I dagene fra onsdag den 12. til og med lørdag den 15. august i tidsrummet kl. 08 til 15 vil man kunne opleve, at FVF Frivillige Arbejdsgruppe Sydlangeland udfører noget arbejde på engen rundt om den nordlige ende af Nørreballe Nor.
 |
| I 2018 skar arbejdsgruppen engbrandbægerne samlede dem på en presenning og trak dem ud til P-pladsen. Foto: Børge Langkilde Rasmussen |
Arbejdsgruppen har fået til opgave at skårlægge de mange engbrandbægere, rive dem sammen og transportere dem væk fra området. Det skal gerne ske lige nu, af hensyn til at de ikke når at gå i frø, så de blot kommer igen.
 |
| Det er selvsagt et stort projekt at udføre udelukkende ved manuelt arbejde. Foto: Børge Langkilde Rasmussen |
Publikum vil se, at også efter at arbejdsgruppen har været over et areal, at så bliver enkelte planter stående. Det er af hensyn til et bestemt insekt og dens larve, der udelukkende lever i og af engbrandbægeren. Insektet hedder "Blodplet" og er sort med røde pletter. Larven er advarselsfarvet, en køn larve i sort og gul.
 |
| Larve af Blodplet Foto: Snatur.dk |
Enkeltstående planter græsser kvæget uden om, men står engbrandbægerne for tæt, bevæger kvæget sig ikke ind mellem planterne. Og så længe planterne står opret, så kender kvæget tilsyneladende planten så godt, at de ikke rører den.
 |
| Nogle gange virker det helt uoverskueligt. I 2019 blev der gjort forsøg med at stikke 1-års planterne, men man har blot kunnet konstatere, at i år er der lige så mange engbrandbægere som sidste år. Foto: Børge Langkilde Rasmussen |
Faren opstår, når man har nedlagt engbrandbægeren og den er tørret ind, og måske endda samlet ind i en høballe, så kan kvæget ikke undgå den på samme måde, og kvæget risikerer en forgiftning, måske så slem at de dør af den.
 |
| Men arbejdsgruppen fortsætter ufortrødent, for vi kan ikke blot lade stå til. I 2019 forsøgte arbejdsgruppen også at slå de største af felterne med en brakpudser, men det giver for stor risiko for, at kvæget kommer til at spise noget af det. Engbrandbæger er en giftig plante, og er især risikofyldt for heste at spise. Hvis de frivillige får noget af plantens saft på huden, risikerer man at få store væskefyldte vabler, i lighed som ved berøring af bjørneklo. Foto: Børge Langkilde Rasmussen |
Det er et langt og sejt træk, der skal til. Arbejdsgruppen har de sidste par år afprøvet forskellige metoder, men uden det større held. Så nu afprøver vi en anden metode. Vi beklager den forstyrrelse, det må give, men arbejdsgruppen bestræber sig på, at det gerne skulle være overstået på de anførte dage.
 |
| I 2019 blev der skårlagt og bortkørt 3 store trailerfulde, svarende til ca. 12 m3 engbrandbæger. Foto: Børge Langkilde Rasmussen |
Der er plads til flere hjælpere, så har du lyst at give en hånd med, så skal du være velkommen til at møde op.
 |
| Alt det afskårne blev kørt til genbrugspladsen, hvor det indgår i kompostering med andet haveaffald. Den høje varmeudvikling under komposteringen skulle medvirke til, at alle frø / kerne bliver så varme, at al videre spiring og vækst ikke længere skulle være mulig.V |
Du kan evt. aftale eller høre nærmere ved at ringe til arbejdsgruppens kontaktperson på 22 21 60 20.
Tekst og foto: Børge Langkilde Rasmussen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar