Islandske rødben er tilbage ved Lunkebugten. Foto: Erik Thomsen

"Hej Erhardt

Rødben. Foto© Erik Thomsen

Her en flok på 18 Rødben, Lunkebugten i dag. 

Rødben. Foto© Erik Thomsen

Deres kald er anderledes end det vi hører fra Rødben i DK. Ryggen er også mørkere i fjerdragten end de danske.

Venlig hilsen

Erik"

På Naturbasen kan man læse mere om den Islandske rødeben:

"Variation: Siden 1930erne er større antal Islandsk Rødben (Tringa totanus robusta), som udgør en speciel race, begyndt at overvintre her i landet. De er lidt større end vore egne Rødben, og de er tydeligt mørkere i fjerdragten. De opholder sig også nogle andre steder end de Rødben, vi ellers ser her i landet. Hvor Rødben normalt foretrækker mudrede vige og andre vådområder (slikvader) med blød bund, ses de islandske fugle mest på sandede og stenede eksponerede kyster. Dette hænger bl.a. sammen med, at saltvand og bølgeslag holder kysten mere eller mindre isfri sådanne steder, og at der derfor er føde at hente i form af tanglopper, orm og andre smådyr. De islandske Rødben ankommer fra sidst i juli og trækker bort igen sidst i april" Kilde: Naturbasen

Rødben med musling. Foto© Erik Thomsen

Lidt mere om forskellen på de to racer:

"Kontinentale Rødben T.t. totanus yngler på det europæiske kontinent og i Storbritannien og optræder talrigt under forårs-og efterårstrækket, mens Islandsk Rødben T.t. robusta, der yngler på Island og Færøerne, forekommer i vinterhalvåret (Boere & Smit 1981). Kontinentale Rødben optræder tilsyneladende også i vinterhalvåret, men det er uklart, om vinterudbredelsen er begrænset til den hollandske og nedersaksiske del af Vadehavet (Boer 1966, Goethe 1972). Dansk Om. Foren. Tidsskr. (1986) 80: 103-112 Da Islandske Rødben har længere vinger end kontinentale Rødben, kan vingelængden anvendes som grundlag for racebestemmelse (Hale 1971 ). Følgende maksimum-og minimumvingelængder opgives for hanner og hunner af de to racer (Hale 1971, Glutz et al. 1977). Kontinental Rødben 149-174 mm Islandsk Rødben 160-178 mm I de kontinentale populationer, som optræder i Danmark, er der ikke fundet individer med vinger længere end 166 mm (Ogilvie 1963, Hale 1971), så den øvre grænse for kontinentale Rødben kan i dette tilfælde nedsættes. Dog skal der tages højde for, at værdien er baseret på opmålinger af tørre museumseksemplarer, hvor længden af vinger er lidt kortere end hos levende og friske fugle (Prater et al. 1977, Green 1980). I nærværende undersøgelse er det derfor fundet rimeligt at anvende 168 mm som øvre grænse for kontinentale Rødben. 104 Islandske Rødben Racerne kan desuden adskilles i felten ved forskelle i dragt og kropsstørrelse ( Goethe 1972). Fra december til marts, hvor Islandsk Rødben er i vinterdragt (Boere 1976), er den islandske race påfaldende mørk, har ensartet mørkebrun ryg og en synlig grænse mellem et sammenhængende mørkt bryst og lys bug. I marts og april, hvor Islandske Rødben fælder til yngledragt (Boere Le.), kan især kropsbygning anvendes ved raceadskillelse, idet Islandsk Rødben er større og kraftigere bygget end kontinentale Rødben". Kilde: Forekomsten af Islandske Rødben Tringa totanus robusta ved Esbjerg Havn 1965/66-1984/85 

Dof: Danmarks fugle: Rødben

.

Opdatering af farveringmærket rødben igen ved Slipshavn, Nyborg. Erik Thomsen

Det er lidt af en sensation.

Rødben er 10 år gammel mærket i Skåne i 2014-11-07 af Lars Peter Olsen.

