søndag den 2. februar 2014

Kaspisk måge sætter ny rekord for Fyn.

Kaspisk måge, ny fynsk rekord sat lørdag den 1. februar 2014.

af Henrik Knudsen

Kaspisk Måge Bagenkop havn februar 2014.   Foto © Henrik Knudsen
Hej Erhardt

Havde i går en fantastisk dag i regnvejret i Bagenkop Havn - her var "levende" af Kaspiske Måger. Samlet så jeg 18 forskellige, der kan godt have været et par mere, men det er det jeg kan skelne ud fra mine fotos. Især er det altid svært at styre de gamle fugle, da de ligner hinanden mere end de yngre fugle som varierer mere.

Har tjekket DOF-basen og det er ny Fyns rekord. Det er samtidig den 5. største forekomst herhjemme. Rekorden er fra Fanø d. 28.11-2009 med 24 stk. Herefter kommer der to større antal fra Salthammer 18.10-2011 og 19.10-2011 med hhv. 22 stk. og 20 stk. plus yderligere en stor forekomst fra Dueodde 18.10-2002 med 19 stk..

I forhold til disse rekord, kan man se, at de alle stammer fra efteråret, hvor fuglene er på vej til deres vinterområde, hvor Langeland, især Bagenkop bruges som overvintringsområde samt gennemtræk på vej til ynglepladserne. Det er rigtig typisk, at især de gamle fugle dukker op i februar. Denne type forekomst tror jeg ikke rigtig man finder andre steder i Danmark.

Det har været spændende, at være med til at få belyst det træk gennem de 3 seneste år, hvor jeg har kigget intenst efter Kaspiske Måger på Langeland.

Det skal fejres, så du får lige et foto af en Kaspisk Måge, måske ikke det bedste, men flaget er hejst.  .

Bh
Henrik Knudsen



.

søndag den 5. januar 2014

Bestemmelse af Hvidvinget måge Hanstholm den 4. januar 2014!

Hanstholm havn den 4, januar 2014.

Lørdag den 4. januar 2014 var en god dag i Hanstholm havn med mange ornitter på besøg for at se Ismågen og da der samtidig var andre hvidvingede måger i haven: Gråmåger og Hvidvinget måge kunne det jo ikke være bedre ;-)

Hvidvinget måge Hanstholm havn d. 4. januar 2014.
Nu er der opstået en diskussion omkring bestemmelsen af mågen på FugleogNatur

Se billedet som Leif Kristensen har lagt på FugleogNatur og kommentaren:

Hvidvinget måge Hanstholm havn d. 4. januar 2014 © Foto: Leif Kristensen
Et foto mere fra en anden vinkel
Hvidvinget måge Hanstholm havn d. 4. januar 2014 © Foto: Leif Kristensen


Gråmåge Hanstholm havn d. 4. januar 2014. © Foto: Leif Kristensen

Der er rejst tvivl om bestemmelsen af mågen og ikke alle er enige om, at det er en Hvidvinget måge og debatten kan følges på FugelogNatur

Skulle du have en mening om bestemmelsen er du meget velkommen til at kommentere under dette indlæg!

På Pandion findes der en god bestemmelsesartikel om Hvidvinget måge. Læs artiklen ...

Michael Mosebo Jensen, webmaster, Søren gjaldbæk og Gunnar Jørgensen.  © Foto: Leif Kristensen
Fynboerne mødtes i Hanstholm for at se måger

Læs også John Kyed's kommentar på Club300

.

tirsdag den 24. december 2013

Kalenderbilledet tirsdag d. 24. december 2013


Ismåge Hanstholm havn søndag den 22. december 2013

"Hvid jul" på trods af det grå og regnfulde decembervejr! Sådan blev det for fuglefolket, som i store skarer kørte til Jyllands nordvestlige hjørne, Hanstholm for at opleve Ismåge, Sneugle, Hvidvinget måge og Gråmåge.
Hele fire sjældne arktiske fugle på et sted er usædvanligt og en førjulegave for mange og en værdig kandidat til at være bag årets sidste kalenderlåge.

Ismåge Hanstholm
Ismågen foretrækker normalt at blive i det høje nord om vinteren. Her fouragerer den på småfisk og sælådsler, som den finder ved at følge isbjørnene. Nordnorge og Island er selv for en Ismåge meget langt mod syd og det er da heller ikke siden den 29. december 2006, at en ismåge kom forbi på Langø Havn på Lolland og  twicherne kørte kolonnekørsel til den lille by på Vestlolland. Det er kun 9'ene gang at der er set Ismåge i Danmark Kilde: Netfugl

Ismåge og Sneugle Hanstholm Havn    © John Kyed
Tak til John Kyed som genfandt Ismågen fredag den 20. december og som har taget ovenstående billede af det unikke møde mellem Ismåge og Sneugle i Danmark.

Ismåge

Ismåge
Ismåge
Ismåge


Ismåge
Ismåge


Ismåge
Ismåge


Mange har besøgt havnen siden fredag den 20. december 2013.

Anders Odd Wulf Nielsen, Anton Herrig Liebermann, Erik Kramshøj, Andreas Bennetsen Boe og Knud Pedersen

Havnen Hanstholm den 22. december 2013

Kurt Hansen og Ole Kristjansen
Mange fik sig et DK-kryds


Se listen over nye Dk-krydser på Netfugl

Videoer af begivenheden på Scandinavian rare bird videos.

