I 1988 blev jeg af Fyns Amt bedt om at lave fugleoptællinger i Vejlen og Noret på Tåsinge og tre år efter, i 1991, også på Monnet.
Sidstnævnte lokalitet blev uden sammenligning min altoverskyggende ynglingslokalitet – og lad os kalde det en kærlighed som blot voksede med årene.
Det var et privilegium at få lov at naturovervåge dette unikke sted, men også lidt skræmmende for en grøn ornitolog første gang at stå ved leddet og skue ud over den vidtstrakte strandeng, hvor der var myriader af fugleliv. Hvordan får man dog mandtal på det?
Det er mig stadig en udsøgt fornøjelse at besøge Monnet – men som overskriften antyder, er det ikke lutter idyl.
Bramgæs over Langodde.
For os der jævnligt og over mange år har færdedes i naturen, er der klare tegn på, at naturen ikke trives. Ja, selv på steder som Monnet, hvor den umiddelbare opfattelse må være, at her trives planter og dyr, er der i de senere år sket voldsomme ændringer.
Desværre er der en tilsvarende tendens på tilsvarende biotoper – ja, vel ikke kun i Danmark, men i det meste af Nordeuropa. Selv på nogle af landets bedste lokaliteter, som fx Tipperne, Værneengene og Vejlerne, sker tilbagegangen af vores strandengsfugle i skræmmende tempo, og for ikke længe siden kunne vi læse, at fuglelivet omkring Odense fjord også er ved at kollapse.
Strandskade - tidligere talrig ynglefugl på Monnet
Sammenligning af yngletal fra Monnet fra tidligere og nu.
Men tilbage til Monnet.Lad mig, for at forenkle det, holde mig til de talrigste arter i et forsøg på at beskrive tilbagegangen af ynglefuglene på stedet.
I optællingerne fra 1989 foretaget af
Lars Hansen ynglede her: 37 par viber, 40 par rødben og 30 par strandskade.
Året efter, 1990, tæller
Poul Henrik Harritz: 49 par viber, 44 par rødben og 45 par strandskader
og i 1993 tæller jeg følgende ynglepar: 47 par viber, 39 par rødben og 48 par strandskader.
Altså et rimeligt klart billede af et antal, der ligger på omkring 30 til 50 for hver af de nævnte arter.
Som sammenligning er antallet af samme arter optalt her i år, altså
2019: Vibe 0 par, rødben 6 par og strandskade 10 par.
Det har ikke bare været en glidende tilbagegang fra år til år – men i det lange perspektiv viser det et tydeligt billede af, at det går den gale vej.
Brushøns var tidligere almindelig ynglefugl på Monnet og dansede her de første år, jeg talte op, selvom jeg aldrig så tegn på ynglepar.
Klyder ynglede med 25-30 par, men er nu helt forsvundet.
Stor præstekrave ynglede med op til 10 par - nu 1 par i år.
Stor kobbersneppe 5-6 par ( de sidste forsvandt i halvfemserne).
Almindelig ryle op til 2-3 par, hvor det sidste par holdt stand til 2015. Vist nok som Fyns sidste ynglepar.
Men ikke kun vadefuglene er i tilbagegang. Stormmåge med koloni på over 150 par er helt væk, og havterne havde koloni med godt 50 par.
Nu kun enkelte par spredt langs kysten. Gul vipstjert – som må siges at være karakterfugl for en sådan lokalitet - er også forsvundet.
Måske Fyns sidste engryle ynglede her
Trusler mod fuglelivet.
I en årrække må det formodes, at tilgroning og for ringe afgræsning var en væsentlig årsag til den voldsomme tilbagegang af vadefuglene. Men for en del år siden blev der etableret et større kvægbrug på øen, og nu må afgræsningen siges at være optimal.
Præditorer som ræve er uden tvivl en væsentlig årsag til tilbagegangen. Der er næsten hvert år en rævegrav i Vårø Knude – hvor man har konstateret kuld på op til 5 unger.
Rævebestanden er generelt steget voldsomt på Tåsinge over de seneste 5-10 år. Specielt på Monnet har man, med hjælp fra lokale jægere, gjort en ekstra indsats på at begrænse dem her. Desværre tyder alt på, at tilgangen af ræve fra det tilstødende opland, er mere en rigeligt leveringsdygtige, så også i år er der rævegrav i Knuden.
Rævegrav Vårø Knude 2019
Men kan ræve alene være årsagen til tilbagegangen?
Ser jeg tilbage på de næsten 30 år, jeg er kommet på Monnet, har der næsten altid været ræve – og ynglefuglebestanden så ud til at kunne bære det. Og kan ræve alene være årsagen til, at det sker på som mange af landets tilsvarende lokaliteter? Personligt tvivler jeg – men hvem kan så give svaret?
Vibe tidligere talrig ynglefugl – årets optælling gav 4-5 ikke ynglende viber
Monnet er stadig et fantastisk område. Hvert besøg er det værd – med spændende raste - og trækfugle og et stort landskab, som tager pusten fra en. Men deprimerende at opleve de mange ynglefugle der forsvinder fra år til år.
Foto og tekst: Poul Vestergaard Rasmussen
.
For ræve er det givet et problem at der er så få mus - det øger presset på fugle - og Monnet gror jo voldsomt til og har ikke været ordentligt græsset i en lang række år - men måske får vi hjælp af Bramgæssene de er begyndt at pleje mange enge til stor glæde for især vadefugle
SvarSletDe seneste 4-5 år har der været 125-200 kreaturer til afgræsning på Monnet så tilgroning er ikke længere et problem. Mvh Poul
SvarSlet