Ny har Erik Thomsen modtaget data på Rødbenen:

Genfundsdata

Art Rødben (Tringa totanus) [5460]

Alder 1. kalenderår eller ældre (flyvefærdig, alder ukendt)

Dato og tid 2024-10-27, ----, Nøjagtighed til dagen [0]

Sted Slipshavn Inderfjord, Nyborg, Region Syddanmark, Danmark [DKSD]

Koordinater 55.2886111111, 10.8294444444 / 55°17'19.00''N 10°49'46.00''E [GMaps]

Kondition I live og formentlig sund, frigivet af ringmærker. [8]

Omstændigheder Fugl identificeret ved hjælp af en eller flere farvede og/eller kodede fodringe [81]

Erik Thomsen]

Tid 9 år, 11 måneder, 20 dage (3642 dage)

Afstand 136,9 km fra ringmærkningssted

Retning 266° V

Alle kendte genmeldinger for denne fugl

2016-01-28 Slipshavn Inderfjord, Nyborg
                        Poul Brugs Rasmussen 447 dage

Rødben d. 28. januar 2026. Foto© Poul Brugs Rasmussen

2018-11-19 Slipshavn Inderfjord, Nyborg

                 1473 dage

2020-02-21 Slipshavn Inderfjord, Nyborg,
Per Rasmussen 1932 dage

2021-01-07 Slipshavn Inderfjord, Nyborg,
Erik Thomsen 2253 dage

2021-10-31 Slipshavn Inderfjord, Nyborg
Henrik Knudsen 2550 dage

2022-01-15 Slipshavn Inderfjord, Nyborg
Erik Thomsen 2626 dage

2022-02-17 Slipshavn Inderfjord, Nyborg
Leif Kristensen 2659 dage

2022-03-09 Slipshavn Inderfjord, Nyborg
Jørn Knudsen 2679 dage

2024-02-20 Slipshavn Inderfjord, Nyborg
Erik Thomsen 3392 dage

2024-10-27 Slipshavn Inderfjord, Nyborg
Erik Thomsen 3642 dage

Rødben farveringmærket. Foto© Erik Thomsen

På de 10 år er den aflæst 10 gange ved Slipshavn, sidst i går den 27. oktober 2024

Hilsen Erik

 Se også:

Gensyn med en gammel ven. Af Søren Gjaldbæk DOF Fyn

Den trofaste Rødben ved Slipshavn er på plads ved Slipshavn Enge, Nyborg

Skånsk rødben ved Slipshavn

.

Mens vi venter på den/de farveringsmærkede Rødben ved Slipshavn Enge.

Hej Erhardt

Rødben Slipshavn Enge den 16. december 2025. Foto© Erik Thomsen

Rødben ved Slipshavn Enge i dag,
Det ser ud til at det er "de store Rødben" nordfra, der er der; men den med PVC-ringene er ikke kommet endnu.

Hilsen  Erik

Rødben Slipshavn Enge den 16. december 2025. Foto© Erik Thomsen

Rødben Slipshavn Enge den 16. december 2025. Foto© Erik Thomsen

Mere om Rødben på Snatur-bloggen

.

Den trofaste Rødben ved Slipshavn er på plads ved Slipshavn Enge, Nyborg.

Den trofaste rødben ved Slipshavn er fortsat kommet tilbage igen i år. 

Den blev set tirsdag den 20. februar 2024 af Poul Brugs Rasmussen ved Slipshavn

Ringmærket rødben ved Slipshavn, Nyborg den 20. februar 2024. Foto© Poul brugs Rasmussen

Den blev ringmærket den 7. november 2014 for altså for snart 10 år siden, hvor den var i sit første kalenderår. 

Erik Thomsen har set Pouls foto på Snatur  tirsdag den 20. februar 2024 og spørger om det ikke er samme fugl, som han har fotograferet ved Slipshavnen den 15. januar 2022.