Læs mere om Ismågen på Dof
Læs mere om Ismågen på FugleogNatur

                                         Det var sidste kalenderlåge i denne omgang
         
                                                 Snatur vil gerne ønske alle brugere
                                                             en glædelig jul
                                                                Vh Erhardt



mandag den 23. december 2013

Kalenderbilledet mandag d. 23. december 2013

Lundsanger, Møns Klint fredag den 24. maj 2013.

Lundsanger
I flere år i træk har der været flere syngende hanner ved Møns Klint og ofte er der en syngende han ved trappen på Møns Klint. Denne han er også set dette sted, hvor mange besøgende kommer forbi.
Niels Bomholt og jeg valgte at besøge Møns Klint på en dejlig forårsdag i slutning af maj både for at se og høre Lundsanger, men også for at besøge et af de mest spændende steder i maj måned i træktiden.

Trappen ved Møns Klint med Niels Peter Andreasen (yderst til højre)
Samme dag, hvor vi besøgte Møns Klint, blev vandrefalkungerne ringmærket.

Niels Bomholt på trappen ved Møns Klint med syngende Lundsanger (Niels's DK-kryds nr. 345)
Lundsanger artsbeskrivelse hos Dof.

.

søndag den 22. december 2013

Kalenderbilledet søndag d. 22. december 2013

Karmindompap, Vestre Gulstav søndag den 26. maj 2013.

Karmindompap han
Karmindompap hannen er karminrød på hoved, bryst og overgump. De gule Karmindompapper er hunner og ungfugle. Karmindompappen er en nyindvandret som ynglefugl i Danmark. De første iagttagelser blev gjort i 1940'erne og 1950'erne, men først i 1960'erne blev arten set mere regelmæssigt. Nu yngler Karmindompap mange steder især langs kysterne. Som denne Karmindompap han der fotograferet i Vestre Gulstav i slutningen af maj kommer Karmindompap som en af de sidste trækfugle i midten af maj. De fleste trækker bort igen i juli og de sidste i august-september.

Karmindompap

Karmindompap
Karmindompap

Karmindompap på Fyn i Dof-basen.

Læs mere på Dof


.



.

lørdag den 21. december 2013

Kalenderbilledet lørdag d. 21. december 2013

Hvidhalset fluesnapper, Skagen, Gyvelstien fredag den 3. maj 2013.

Hvidhalset fluesnapper
Den Hvidhalsede fluesnapper ligner en Broget fluesnapper til forveksling, men hannerne har en tydelig hvid halsring. Der blev fundet 5 Hvidhalsede fluesnappere i Danmark foråret 2013. Den første ved Holmens Kirkegaard d. 24. april dernæst nr. 2 den 1. maj ved Skagen og nr. 3. den 3. maj Gyvelstien, Skagen. Den 4. maj nr. 4. ved Sommerhusområdet ved Fyns Hoved og nr. 5. den 10. maj ved Hedeskov-Gretbjerg, Ry.  Kilde: Dof-basen

Hvidhalset fluesnapper yngler ikke i Danmark, men ses næsten kun på træk i foråret mest i landets østlige egne. De fleste fund er fra Sjælland, Møn og Bornholm. Der enkelte efterårsfund og de fleste er fra Christiansø.
Hvidhalset fluesnapper kan danne par med Broget fluesnapper. Blandingsfugle er fundet ynglende på Sjælland i 1986 og 1994. Begge blandingspar var mellem en Hvidhalset fluesnapper-han og Broget fluesnapper-hun. Der findes obs af hybridiserede fugle på Dof-basen

Læs mere på Dof.
Læs mere på FugleogNatur

fredag den 20. december 2013

Kalenderbilledet fredag d. 20. december 2013

Broget fluesnapper, Østre Gulstav lørdag den 27. april 2013.

Broget fluesnapper den 27. april 2013 - Østre Gulstav
Den Brogede fluesnapper han er fotograferet i slåenkrattet på kystskrænten af Østre Gulstav i slutningen af april. Det er tidspunktet, hvor Broget fluesnapper trækker gennem landet. Denne han gjorde kortvarigt rast ved Gulstav på rejsen mod nord enten til Fyn eller Skandinavien.. Det var årets første obs af arten for mit vedkommende.

Broget fluesnapper er udbredt i størstedelen af Nordeuropa samt det vestligste Asien. I Danmark er den en almindelig ynglefugl. Overvintringsområdet er tropisk Vestafrika. Føden er insekter, som tages under korte ture fra en siddeplads, både flyvende, i vegetationen og på jorden.
Broget fluesnapper yngler i træhuller i skove, parker og haver. Den går villigt i redekasser og er bl.a. derfor en af de bedst studerede fuglearter. Den er bl.a. kendt for at være polygam. Typisk vil disse hanner primært hjælpe med opfodringen af den første huns unger, mens senere tilkomne hunner helt eller delvis må klare opfodringen alene. Kilde: DenStoreDanske

Grå fluesnapper 1K den 27. oktober 2013 - Mandø
Den sidste fluesnapper i 2013 er fotograferet på Mandø i slutningen af oktober. Det er en Grå fluesnapper. Det er forholdsvis sent, idet de fleste fluesnappere forlader landet i slutningen af juli og fortsætte til ind i september, hvor de fleste danske ynglefugle har forladt landet!

Læs mere hos DOF.
Læs mere hos FugleogNatur


.