Der bliver talt om få sommerfugle i år. Om det er tilfældet generelt skal jeg ikke kunne sige, men lige nu rummer skovene masser af fine sommerfugleoplevelser.
I løbet af ugen har Ian Heilmann og jeg haft fornøjelsen af f.eks. Skovblåfugl, Nældesommerfugl, Det hvide C, Kejserkåbe, Storplettet perlemorsommerfugl, Hvid admiral, Skovrandøje, Blåhale, Iris og Guldhale i Thurøs skove.
Guldhale på Hjortetrøst, Thurø. Foto © Arne Bruun |
Her kommer et billede af sidstnævnte.
Og de mere almindelige optræder i pæne tal.
F.eks. 164 Dagpåfugleøje i går i Østerskoven.
Hvis du ligesom de fleste sommerfugle går efter bevoksninger med Hjortetrøst, så tror jeg der vil være ligeså god gevinst i alle de andre skove i kommunen.
Mvh Arne Bruun
.
Hej Erhardt
SvarSletDu bragte et billed taget af Arne Bruun, af den Guldhalede sommerfugl, hvor han laver en god beskrivelse af området. Den har længe stået på min ønskeseddel. Jeg tager til området finder en lysning og betragter området med de mange Dagpåfugleøjer, som tidligere nævnt. 3 meter inde bag dyrehegnet ser jeg en Guldhale, men hvad jeg ikke ser først, er at der sidder en Guldhale 50 cm. fra mig, som gerne ville fotograferes. Det blev til mange billeder tak til Arne Bruun for
oplysningen.
Venlig hilsen
Erik Thomsen