Ringmærket rødben ved Slipshavn, Nyborg den 15. januar 2022. Foto© Erik Thomsen

Jo det tyder det meget på, selvom man ikke kan se alle ringene.

Erik fotograferede rødbenen første gang den 7. januar 2021 ved Slipshavn Enge, Nyborg, hvor den var sammen med 11 andre rødben. Se foto herunder.

Ringmærket rødben ved Slipshavn, Nyborg den 07. januar 2021. Foto© Erik Thomsen

Det må siges at være en meget trofast fugl der igen og igen vender tilbage til samme område.

Se hvad DOF Fyn skriver om fuglen Her: Trofast Rødben ved Slipshavn. Af Søren Gjaldbæk Dof Fyn,

.

Monnet – en nekrolog? Poul V. Rasmussen

I 1988 blev jeg af Fyns Amt bedt om at lave fugleoptællinger i Vejlen og Noret på Tåsinge og tre år efter, i 1991, også på Monnet.

Sidstnævnte lokalitet blev uden sammenligning min altoverskyggende ynglingslokalitet – og lad os kalde det en kærlighed som blot voksede med årene.
Det var et privilegium at få lov at naturovervåge dette unikke sted, men også lidt skræmmende for en grøn ornitolog første gang at stå ved leddet og skue ud over den vidtstrakte strandeng, hvor der var myriader af fugleliv. Hvordan får man dog mandtal på det?

Det er mig stadig en udsøgt fornøjelse at besøge Monnet – men som overskriften antyder, er det ikke lutter idyl.

    Bramgæs over Langodde.

For os der jævnligt og over mange år har færdedes i naturen, er der klare tegn på, at naturen ikke trives. Ja, selv på steder som Monnet, hvor den umiddelbare opfattelse må være, at her trives planter og dyr, er der i de senere år sket voldsomme ændringer.
Desværre er der en tilsvarende tendens på tilsvarende biotoper – ja, vel ikke kun i Danmark, men i det meste af Nordeuropa. Selv på nogle af landets bedste lokaliteter, som fx Tipperne, Værneengene og Vejlerne, sker tilbagegangen af vores strandengsfugle i skræmmende tempo, og for ikke længe siden kunne vi læse, at fuglelivet omkring Odense fjord også er ved at kollapse.

    Strandskade - tidligere talrig ynglefugl på Monnet

Sammenligning af yngletal fra Monnet fra tidligere og nu.

Men tilbage til Monnet.

Lad mig, for at forenkle det, holde mig til de talrigste arter i et forsøg på at beskrive tilbagegangen af ynglefuglene på stedet.

I optællingerne fra 1989 foretaget af
Lars Hansen ynglede her: 37 par viber, 40 par rødben og 30 par strandskade.
Året efter, 1990, tæller
Poul Henrik Harritz: 49 par viber, 44 par rødben og 45 par strandskader 
og i 1993 tæller jeg følgende ynglepar: 47 par viber, 39 par rødben og 48 par strandskader.

Altså et rimeligt klart billede af et antal, der ligger på omkring 30 til 50 for hver af de nævnte arter.

Som sammenligning er antallet af samme arter optalt her i år, altså
2019: Vibe 0 par, rødben 6 par og strandskade 10 par.

Det har ikke bare været en glidende tilbagegang fra år til år – men i det lange perspektiv viser det et tydeligt billede af, at det går den gale vej.

Brushøns var tidligere almindelig ynglefugl på Monnet og dansede her de første år, jeg talte op, selvom jeg aldrig så tegn på ynglepar.
Klyder ynglede med 25-30 par, men er nu helt forsvundet.
Stor præstekrave ynglede med op til 10 par - nu 1 par i år.
Stor kobbersneppe 5-6 par ( de sidste forsvandt i halvfemserne).
Almindelig ryle op til 2-3 par, hvor det sidste par holdt stand til 2015. Vist nok som Fyns sidste ynglepar.

Men ikke kun vadefuglene er i tilbagegang. Stormmåge med koloni på over 150 par er helt væk, og havterne havde koloni med godt 50 par.
Nu kun enkelte par spredt langs kysten. Gul vipstjert – som må siges at være karakterfugl for en sådan lokalitet - er også forsvundet.

