mandag den 16. december 2013

Kalenderbilledet mandag d. 16. december 2013

Langnæbbet sneppeklire, Bøjden Nor onsdag den 17. april 2013.

Langnæbbet sneppeklire
Kirsten Pedersen og Gunnar Jørgensen fra Fugleværnsfondens lokale, frivillige arbejdsgruppe ved Bøjden Nor besøgte noret kl 10:00 onsdag den 17. april og Kirsten skriver i findeberetningen:

Vi ville se en ekstra gang efter antallet af lille præstekraver og hvidklire  i området hvor de plejer at være, da vi fik øje på en fugl, som vi  først synes lignede en kobbersneppe. Men næbbet vendte lidt nedad, og farven for mørk, og det så også for tykt ud, og næbspidsen var fortykket.
Benene var mat gulgrønne, så vi jokede lidt med at vi ikke vidste hvor den mon kunne have været for at få bleget og farvet de ben. Men stor kobbersneppe kunne det ikke være, da vi tydeligt kunne se, at der ikke var sort og hvid hale. Lille kobbersneppe blev også forkastet selv om den også havde et langt øjenbryn. Klireryle blev også forkastet.
 Heldigvis kunne vi ikke se fuglen i 10 minutter. Vi måtte jo videre i bogen og kiggede nu kun på de langnæbbede - og kom så til Sneppekliren! Vi fik set, at vi skulle sikre os, hvordan tertiærerne så ud for at skelne mellem langnæbbet og kortnæbbet. Da kom fuglen frem igen, og der blev skruet op til 60x på zoomen på teleskopet, og vi var heldige at den vendte bagenden til. Så kunne vi se de mørke tertiærer med lyse rande, og sammen med alt det andet var vi sikre. Men vi ville have fat i Lars Bonne og have bestemmelsen "godkendt" og sikre dokumentationen. Samt naturligvis få fundet af Langnæbbet Sneppeklire "meldt ud", så vi kunne give andre mulighed for se den så en ikke helt almindelig fugl ud for klydeskjulet i Bøjden Nor.

Fra venstre Jørgen Mikkelsen, Gunnar Jørgensen og Kirsten Pedersen.
Det viste sig, at være en Langnæbbet sneppeklire, som er en nordamerikansk vadefugl, der kun er set få gange i Danmark - nemlig blot 5. gang i 15 år. Se fundstatistik på netfugl

Langnæbbet sneppeklire
Det er første gang, den langnæbbede sneppeklire er set på Fyn. Den blev indrapporteret for sidst gang på Dof-basen torsdag den 25. april 2013 af Jens Bækkelund.

Den Langnæbbede sneppeklire blev en populær twicherfugl i 2013 med 78 krydser på en sjetteplads efter (1) Hvidskægget terne (Utterslev mose), (2) Prærietrane (1. gang i DK - Møn), (3) Halsbåndstroldand (Furesøen), (4) Ørkenpræstekrave (Blåvand), (5) Gåsegrib (Viborg). Kilde: Netfugl

Fundstatistik for Langnæbbet sneppeklirre

Twicher-beretning af Jan Lindgaard Rasmussen og Club300 af Andreas Bruun Kristensen

Video af Langnæbbet sneppeklire fra Bøjden Nor optaget af Mogens Ribo Pedersen
og
video af Michael Køie Poulsen


.

søndag den 15. december 2013

Kalenderbilledet søndag d. 15. december 2013

Fyrremejse, Tinglev Mose søndag den 31. marts 2013 1. Påskedag.

Fyrremejse
Fynboer må stadig tage til det sydlige Jylland for at opleve Fyrremejsen. Denne fugl er fotograferet ved Tinglev mose 500 meter øst for fugletårnet, hvor der er et stort område med pilesump syd for åen.
Siden starten af 1980’erne har Fyrremejse, nærmere betegnet den sydlige race af Fyrremejse (Parus montanus salicarius) ynglet i det sydligste Jylland, som følge af en bestandsspredning fra det nordlige Tyskland. Som det latinske navn indikerer, foretrækker den sydlige race ikke fyr men pil (Salix = pil), først og fremmest gammel, sammenfiltret, henfaldende pilesump med indslag af birk. Der skal være godt med døde stammer med frønnet træ, hvor Fyrremejsen selv hakker redehullet ud!

