

Derfor ser du ægklumper af Springfrø er du meget velkommen til at sende besked til bloggen.

.