    Måske Fyns sidste engryle ynglede her

Trusler mod fuglelivet.

I en årrække må det formodes, at tilgroning og for ringe afgræsning var en væsentlig årsag til den voldsomme tilbagegang af vadefuglene. Men for en del år siden blev der etableret et større kvægbrug på øen, og nu må afgræsningen siges at være optimal.

Præditorer som ræve er uden tvivl en væsentlig årsag til tilbagegangen. Der er næsten hvert år en rævegrav i Vårø Knude – hvor man har konstateret kuld på op til 5 unger.
Rævebestanden er generelt steget voldsomt på Tåsinge over de seneste 5-10 år. Specielt på Monnet har man, med hjælp fra lokale jægere, gjort en ekstra indsats på at begrænse dem her. Desværre tyder alt på, at tilgangen af ræve fra det tilstødende opland, er mere en rigeligt leveringsdygtige, så også i år er der rævegrav i Knuden.

    Rævegrav Vårø Knude 2019

Men kan ræve alene være årsagen til tilbagegangen?
Ser jeg tilbage på de næsten 30 år, jeg er kommet på Monnet, har der næsten altid været ræve – og ynglefuglebestanden så ud til at kunne bære det. Og kan ræve alene være årsagen til, at det sker på som mange af landets tilsvarende lokaliteter? Personligt tvivler jeg – men hvem kan så give svaret?

    Vibe tidligere talrig ynglefugl – årets optælling gav 4-5 ikke ynglende viber 

Monnet er stadig et fantastisk område. Hvert besøg er det værd – med spændende raste - og trækfugle og et stort landskab, som tager pusten fra en. Men deprimerende at opleve de mange ynglefugle der forsvinder fra år til år.

                                                                              Foto og tekst: Poul Vestergaard Rasmussen


.

Ø-undersøgelsen anden runde 2021 - Hjelmshoved, Hjortø, Mejlholm, Odden og Vibeholm. Poul V. Rasmussen

Efter den 15. maj er det tid til Ø-undersøgelsens anden runde og det var Poul Vestergaard Rasmussen på torsdag den 27. maj 2021.

Hjelmshoved: 

Knopsvane 2 YF, Knortegås, Mørkbuget (ssp. bernicla) 36 R, Ederfugl 141 YF, Toppet Skallesluger 16 R, Toppet Skallesluger 3 YF, Gravand 6 R, Rustand x Gravand (hybrid) 2 YF, Knarand 1 YF, Ringdue 2 YF, Strandskade 13 YF, Klyde 2 YF, Vibe 3 YF, Rødben 2 YF, Stormmåge 100 YF, Sølvmåge 237 YF, Svartbag 9 YF, Dværgterne 1 YF, Havterne 1 YF, Rørhøg 2 FU, Havørn 1 3K OF, Gråkrage 12 FU, Gråkrage 1 YF UR, Sanglærke 6 YF SY, Landsvale 2 YF, Gærdesanger 2 YF SY, Tornsanger 2 YF SY, Gærdesmutte 1 YF SY, Stær 1 YF, Engpiber 1 YF, Hvid Vipstjert 2 YF. Poul Vestergård Rasmussen

Klyde. Poul Vestergaard Rasmussen

Strandskade. Poul Vestergaard Rasmussen

Toppet skallesluger. Poul Vestergaard Rasmussen

Havterne . Poul Vestergaard Rasmussen

Hjortø: 

