Kvadderkær – ”Hvor pokker er
det”?
For tre år siden lejede
vi et lille sommerhus i Thy. Huset ligger få kilometer øst for Klitmøller –
nøjagtig langt nok til at være væk fra Cool Hawaiis pulveriserende surferliv
til at komme ud i naturen. Da vi lejede sommerhuset denne gang, var det med
tanken om at bo midt i Nationalpark Thy, tæt op af Hanstholmreservatet og med
kun en halv times kørsel fra Vejlerne.
Lidt for optaget af disse
highlights af naturområder, overså vi lidt den natur, vi faktisk boede midt i i
det her lille sommerhus. Først de sidste dage gik det op for os, at kun 50-100
meter væk løb den skønneste lille å. Klitmøller å, som den hedder, er ligesom
navlestrengen i den naturperle, der hedder Kvadderkær, og som strækker sig fra
Klitmøller i vest til Vandet sø mod øst.
Som navnet fortæller, er
området dels kær med fugtige moseområder – men også krat, hede og klitplantager
er en del af naturen her.
Udsigten fra sommerhuset.
Sommerhuset er primitivt indrettet
– ingen spa eller fladskærm – men til gengæld er hele østfacaden i glas, så
skønnere udsigt kan man vel næppe få. At nyde morgenmad og solopgang mens
traner trækker forbi mod Vandet sø, siger vel så rigeligt.
Vi besluttede at leje sommerhuset
igen her i år, og næsten som sidste gang, her i begyndelsen af maj.
Allerede få hundrede
meter før vi når sommerhuset, sidder der to sortstrubede bynkefugle. Det tegner
godt. I den efterfølgende uge ser vi begge fugle i området, så meget tyder på
et ynglepar.
Sortstrubet bynkefugl.
Misteldrossel
Misteldrosler er lige så almindelige
her, som sangdrosler er på Fyn. Vi ser dem over alt, og et par holder til ved
huset og fouragerer dagligt på marken uden for vinduerne.
Sommerhusets hjemmebio – glasfacaden
mod øst – byder på andet end fugle – og den her krabat besøger os næsten hver
aften i skumringen. Vores gravhund Ragout så den først. Stod med næsen presset
mod ruden og peb – mens ræven gloede den anden vej lige så interesseret.
Gråsisken.
Allerede på andendagen ser jeg isfugl
ved åen – og gråsisken bruger de lave grene over vandfladen til at få sig en
tår.
Topmejse
Topmejser er også almindelige i
klitplantagerne.
Et udvalg af områdets fugle.
Bynkefugl
Løvsanger.
Jernspurv.
Også de
lidt mere sjældne trækgæster kom forbi. Om end langt væk.
Ringdrossel.
For at udforske området Kvadderkær
lidt mere, fuglte vi en dag åen helt ud til Vandet sø.
Her løb vi igen på de sortstrubede
bynkefugle, og samtidig fløj op til tre gøge rundt i luften over os.
De er rigtig blevet aktive nu, og der
var ganske tydeligt amoriner i luften, sådan som de teede sig.
En fiskeørn trak over, og mens vi
betragtede den, kom yderligere to, som trak ud over Vandet sø.
Vi kunne nyde dem længe, mens de
fouragerede, og en enketl gang var vi heldige, at en af dem slog på en fisk
ganske tæt på. Alt imens dobbeltbekkasinen spiller over mosenområdet.
En ung havørn gled over tæt fulgt af
to mobbende krager.
Legesyge gøge.
Fouragerende fiskeørn
Fiskeørn
Ung havørn
Selvfølgelig skulle
Hanstholmreservatet, Vejlerne og Bulbjerg besøges og som sædvanlig ikke
skuffende.
Ynglende sortstrubet bynkefugl og
rider ved Bulbjerg.
Hanstholmreservaterne bød som
sædvanlig på traner, krondyr og ikke
mindre end 15 mudderklirer og en enkelt stenpikker ved Nors sø.
Vejlen- titusindvis af bramgæs,
rørdrum, skægmejse, skestorke, sølvhejrer og ikke mindst en sydlig blåhals.
Hr. og fru Sortstrubet bynkefugl Bulbjerg
Mudderklire Norssø 15 stk.
Stenpikker Nors sø
Sydlig blåhals Han Vejle
Kvadderkær kan helt bestemt anbefales
– om man er fugletosset eller blot naturelsker.
Ikke mindst fordi det er en del af
Nationalbark Thy, hvor alt det man kan drømme, når man tænker på Nationalparker,
bliver indfriet. Alene en fantastisk uberørt natur – men også en formidabel
formidling, fugletårne, pjecer, shelterpladser og opbakning fra
lokalbefolkningen der gør området som nationalpark unik.
Det er skammeligt at det Sydfynske
øhav ikke fik samme status – i mine øjne blot fordi en gruppe Langelandske
storbønder fik for megen ørenlyd i de lokale medier.
Sluttelige vil jeg nævne at
Skvadderkær en sen aften gav og syngende natravn og at der i den periode vi var
der, blev hørt perleugle i Norup plantage ikke engang en kilometer fra hvor vi
boede.
Fotos og tekst: Poul Vestergaard Rasmussen