Fyrremejse, Tinglev mose
Den nemmeste måde at skelne Fyrremejse fra Sumpmejsen på er sangen. Dette feltkendetegn, som høres især i marts - april, hvor den synger tiu-tiu-tiu. Specielt det meget gennemtrængende varselkald dzææææ-dzææææ-dzææææ er karakterisktisk. Hør stemmen og kaldet ...

Fyrremejse, Tinglev mose - vingespejl
Fyrremejse og Sumpmejse kan være svære at skelne fra hinanden. De ligner hinanden og kan træffes de samme steder. Fyrremejsen adskiller sig fra Sumpmejse på hættens glans og udstrækning, hagesmækkens størrelse og tilstedeværelsen af et lyst vingepanel hos Fyrremejse. Alle disse karakterer varierer meget og er afhængige af fældningsstatus og også af observationsforholdene og belysningen. Vingepanelet kan være meget utydeligt hos Fyrremejse, mens Sumpmejse modsat kan have et lyst strøg i vingen.Det faktum at Fyrremejse har relativt større hoved end Sumpmejse kan for det trænede øje bruges. Fyrremejse giver et mere robust indtryk.

Fyrremejse, Tinglev mose - syngende

Fyrremejse, Tinglev mose

Fyrremejse, Tinglev mose - "tyrenakke"
Fyrremejse på FugleogNatur
Fyrremejse på Dof

.

lørdag den 14. december 2013

Kalenderbilledet lørdag d. 14. december 2013

Sjagger, Sætting Strandvej 34, Svendborg onsdag den 20. marts 2013.

Sjagger
Denne Sjagger er fotograferet under foderbrættet på en jævndøgnsdato, hvor sneen stadig dækker jorden. Den levede af æbler i nogle dage på matriklen, men den 23. marts var det hele forbi. Spurvehøgen kom forbi og slog Sjaggeren

Slået af Spurvehøg d. 23. marts 2013 kl 12:17!
Naturens gang!

fredag den 13. december 2013

Kalenderbilledet fredag d. 13. december 2013

Skægmejser ved Vejlen, Taasinge torsdag den 21. marts 2013.

Skægmejse
I starten af halvfemserne blev Skægmejse ikke registreret ved Vejlerne på det vestlige Taasinge. Den 31. oktober 1998 tastede Kurt Due Johansen den første ind i Dof-basen og siden er Skægmejserne blevet indberettet på Dof-basen fra Vejlen

Skægmejse HAN
I forbindelse med Atlas II blev Skægmejse ikke noteret ved Vejlerne, men det er der gode chancer for i den kommende Atlas III undersøgelse. 
Disse fotos af fuglene fouragerende en forårsdag i år, 2013 er fotograferet på stien til fugleskjulet lige før lågen til området. Både han og hun havde travlt med at finde frø i tagrørene og lod sig stort set ikke forstyrre af fotografen. Skægmejse høres og ses ofte fra området ved fugleskjulet eller fra stien, der fører til skjulet.

Skægmejse HUN
De danske bestande regnes for et resultat af udvandringer fra hollandske bestande og er først kommet til landet som ynglefugle i 60'erne. Bestandene har fluktueret i relation til strenge vintre, men det ser ud til at bestanden ved Vejlen (største antal fugle set: 16 AD/JUV) har klaret sig fint i de foregående hårde vintre.

Stien før lågen
Skægmejsen hos DOF og FugleogNatur

onsdag den 11. december 2013

Kalenderbilledet torsdag d. 12. december 2013

Skovsneppe i baghaven, Sætting Strandvej 34, Svendborg tirsdag d. 19. marts 2013.