Knopsvane 1 YF, Grågås 78 R, Grågås 2 YF, Ederfugl 78 YF, Toppet Skallesluger 11 R, Toppet Skallesluger 2 YF, Gravand 10 R, Gravand 6 YF, Taffeland 1 YF, Knarand 1 YF B, Gråand 3 YF, Ringdue 6 R, Ringdue 2 YF, Blishøne 2 YF, Skarv 2 OF, Strandskade 29 YF, Klyde 3 YF, Stor Præstekrave 6 YF UF, Vibe 27 YF, Rødben 19 YF, Hættemåge 4 R, Stormmåge 100 YF, Sølvmåge 187 YF, Svartbag 3 YF, Dværgterne 1 YF, Havterne 19 YF, Rørhøg 1 YF, Havørn 1 4K R, Sanglærke 22 YF SY, Rørsanger 3 YF SY, Bysvale 22 YF, Landsvale 8 YF, Gransanger 1 YF SY, Gærdesanger 1 YF SY, Tornsanger 6 YF SY, Gærdesmutte 1 YF, Stær 8 YF, Grå Fluesnapper 1 YF, Solsort 2 YF, Gråspurv 12 YF, Engpiber 2 YF, Hvid Vipstjert 3 YF, Bogfinke 2 YF, Tornirisk 2 YF. Poul Vestergård Rasmussen

Ederfugle. Poul Vestergaard Rasmussen

Tornsanger. Poul Vestergaard Rasmussen

Dværgterne. Poul Vestergaard Rasmussen

Stor præstekrave med Pull. Poul Vestergaard Rasmussen

Vibe. Poul Vestergaard Rasmussen

Mejlholm: 

Knopsvane 1 YF, Ederfugl 107 YF, Skarv 1 YF, Strandskade 1 YF, Stormmåge 1 YF, Sildemåge 1 YF, Sølvmåge 133 YF, Svartbag 5 YF, Sanglærke 3 YF SY. Poul Vestergård Rasmussen

Odden: 

Knopsvane 1 YF, Knortegås, Mørkbuget (ssp. bernicla) 84 R, Bramgås 1 R, Ederfugl 125 YF, Gravand 6 R, Strandskade 5 YF, Klyde 1 YF, Stor Præstekrave 2 YF, Stenvender 3 R, Almindelig Ryle, Engryle (ssp. schinzii) 5 R, Rødben 1 YF, Sølvmåge 300 YF, Svartbag 3 YF, Havterne 2 YF, Gråkrage 1 YF, Sanglærke 4 YF SY, Digesvale 15 YF, Engpiber 1 YF. Poul Vestergård Rasmussen

Vibeholm: 

Knopsvane 1 YF, Ederfugl 20 YF, Gravand 1 YF, Fiskehejre 3 FU, Strandskade 2 YF, Rødben 2 YF, Svartbag 3 YF. Poul Vestergård Rasmussen

.

Skånsk rødben ved Slipshavn

Poul Brugs har fotograferet en rødben, som er ringmærket i Skåne som 1K+.

Rødben Foto: Poul Brugs Rasmussen

Ringmærket i Skåne den 7. november 2014.

.

Fauna obs fra Holme i det Sydfynske Øhav.

Poul Rasmussen har i dag været rundt i Øhavet og talt fugle.

Havøn på St. Egholm. Foto © Poul Vestergaard Rasmussen

Nyland: Rørhøg 1 FU, Sølvmåge 147 YF, Sølvmåge 35 R, Skarv 2 OF, Svartbag 34 YF, Strandskade 3 YF, Ederfugl 1 YF, Ederfugl 199 R, Stormmåge 3 R, Havterne 2 YF, Almindelig ryle 1 YF, Engpiber 1 YF. Poul Vestergaard Rasmussen

Strandskade Nyland. Foto © Poul Vestergaard Rasmussen

Syd for Lille Egholm: Spættet sæl 2 R . Poul Vestergaard Rasmussen

Spættet sæl  Lille Egholm. Foto © Poul Vestergaard Rasmussen

Mørkedybet: Marsvin 2 FU. Poul Vestergaard Rasmussen

Strynø Kalv: Strandskade 14 YF,  Rødben 8 YF, Vibe 11 YF, Sanglærke 42 YF/SY, Stormmåge 8 YF, Rørsanger 1 YF/SY, Ederfugl 1 YF, Ederfugl 17 R, Fiskehejre 3 R, Svartbag 1 YF, Landsvale 2 YF, Sølvmåge 36 YF, Knopsvane 2 YF, Knopsvane 6 R, Gråand 19 R, Grågås 2 YF, Krikand 4 R, Hvid vipstjert 1 YF,  Skeand 1 YF, Skeand 4 R, Gravand 1 YF, Havørn 1 R, Gul vipstjert 2 YF, Engpiber 7 YF, Stor præstekrave 1 YF, Stær 113 R. Poul Vestergaard Rasmussen

