Kvadderkær – ”Hvor pokker er det”? Tekst og foto Poul V Rasmussen

                                Kvadderkær –  ”Hvor pokker er det”?

For tre år siden lejede vi et lille sommerhus i Thy. Huset ligger få kilometer øst for Klitmøller – nøjagtig langt nok til at være væk fra Cool Hawaiis pulveriserende surferliv til at komme ud i naturen. Da vi lejede sommerhuset denne gang, var det med tanken om at bo midt i Nationalpark Thy, tæt op af Hanstholmreservatet og med kun en halv times kørsel fra Vejlerne.

Lidt for optaget af disse highlights af naturområder, overså vi lidt den natur, vi faktisk boede midt i i det her lille sommerhus. Først de sidste dage gik det op for os, at kun 50-100 meter væk løb den skønneste lille å. Klitmøller å, som den hedder, er ligesom navlestrengen i den naturperle, der hedder Kvadderkær, og som strækker sig fra Klitmøller i vest til Vandet sø mod øst.

Som navnet fortæller, er området dels kær med fugtige moseområder – men også krat, hede og klitplantager er en del af naturen her.

Udsigten fra sommerhuset.

Sommerhuset er primitivt indrettet – ingen spa eller fladskærm – men til gengæld er hele østfacaden i glas, så skønnere udsigt kan man vel næppe få. At nyde morgenmad og solopgang mens traner trækker forbi mod Vandet sø, siger vel så rigeligt.

Vi besluttede at leje sommerhuset igen her i år, og næsten som sidste gang, her i begyndelsen af maj.

Allerede få hundrede meter før vi når sommerhuset, sidder der to sortstrubede bynkefugle. Det tegner godt. I den efterfølgende uge ser vi begge fugle i området, så meget tyder på et ynglepar.

          

               Sortstrubet bynkefugl.

               

                   Misteldrossel

Misteldrosler er lige så almindelige her, som sangdrosler er på Fyn. Vi ser dem over alt, og et par holder til ved huset og fouragerer dagligt på marken uden for vinduerne. 

Sommerhusets hjemmebio – glasfacaden mod øst – byder på andet end fugle – og den her krabat besøger os næsten hver aften i skumringen. Vores gravhund Ragout så den først. Stod med næsen presset mod ruden og peb – mens ræven gloede den anden vej lige så interesseret.

     Ræv.

Gråsisken.

Allerede på andendagen ser jeg isfugl ved åen – og gråsisken bruger de lave grene over vandfladen til at få sig en tår.

    Topmejse

Topmejser er også almindelige i klitplantagerne.

Et udvalg af områdets fugle.

Bynkefugl

                          

Løvsanger.

Jernspurv.

 Skovpiber.

Også de lidt mere sjældne trækgæster kom forbi. Om end langt væk.    

    

Ringdrossel.

For at udforske området Kvadderkær lidt mere, fuglte vi en dag åen helt ud til Vandet sø.

Her løb vi igen på de sortstrubede bynkefugle, og samtidig fløj op til tre gøge rundt i luften over os.

De er rigtig blevet aktive nu, og der var ganske tydeligt amoriner i luften, sådan som de teede sig.

En fiskeørn trak over, og mens vi betragtede den, kom yderligere to, som trak ud over Vandet sø.

Vi kunne nyde dem længe, mens de fouragerede, og en enketl gang var vi heldige, at en af dem slog på en fisk ganske tæt på. Alt imens dobbeltbekkasinen spiller over mosenområdet.

En ung havørn gled over tæt fulgt af to mobbende krager.

Legesyge gøge.

Fouragerende fiskeørn

Fiskeørn

Ung havørn

Selvfølgelig skulle Hanstholmreservatet, Vejlerne og Bulbjerg besøges og som sædvanlig ikke skuffende.

Ynglende sortstrubet bynkefugl og rider ved Bulbjerg.

Hanstholmreservaterne bød som sædvanlig  på traner, krondyr og ikke mindre end 15 mudderklirer og en enkelt stenpikker ved Nors sø.

Vejlen- titusindvis af bramgæs, rørdrum, skægmejse, skestorke, sølvhejrer og ikke mindst en sydlig blåhals.

Hr. og fru Sortstrubet bynkefugl Bulbjerg

     Ride Bulbjerg 

  

    Mudderklire Norssø 15 stk. 

    Stenpikker Nors sø

     Sydlig blåhals Han Vejle

Kvadderkær kan helt bestemt anbefales – om man er fugletosset eller blot naturelsker.

Ikke mindst fordi det er en del af Nationalbark Thy, hvor alt det man kan drømme, når man tænker på Nationalparker, bliver indfriet. Alene en fantastisk uberørt natur – men også en formidabel formidling, fugletårne, pjecer, shelterpladser og opbakning fra lokalbefolkningen der gør området som nationalpark unik.

Det er skammeligt at det Sydfynske øhav ikke fik samme status – i mine øjne blot fordi en gruppe Langelandske storbønder fik for megen ørenlyd i de lokale medier.

Sluttelige vil jeg nævne at Skvadderkær en sen aften gav og syngende natravn og at der i den periode vi var der, blev hørt perleugle i Norup plantage ikke engang en kilometer fra hvor vi boede.

                                                                                   Fotos og tekst: Poul Vestergaard Rasmussen

 .