Skovsneppe
I det tidlige forår kan sne gøre den godt camouflerede Skovsneppe synlig. Det skete også i det tidlige forår på matriklen.
Skovsneppe fouragerende
Skovsnepper kan træffes hele vinteren her i landet. I milde vintre drejer det sig givetvis om flere tusinde, især i Vestjylland. I vinterhalvåret fouragerer skovsnepperne på enge og græsmarker om natten og raster i skov og krat om dagen. Resten af året fouragerer de på blød skovbund om dagen.
Om denne Skovsneppe er en dansk ynglefugl eller fra det nordlige skandinavien eller Nordrusland er ikke til at vide, idet skovsnepperne trækker gennem landet  på forårstrækket fra sidst i marts til midt i april.

Skovsnepper på Fyn 2013 indtastet i Dof-basen

tirsdag den 10. december 2013

Kalenderbilledet onsdag d. 11. december 2013

Rødhovedet and han ved Klæsø Nor/Eskildsø, Lindelse Nor torsdag den 7. marts 2013.

Rødhovedet and mellem troldænder og taffelænder ved Lindelse.
En Rødhovedet and ved Klæsø Nor/Eskildsø (Lindelse Nor) fra d. 6.marts til d. 14. marts, et enkelt par på Ærø ved Vitsø Grund d. 23. marts, en han ved Klise Nor en enkelt dag i maj og en han i eklipsedragt ved Nørreballe Nor fra den 1. september til den 2. oktober er hvad 2013 kunne byde på.
Igen et år uden ynglende Rødhovedet and på Fyn/Langeland

"Find Holger" torsdag d. 14. marts 2013 Lindelse Nor
"Rødlistet i 1973 som uddød herhjemme, men har dog ynglet spontant siden. Glædeligt er det dog, at en stabilt stigende (?) bestand synes at have etableret sig i Maribo-søerne på Lolland siden 2003. I 2005 vurderes bestanden på op imod 12 par, og det tillægges i høj grad de optimale yngleforhold, vandkvalitet og fødegrundlag." Kilde: FugleogNatur

Maribosøerne Hejrede Sø og Røgbølle Sø kunne fremvise ungfugle i 2013.
Preben Berg har noteret på Dof-basen:
"Den 27. september 2013 - Mindst 29 godt gemt i en meget stor flok taffelænder. Mange 1K fugle iblandt: ca 8-10". Preben Berg Kilde: Dofbasen

Rødhovedet and Han Klise Nor onsdag d. 8. maj 2013.
Rødhovedet and på Fyn fra Dof-basen

mandag den 9. december 2013

Kalenderbilledet tirsdag d. 10. december 2013

Rustand ved Firtalsstrand torsdag den 7. marts 2013.

Rustænder Firetalsstrand
Onsdag den 6. marts finder Dieter Maaszen disse to rustænder ved Firtalsstrand & Mellemstykket onsdag d. 6. marts. Ænderne bliver i området i 4 dage og blev sidst set den 9 marts 2013 af Henrik Kingo Andersen. I løbet af 2013 ses arten ved Vitsø, Ærø af Morten Müller og Lars Tom-Petersen, Nørreballe Nor af Jørgen og Ella Mikkelsen, Brændegaard Sø af Gunnar Jørgensen m. fl og den sidste er set Vigelsø af Gunnar Jørgensen Kilde: Dof-basen

Rustand med Knarand i baggrunden
Den gravandstore rustfavede and, hvor hannen har en sort halsring i yngledragten hører hjemme i Asien med østlig udbredelsesområde til Mongoliet. Mod vest har den en begrænset udbredelse ind i Europa med meget små bestande på Balkan og større bestande i Rusland og Tyrkiet. I grænseområdet mellem Schweiz, Østrig og Tyskland er der opstået en fritlevende bestand, som formentlig er baseret på undslupne fangenskabsfugle.