Havørn Strynø Kalv. Foto © Poul Vestergaard Rasmussen

Bondeholm: Svartbag 3 YF, Sølvmåge 37 YF, Ederfugl 5 YF, Ederfugl 243 R,Strandskade1 YF, Gravand 1 YF, Gravand 4 R, Rødben 1 YF. Poul Vestergaard Rasmussen


Vogterholm: Rødben 5 YF, Strandskade 5 YF, Vibe 1 YF, Sølvmåge 47 YF, Gravand 1 Yf, Svartbag 2 YF, Engpiber 4 YF, Knopsvane 2 YF, Sanglærke 2 YF, Ederfugl 7 YF, Toppet skallesluger 1 YF, Gråand 2 YF, Gråand 9 R, Havterne 5 YF, Klyde 3 YF. Poul Vestergaard Rasmussen

Tak til Poul Rasmussen for obs og fotos. Husk at dobbeltklik på fotos for nyde dem i ful størrelse!

Erhardt, Snatur.dk 

Hattebakkedag

Så oprandt den store Hattebakkedag med vind fra NV 6-8 m/s. Ikke det bedste. På Oldenbjerg 39m vest for Spodsbjerg er stedet, hvor jeg skal tilbringe 3 timer på en Hattebakke. Der er Hatbakker besat flere steder på Langeland, men helt præcist, hvor ved jeg ikke lige nu.

På Oldenbjerg dukkede der i løbet af tre timer ca 60 mennesker op. De fleste var lokale, som benyttede lejligheden til at komme til tops på Hatbakken. Oldenbjerg er den næsthøjeste Hatbakke på Langeland. Højste er Skøvlebjerg (46 m) lige før Tryggelev, når du kommer fra Humble, men den er skovbevokset. Fra Oldenbjerg er der flot udsigt over Storebælt til Lolland, Vejrø og mod nordvest til Bregninge Kirke. Læs mere om dannelse af en Hatbakke.

Smedebakken, Tranekær (Hattebakke): Hvepsevåge 2V ( 11:27) Hvepsevåge 5 S ( 11:40) Spurvehøg 2 V ( 11:06 og 13:48) Spurvehøg 6 S ( 11:29 - 11:40 - 11:45 - 11:55 - 12:45 - 13:00) Musvåge 3 SV ( 12:17) og Hvidklire 7 V ( 10:55). Claus Dalskov

Oldenbjerg (Hattebakke) vest for Løkkeby Enge (10:45-14:10): Fiskehejre 1 V, Hvepsevåge 3 T, Spurvehøg 6 T, Musvåge 3, Fiskeørn 1 T (fløj Mod Tullebølle), Landsvale 40 T, Bysvale 6 T, Hvid Vipstjert 2 T. (ca. 60 besøgende)

Dolebjerg (Hattebakke), Vesteregn:: Havørn 1 3K (ind fra Ø og retur Ø), Vintervåge 1 VSV, Musvåge 14 S +6 V, Hvepsvåge 3 S + 5V, Spurvehøg 18 S, Blå Kærhøg 1 S, Rørhøg 3 S, Rød Glente 1 1K S, Dværgfalk 2 S, Tårnfalk 10 S, Alm.Kjove 2 V (mørk.), Storspove 6 V, Hjejle 35 V, Svaleklire 1 V, Ravn 2 S, Landsv 30+S. Nis Rattenborg. Nis Rattenborg

