Er der steder på Øhavsstien, hvor den er ufarbar?

Er der steder på Øhavsstien hvor den er ufarbar så henvend dig til Erik Ehmsen 30243378.

Erik vil bringe det videre til Svendborg Kommune ved et kommende møde. 

.

Tre døde havørne fundet på det nordøstlige Taasinge.

I dag fandt Henning Steen Hansen tre døde havørne i en skov på det nordøstlige Taasinge ikke langt fra stedet, hvor der tidligere er fundet en død havørn DOF-FYN, FAA og  TV2FYN og endnu før i foråret d. 23. maj en død glente. 

Tre døde havørne inden for få meter!

De tre havørne lå med få meters afstand fra hinanden. To unge fugle og en gammel fugl. 

Havørnene blev efterfølgende indsamlet af politiet til nærmere undersøgelse for at finde dødsårsagen. 

Fuglene blev indsamlet.

Tv2Fyn om fundet

DOF-FYN skriver om fundet på deres hjemmeside.

DOF.dk skriver på deres nyhedsside om den dødfundne havørn fundet onsdag d.16. september 2020.

.

Knopsvanepar adopterer en grågås, Lundemosen (Holmdrup Mose). Tekst og foto: Lars Kirk

Lars Kirk skriver:

Hej igen Erhardt. 

Jeg så forresten et knopsvanepar sammen med en grågås i dag.

Grågås sammen med Knopsvaner, Lundemosen (Holmdrup Mose). Foto: Lars Kirk

I foråret 2019 var der på samme lokalitet et knopsvanepar med fire unger og en adopteret gæsling. Mon det er samme fugle? 

Knopsvaneparret fra 2019 med adopteret grågåsunge. Foto: Lars Kirk

Billedet med de små unger er fra foråret 2019. 

Vh. Lars. 

Det er nok meget sandsynligt den samme gås, der blevet præget på knopsvane og opfatter knopsvane, som sin art..
Hos gæs præges de nyudklækkede unger på det første individ, som de ser. Det vil næsten altid være modergåsen. Prægningen gør, at ungen opfatter modergåsen som sin artsfælle. 

Det er ikke ualmindeligt, at gæs lægger æg andre hunners rede (redeparasitisme) og det kan undertiden ske, at en hun lægger æg i en anden arts rede. Der kan selvfølgelig også have mennesker involveret! Hos gæssene præges ungerne på det individ de først ser, når de bliver udklækket.

Gæsling fra et sådan æg vil derfor blive præget på sine forsterforældre og vil sidenhen forsøge at danne par med et individ fra forsterforældrearten. 

Blishøne, Grågås og Knopsvane, Lundemosen (Holmdrup Mose). Foto: Lars Kirk

.

Gode fugleoplevelser på Tåsinge uge 37.

Taasinge midtuge oplevelser fra Søby-Monnet og Vejlen i uge 37. 

Lars Kirk var forbi Søby Monnet og fandet 6 canadagæs og flere hundrede grågæs

Canadagæs og grågæs, Søby Monnet Foto: Lars Kirk

Ved Vejlen blev isfuglen og de to stationære Sølvhejrer fotograferet.

Dobbeltbekkasin Vejlen, Taasinge Foto Lars Kirk

Isfugl Vejlen, Taasinge Foto Lars Kirk

Løvsanger Vejlen, Taasinge Foto Lars Kirk

Sølvhejre Vejlen, Taasinge Foto Lars Kirk

Isfugl Vejlen, Taasinge Foto Lars Kirk

Isfuglen har været flittig ved Vejlen, hvor der er læ for vestenvinden bag vejdiget. Det giver et blankt vandspejl, så isfuglen kan styrtdykke efter fisk. 

Poul Vestergaard Rasmussen fik endelig chancen til fotos tættere på "Så lykkedes det endelig at få lidt ok fotos af isfuglen i Vejlen"

Isfugl Vejlen Taasinge Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

Isfugl Vejlen Taasinge Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

Isfugl Vejlen Taasinge Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

Isfugl Vejlen Taasinge Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

Isfugl Vejlen Taasinge Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

For nogle dage siden var isfuglen også med på fotoet af de stationære Sølvhejrer.

Isfugl og Sølvhejre, Vejlen Taasinge Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

Isfugl og Sølvhejre, Vejlen Taasinge Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

Sølvhejre, Vejlen Taasinge Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

Sølvhejre, Vejlen Taasinge Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

I samme omgang fik Poul gode fotos af Dobbeltbekkasinen, som kan være svær at komme tæt nok på for at få gode fotos.