Andemose (Hattebakke) (08:30-16:00): Lom sp. 1 S, Hvepsevåge 7 TI, Havørn 1 TI, Rørhøg 3 TI, Spurvehøg 23 TI, Musvåge 46 TI, 10:26, 15:50, 15:55 Fiskeørn 3 TI, Tårnfalk 5 TI. (DN, Langeland, arrangement "Åben Udsigt". Andemose Bakke, 200 m fra Storebælt-kysten. Obs. af indtræk fra Stignæs. Hvis ikke andet angivet, så TI derefter SV-V). Jan Holm Jensen

Lindelse Nor, (Hattebakke) (DN Langeland arrangement "Åben Udsigt". Store Vejlebjerg alle obs denne dag er set fra Store Vejlebjerg): Knopsvane 164 R, Rørhøg 1 S, Tårnfalk 3 , Blishøne 250 R, Almindelig Ryle 46 V, Storspove 2 V, Rødben 14 V. Ella Mikkelsen

Keldsnor (Hattebakke): Lille Lappedykker 14 R, Toppet Lappedykker 9 R, Sorthalset Lappedykker 8 R, Skarv, Mellemskarv (sinensis) 270 R, Silkehejre 1 R, Fiskehejre 46 R, Grågås 1010 R, Gravand 1 R, Krikand 35 R, Gråand 15 R, Spidsand 2 SV, Skeand 27 R, Taffeland 6 R, Troldand 35 R, Hvinand 8 R, Rød Glente 2 1K NV, Rørhøg 5 , Blå Kærhøg 2, Spurvehøg 25, Musvåge 7 V, Tårnfalk 8, Dværgfalk 3, Stor Præstekrave 15 R, Hjejle 180 R, Vibe 120 R, Islandsk Ryle 3 R, Almindelig Ryle 119, Storspove 1 R, Sortklire 26, Rødben 1 R, Hvidklire 3, Stenvender 3 V, Hættemåge 20 R, Svartbag 32 R, Splitterne 1 R, Fjordterne 1 R, Huldue 7 TF, Digesvale 18 SV, Landsvale 230 V, Bysvale 8 SV, Skovpiber 2 V, Gul Vipstjert 1 V, Hvid Vipstjert 8 SV, Grønsisken 1 V. Ole Goldschmidt

Ærø (11:00-14:00): Rovfugle 70 T. Morten Müller

Peter Oldenbjerg fra DN fortalte om bakkens historie. På bakken havde tyskerne en meldepost som de forlod i 45 og senere er huset og luftmeldeposten på bakken fjernet.

Maj-tælling på Monnet. Poul Vestergaard Rasmussen

Poul har talt fuglebestanden på Monnet denne majdag. Her kommer tallene og et udvalg af fugle på turen. Alle fotos taget af Poul.

Mørkbuget knortegås

Tre havørne over Vårø Knude

Ung havørn

Unge havørne

Og desværre - selvom det er et flot dyr - masser af ræve!

Havterne

Havterne

“Din han” var godt nok aktiv med at fouragere i dag, der må være unger i reden!

Stenpikker

Rødstjert

Havørn gammel - lokal ynglefugl. Bemærk sort plet på halefjer!

Fugle på Monnet denne mandag den 4. maj 2020:

Monnet,  Tåsinge:
  Knopsvane 44 R, 
  Knortegås, Mørkbuget (ssp. bernicla) 110 R, 
  Bramgås 2071 OF, 
  Grågås 141 R, 
  Ederfugl 1 OF, 
  Toppet Skallesluger 2 OF, 
  Gravand 23 R, 
  Gråand 16 R, 
  Spidsand 3 R, 
  Fiskehejre 16 R, 
  Skarv 8 OF, 
  Strandskade 8 YF, 
  Hjejle 11 R, 
  Stor Præstekrave 1 YF, 
  Stor Præstekrave 7 R, 
  Vibe 1 YF, 
  Vibe 1 R, 
  Storspove 16 R, 
  Hvidklire 7 R, 
  Rødben 8 YF, 
  Rødben 4 R, 
  Hættemåge 51 OF, 
  Stormmåge 17 OF, 
  Sølvmåge 54 R, 
  Svartbag 8 OF, 
  Havterne 27 R, 
  Rørhøg 1 FU, 
  Havørn 6 R, 
  Landsvale 6 FU, 
  Digesvale 65 R, 
  Stær 72 OF, 
  Rødstjert 1 SY, 
  Stenpikker 3 R, 
  Hvid Vipstjert 4 R, 

Som tallen viser så er der sket mange ændringer i hvilke fugle der er på Monnet.

Læs om Monnet i 2001

...

Vandrefalk på Fynsværket

Vandrefalk på Fynsværket februar 2013 af Erik Thomsen

Vandrefalk på Fynsværket © Erik Thomsen

Vandrefalken der sidder på Logoet,  ”Vattenfall” på Fynsværket. Jeg fotograferede vandrefalken den 20-02-2013. På de første billeder jeg fik af fuglen, så jeg en farvering,  men afstanden var stor, så jeg forsøgte mig med en brændvidde på 1200 mm og skruede lidt op for hastigheden, - det lykkedes at få billeder af venstre ben med rød farvering og med to bogstaver over hinanden.
Billederne sendte jeg til Ringmærkningscentralen på ZM, der dagen efter oplyste at det var en unge, en hun, der var mærket i 2010 i reden på Stevns og som har slået sig ned på Fynsværket.

Fynsværket © Erik Thomsen

DOF-FYN  oplyser til mig, det vil være uheldigt at sætte en kasse op, da det er for tæt på engarealer i Odense Fjord, hvor der yngler vadefugle.

Vandrefalk på Fynsværket © Erik Thomsen

Fremtiden vil vise hvad Vandrefalken selv vælger.

Erik Thomsen

Svar fra Dof Fyn d. 10. marts 2013:

Henrik Kalckar Hansen
Formand DOF Fyn

Hvorfor IKKE en vandrefalkekasse på Fynsværket?

Vi er rigtig mange der glæder os over vandrefalken på Fynsværket, og dermed er tanken om opsætning af kasse og om muligt at få et ynglepar jo også nærliggende.
Den idé har vi også arbejdet med i DOF Fyn's bestyrelse, men er endt med at droppe projektet. Dette er blevet til en spændende debat om den danske natur på DOF's facebook side.
Men da det jo ikke er alle DOF Fyns Medlemmer, som dyrker denne disciplin indenfor den moderne kommunikation, er her min kommentar til problematikken...

Ang. DOF's holdning til opsætning af vandrefalkekasse på Fynsværket. Det er korrekt at projektet er droppet, bl.a. fordi afstanden til klydekolonierne ude ved Ølundgård er for kort (ca. 10 km). Beslutningen er truffet i tæt samråd med vandrefalke eksperten Niels Peter Andreasen fra Møns Klint.
Der er naturligvis ingen, der ved hvilken føde et vandrefalkepar på Fynsværket vil fodre sine unger med, og det er jo netop problemet... Idag har engfuglene ro for vandrefalken i den sårbare yngleperiode, fordi falkene på dette tidspunkt selv yngler på utilgængelige klippeskråninger i f.eks. Sverige
Men som en seriøs fugle organisation, så er DOF nødt til at vurdere hvilke fuglearter der er mest sårbare og truede nationalt og ikke mindst internationalt. I den forbindelse har vi i Dk. et stort ansvar for vores sidste rester af de ynglende engfugle f.eks. klyder og rødben. Netop fugle som yngler på Ølundgård. Fuglearter som vi gennem mange forskellige miljø projekter og kostbare fonds opkøb forsøger at tilgodese med levesteder, naturpleje osv.
Vandrefalken har formentlig aldrig været voldsom talrig som ynglefugl i Dk. Men den er jo vidt udbredt i lande med bjerge omkring os, og som vintergæst har vi jo heldigvis rig lejlighed til at opleve den voksende bestand også i og omkring Odense Fjord.