Dobbeltbekkasin, Vejlen Taasinge Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

Dobbeltbekkasin, Vejlen Taasinge Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

Dobbeltbekkasin, Vejlen Taasinge Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

Mange tak for fotos fra Lars Kirk og Poul V Rasmussen.

.

Mon det er danske skestorke, som er nået til Nordvesttyskland?

Erik Thomsen har besøgt Schlüttsiel syd for  Dagebøl lige syd for grænsen lørdag den 5. september 2020.

Skestork,  Schlüttsiel  flok på ca. 300 stk. Foto © Erik Thomsen d. 5/9-2020.

Dagens højvandsbilled af Skestork der er gået på land bag diget i Schlüttsiel.   En flok på ca. 300 fugle.

Alle ænder og vadefugle var bag diget.

Hilsen Erik Thomsen ( ET )

.

Vejlen Taasinge august 2020. Tekst og foto: Erik Thomsen

Vejlen Tåsinge, - tagrør er afskåret, antagelig selvtægt fra bondemandens side af. 

Køer er sat ud i området. 

Vejlen, Taasinge Foto: Erik Thomsen

Isfuglen har ingen steder at sidde,  når den skal fiske i Vejlen.

Skægmejsen har ingen steder at fouragere og opholde sig i rørskoven.

Vandriksen har ingen steder at gemme sig…..

Hvem kan tillade sig at fælde hele rørskoven på denne tid af året.

Venlig hilsen

Erik Thomsen

Poul Vestergaard Rasmussen kommenterer Eriks indlæg:

Det er svært at styre sin vrede, når man læser Erik Thomsens seneste indlæg om forholdene i

Vejlen på Tåsinge.

Jeg har forståelse for, at uvidende folk, der cykler forbi Vejlen og ser maskiner slå rørskoven inde i

Vejlen, måske tænker, jamen ødelægger de dog ikke naturen. Men en erfaren ornitolog, som dig

Erik, burde vide bedre og undersøge forholdene, inden du sender sådanne ting ud.

For det første. Der er ingen landmand, der har begået selvtægt. Alt hvad der sker i Vejlen er efter

anbefaling og opfordring fra Naturstyrelsen, og den unge landmand Henrik Møller, som forpagter

området af Naturstyrelsen, gør alt i et samarbejde med dem. Henrik gør en kæmpe indsats for

naturen ved at have en stor bestand af Herefordkvæg, som udfører naturpleje, bl.a. i Vejlen men

også på en masse øer i Øhavet. En indsats jeg tvivler på du, eller ret mange andre, ville yde til den

ringe indtægt og risiko, der er forbundet med et sådant foretagende.

Jeg er lige så forundret over, at du med din ornitologiske erfaring ikke ved, at de våde enge er en

betydelig mere artsrig biotop end for eksempel rørskoven, og at det er af den grund, man vælger

at reetablere dele af Vejlen som sådan.

Havde du så lettet måsen og var gået ned i den anden ende af Vejlen, ville du se, at der omkring

fugletårnet stadig er store områder med rørskov, som i høj grad tilgodeser de arter, som du

nævner. Altså for eksempel skægmejse, rørhøg og vandrikse.

Naturpleje handler først og fremmest om naturens ve og vel, og ikke om du kan stå på få meters

afstand og fotografere isfugl. Men selv med de nye tiltag har du, og vil du fremadrettet få en

endnu større mulighed for både at studere men også fotografere disse fugle i Vejlen.

Så ærgerligt og uklogt at komme med sådanne ytringer inden man har sat sig ind i de faktiske

forhold.

Lad os lære lidt af det og tænke før man taler.

Læs også indlæg på DOF FYN lørdag d. 5. september 2020: 

Vejlen, Tåsinge - igen. Søren Gjaldbæk DOF-FYN

.

Vadefugle ved Vejlen, Taasinge august 2020

Vejlen på det nordvestlige Taasinge har store mudderflader efter den uheldige vandstandssænkning i foråret og sensommerens tørke. Begge dele giver gode fødemuligheder for vadefugle.

Hvidklire Vejlen Taasinge Foto: Lars Kirk

Dobbeltbekkasin Vejlen, Taasinge Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

Vadefuglene har glæder af den lave vandstand; men andre fugle på træk kan også finde føde ved Vejlen.

Rødrygget tornskade på træk fanger guldsmede i rørskoven.

Rødrygget tornskade Vejlen, Taasinge Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

Rødrygget tornskade Vejlen, Taasinge Foto: Poul Vestergaard Rasmussen

Mange tak for fotos til begge fotografer.

.